Dødsbobehandling

Dødsbobehandling

Læs mere
Typer af særeje

Typer af særeje

Læs mere
Mortifikation af ejerpantebreve

Mortifikation af ejerpantebreve

Læs mere
Ejendomshandler

Ejendomshandler

Læs mere
Forrige
Næste

Hvem arver mig

Arveloven regulerer som udgangspunkt, hvem der skal arve en afdød person.

Hvis man har børn og/eller ægtefælle arver disse i henhold til lovens regler. Ugifte samlevende er ikke omfattet af arvelovens regler, og ugifte samlevende skal derfor altid sikre sig ved et testamente, hvis man ønsker at arve hinanden.

Oprettelse af et testamente giver muligheden for selvstændigt at bestemme, hvem der skal arve ens ejendele, når man er død.

Arvelovens regler om tvangsarv sikrer, at en afdøds børn og/eller ægtefælle som minimum er berettiget til tvangsarv, som i alt udgør 25 % af boet. En længstlevende ægtefælle er berettiget til halvdelen heraf, og den resterende halvdel af tvangsarven skal deles imellem børnene.

De resterende 75 % af boet kan arvelader som udgangspunkt frit bestemme over. Hvis man efterlader sig en betydelig formue, kan det i et testamente bestemmes, at børnenes tvangsarv skal begrænses til DKK 1.450.000 (2024) pr. arving.

Hvis man ikke har børn eller ægtefælle, kan man frit bestemme, hvordan ens formue skal fordeles, når man er død.

Enlig uden børn/samlevende uden børn

Der er fri adgang til at bestemme, hvem der skal arve.

Opretter man ikke et testamente, vil hele boet tilfalde den afdødes forældre eller alternativt fjernere familiemedlemmer i prioriteret rækkefølge: søskende, nevøer og niecer, eller bedsteforældre.

Efterlader man sig ikke ovenstående familiemedlemmer, tilfalder hele boet staten.

En samlever opnår – uanset hvor længe man har boet sammen – aldrig automatisk arveret. Ønsker man at sikre sin samlever, skal dette ske i form af et testamente. Samlevende, der har haft mere end 2 års samliv, svarer alene boafgift af arven fra en afdød samlever, men arveretten skal stadig sikres ved testamente.

Enlig med børn/samlevende med børn

Har man børn, har børnene ret til deres tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 % af boet.

Man kan herefter ved testamente bestemme over de resterende 75 % af boet. Har man ikke oprettet testamente, bliver boet delt ligeligt imellem ens børn.

En samlever opnår – uanset om man har børn sammen, og uanset hvor længe man har boet sammen – aldrig automatisk arveret. Ønsker man at sikre sin samlever, skal dette ske i form af et testamente. Samlevende, der har haft mere end 2 års samliv, svarer alene boafgift af arven fra en afdød samlever, men arveretten skal stadig sikres ved testamente. 

Gift uden børn

Hvis man er gift eller i et registreret partnerskab og ikke har børn, arver længstlevende ægtefælle/registrerede partner som udgangspunkt alt, medmindre der er oprettet et testamente.

Længstlevende ægtefælle har krav på tvangsarv på 25 % af boet – og man kan derfor ved testamente bestemme over 75 % af boet.

Man skal dog være opmærksom på, at der findes særlige udtagelsesrettigheder for ægtefæller ved dødsboer af mindre størrelse i form af ægtefælleudlæg. 

Gift med børn

Når en afdød efterlader sig både ægtefælle og børn, har både ægtefællen og børn – i konkurrence med hinanden – ret til tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 % af boet, og en længstlevende ægtefælle har ret til halvdelen af tvangsarven, mens den resterende halvdel af tvangsarven deles ligeligt imellem afdødes børn.

Muligheden for ved testamente at bestemme over de resterende 75 % af boet er fortsat til stede.

Reglerne om ægtefælleudlæg og uskiftet bo kan imidlertid give den længstlevende ægtefælle en mulighed for henholdsvis at udtage hele boet eller overtage fællesboet og dermed udskyde en arvedeling til senere.

Variationerne for sammensætningen af en familie er med tiden blevet mere udbredte, og mange familier består i dag af ”dine, mine og vores børn”.

Behovet for testamenter er således tilsvarende blevet større, idet mange ønsker at sikre den længstlevende ægtefælles økonomiske vilkår, men samtidig ønsker ligestilling mellem arvingerne efterfølgende.

Modsat kan der i nogle familier være ønske om at sikre enten visse arvinger eller ægtefællen mest muligt, hvilket kan ske ved oprettelse af ægtepagt og gensidigt testamente.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i arv og testamenter, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende oprettelse af et testamente.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Nye takster for gave og arv - 2024

Nye takster med årsskiftet       Ved hvert årsskifte bliver takster og beløbsgrænser reguleret. Beløbsgrænserne ...»

Gave eller dødslejegave?

Når en person dør, skal boet efter den afdøde gøres op og arven efter afdøde skal deles til arvingerne. Afdødes ...»

Skifteret

Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret.  En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»

Suppleringsarv

Suppleringsarv Når en ægtefælle dør, har den anden ægtefælle som udgangspunkt altid ret til tvangsarv. ...»

Vestre landsrets dom om 15% reglen i værdiansættelsescirkulæret

    VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. september 2023               BS-20774/2022-VLR (13. ...»

Skifterettens kompetence til at behandle bo efter svensk statsborger

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. november 2019 Sag 158/2018 A, B og C (advokat Johan Hartmann ...»

Vi er medlemmer af