- Vi er medlemmer af:
Når en afdød person efterlader sig tvangsarvinger (ægtefælle og/eller børn), har disse som alt overvejende hovedregel ret til tvangsarven efter afdøde.
Tvangsarven blev med arveloven i 2008 reduceret fra at udgøre halvdelen af boet efter afdøde til nu at udgøre ¼ af boet.
Ægtefælleudlæg
I boet af mindre værdi har den længstlevende ægtefælle imidlertid mulighed for at udtage hele boet i ægtefælleudlæg, uden afdødes livsarvinger modtager deres tvangsarv. Det forudsætter imidlertid, at boets samlede formue ikke overstiger DKK 850.000 (2023-niveau).
Ægtefælleudlæg er en ret, den længstlevende ægtefælle har, men en mulighed der skal overvejes grundigt, idet længstlevende ægtefælle samtidig overtager afdødes gæld, ligesom den skattemæssige konsekvens skal afklares.
Til beregning af om længstlevende har mulighed for at overtage boet i ægtefælleudlæg, indgår alt hvad ægtefællerne ejede til sammen – omfattende både delingsformue og særeje. Og således omfattende fast ejendomme, biler, bank indestående, værdipapirer, tilgodehavende beløb, forsørgertabserstatning, livsforsikringer, pensionsydelser, feriepenge, mv., fratrukket restskatter, gældsposter og begravelsesudgifter.
For at længstlevende ægtefælle kan danne sig et retvisende billede af boets reelle størrelse – herunder afdødes gældsforpligtelser - skal dødsfaldet bekendtgøres ved præklusivt proklama i Statstidende. Eventuelle kreditorer har herefter 8 uger til at anmelde deres krav overfor boet.
Måtte det efter denne frist vise sig, at boet efter afdødes gældsforpligtelser overstiger værdierne, har længstlevende ægtefælle ret til at fortryde ægtefælleudlægget og levere boet tilbage til skifteretten. Boet vil herefter blive underlagt insolvensbehandling ved bobestyrer.
Suppleringsarv
En ægtefælle har som udgangspunkt ret til tvangsarv, og ægtefællens andel af tvangsarven udgør som minimum halvdelen, således at afdødes livsarvinger må deles om den resterende halvdel af tvangsarven.
Den længstlevende ægtefælle har derudover en lovbestemt ret til at udtage minimum DKK 850.000 (2023-niveau) af eget bos- og arvelod samt fuldstændige særeje. Der er tale om en videreførelse af tidligere arvelovs ”150.000-kronersreglen”, men med den væsentlige ændring at beløbet er forhøjet til nu at være en ”600.000-kronersregel” (beløbet er reguleret og udgør som nævnt i 2023 DKK 850.000).
Beløbsgrænsen omfatter nu også pensions- og forsikringsydelser, hvilket ikke tidligere var tilfældet.
Reglerne for suppleringsarv gælder tilsvarende for en samlevende, der har oprettet et udvidet samlevertestamente.
Denne beskyttelsesregel er indsat for at tilsikre længstlevende ægtefælles opretholdelse af tilværelsen og kan ikke fraviges ved testamente eller ved livsarvingers tvangsarveret.
En særlivsarving har dog ret til at ”købe” et aktiv omfattet af suppleringsarven, såfremt arvingen har en særlig tilknytning til aktivet, og forudsat aktivet ikke indgår i de ejendele, der tjener til længstlevendes eller de mindreårige børns personlige brug, og dermed er beskyttet af ægtefællens udtagelsesret uden om suppleringsarven, eller aktivet er omfattet de særlige beskyttede aktiver af delingsformuen, jfr. arvelovens § 91, stk. 2.
---oooOooo---
Hos PrivatretsAdvokaterne har vi speciale inden for familie- og arveretten samt dødsbobehandling.
Har du behov for juridisk bistand i forbindelse med et dødsbobehandling, skiftemuligheder eller arvens fordeling, er du velkommen til at rette henvendelse til os på tlf. 45 23 00 20 eller pr. mail advokat@privatretsadvokaterne.dk
Sådan foregår et privat skifte Når en person går bort, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det ...»
Gaveafgift Ægefæller betaler ikke gaveafgift af gaver ægtefællerne imellem. Børn og samlever kan ...»
Kontaktperson I et privat skifte, skal arvingerne udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, ...»
Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret. En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»
