Uskiftet bo

Hvis førstafdøde ægtefælle og længstlevende ægtefælle efterlader sig fællesbørn og der er delingsformue i ægteskabet (fælleseje /formuefælleskab), kan længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo med delingsformuen.

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager hele fællesboet - og udskyder arvedelingen efter førstafdøde.

Boet efter førstafdøde skiftes derfor først den dag, længstlevende ægtefælle går bort. Ved at sidde i uskiftet bo indtræder længstlevende ægtefælle i førstafdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

Retsvirkninger ved et uskiftet bo er, at længstlevende ægtefælle har fri rådighed over boet i levende live, men kun rådighed over halvdelen ved død.

Længstlevende ægtefælle kan derfor ikke testere over den anden halvdel, som er arv til førstafdødes børn. Ligesom længstlevende ægtefælle ikke må misbruge boet eller indgå nyt ægteskab.

Skal længstlevende ægtefælle på et tidspunkt indgå nyt ægteskab, så boet efter førstafdødes skiftes, og der skal falde arv til førstafdødes børn og iht. førstafdødes testamente, hvis der foreligger et sådan.

Betingelser for at sidde i uskiftet bo
  • Førstafdøde og længstlevende skal være gift, ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo. 
  • Det er kun muligt at sidde i uskiftet bo med delingsformue. Har førstafdøde særeje, skal dette skiftes.
  • Længstlevende ægtefælle har kun ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Efterlader førstafdøde sig også særbørn, så skal disse give samtykke. Ønsker særbørnene ikke at meddele samtykke, kan der skiftes med særbørnen og længstlevende kan sidde i uskiftet bo med fællesbørnene.
  • Længstlevende ægtefælle skal være solvent – dvs. kunne betale sin gæld, efterhånden som den forfalder.
  • Længstlevende ægtefælle må ikke være under værgemål – dvs. længstlevende må ikke være umyndiggjort eller under værgemål.

Misbrug

Når længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, råder længstlevende i levende live over hele boet, men længstlevende har kan kun råde over halvdelen ved sin død.

Længstlevende ægtefælle må derfor bruge af formuen, men må ikke misbruge formuen - således at længstlevendes rådighed er til skade for førstafdødes børn.

Længstlevende ægtefælle må blandt andet stille sikkerhed, sælge boets aktiver og købe nye mv., så længe dispositioner ikke er urimelige. Hvis der går længere tid imellem førstafdøde og længstlevende ægtefælles død, kan længstlevende have ”spist hele fællesboet op”, uden at man kan gøre misbrug gældende - afgørende er, at der er tale om almindeligt forbrug og ikke misbrug. 

Længstlevende ægtefælle må derfor ikke foretage uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegne uforholdsmæssig store pensions- eller forsikringsordning, eller give af gaver ud over lejlighedsgaver, eller foretage andre begunstigelser i henhold til arveloven mv.

Derudover er det vigtigt, at dispositionerne er rimelige i forhold til boets størrelse. Er der tale om et stort fællesbo - kan en overdragelse sagtens blive betragtet som en rimelig lejlighedsgave, men samme gave vil blive betragtet som misbrug, i et et mindre bo.  

Misbrugsreglen beskytter førstafdødes børn og sikrer, at længstlevende ægtefælle ikke bare formøbler hele formuen eller forrykker arvedelingen med den konsekvens, at der ingen/mindre arv er til førstafdødes børn.

Hvis førstafdødes børn kan bevise, at et misbrug af boet har fundet sted, så kan børnene udover at rejse et vederlagskrav mod længstlevende ægtefælle eller kræve omstødelse af gaver, forlange skifte. Børnene skal stilles som om et misbrug ikke havde fundet sted.

Længstlevende ægtefælle kan ikke indgå nyt ægteskab med et uskiftet bo

Skal længstlevende ægtefælle gifte sig igen, kan længstlevende ægtefælle ikke længere sidde i uskiftet bo med førstafdødes børn og der skal derfor skiftes.

Er længstlevende ægtefælle i en alder, hvor det er nærliggende at formode, at længstlevende vil gifte sig igen, anbefales det at længstlevende ægtefælle skifter efter førstafdøde ægtefælles død og ikke sidder i uskiftet bo.

Pris

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i dødsbobehandling, og I er altid velkomne til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til jeres ønsker og behov for bistand i forbindelse med bobehandling. Ønsker I at vi skal bistå jer med opgaven, er vores timepris 2.500 inkl. moms.


Skifteværge

Når en umyndig person bliver arving i et dødsbo, skal personen have en værge til at varetage sine interesser ...»

Hvem skal have pensionen udbetalt, når du dør?

I de fleste pensioner og livsforsikringer er det den nærmeste pårørende, der får en afdød persons pension ...»

Ophørsdag

Det tidspunkt, hvor ægtefællernes økonomiske fællesskab ophører. Med mindre andet aftales ægtefællerne ...»

Adoptivbarn

ADOPTIVBARN Barn, som er blevet adopteret ved adoptionsbevilling....»

Anmeldelse af restkrav i dødsbo - kontrakt om køb af bil

HØJESTERETS DOMafsagt fredag den 17. januar 2020Sag BS‐39568/2019‐HJR(1. afdeling)Boet efter A(advokat ...»

Behandling af bo efter svensk statsborger

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. november 2019 Sag 158/2018 ABogC(advokat Johan Hartmann ...»

Vi er medlemmer af