Dødsbobehandling

Dødsbobehandling

Læs mere
Typer af særeje

Typer af særeje

Læs mere
Mortifikation af ejerpantebreve

Mortifikation af ejerpantebreve

Læs mere
Ejendomshandler

Ejendomshandler

Læs mere
Forrige
Næste

Hvem arver mig

Arveloven regulerer som udgangspunkt, hvem der skal arve en afdød person.

Hvis man har børn og/eller ægtefælle arver disse i henhold til lovens regler. Ugifte samlevende er ikke omfattet af arvelovens regler, og en ugift samlevende skal derfor altid sikres i form af et testamente.

Oprettelse af et testamente giver muligheden for selvstændigt at bestemme, hvem der skal arve ens ejendele, når man er død.

Arvelovens regler om tvangsarv sikrer, at en persons børn og/eller ægtefælle som minimum er berettiget til en tvangsarv, som i alt udgør 25% af boet. Efterlevende ægtefælle er berettiget til halvdelen heraf, og den resterende halvdel af tvangsarven skal deles imellem livsarvingerne.

Den testationsfrie del af boet – de resterende 75% - kan arvelader som udgangspunkt frit bestemme over. Hvis man efterlader sig en betydelig formue, kan det dog bestemmes, at livsarvingernes tvangsarv skal begrænses til kr. 1.260.000 (2018-niveau) pr. arving.

En efterlevende ægtefælle har yderligere altid ret til at udtage mindst kr. 760.000 (2018-niveau). Beregning af dette beløb omfatter også forsikringer og pensioner, der kommer til udbetaling i forbindelse med dødsfaldet. Reglen har i praksis ikke den store anvendelse, da beløbsgrænsen ofte bliver overskredet pga. forsikrings- og pensionsudbetalingerne.

Hvis man ikke har børn eller ægtefælle, kan man frit bestemme, hvordan ens formue skal fordeles, når man er død.

 

Enlig uden børn /Samlevende uden børn

Her har du fri adgang til at bestemme, hvem der skal arve dig.

Opretter du ikke et testamente og konkret tager stilling til arven, vil hele boet tilfalde dine forældre, alternativt fjernere familiemedlemmer i prioriteret rækkefølge: søskende, nevø og niece, bedsteforældre, og fætter og kusine.

Efterlader man sig ikke ovenstående familiemedlemmer, tilfalder hele boet staten.

En samlever opnår – uanset hvor længe man har boet sammen – aldrig automatisk arveret. Ønsker man at sikre sin samlever, skal dette ske i kraft af et testamente.  Samlevende, der har haft mere end 2 års samliv, svarer alene boafgift af arven fra en afdød samlever, men arveretten skal sikres ved testamente.

 

Enlig med børn / Samlevende med børn

Har man børn, har børnene ret til deres tvangsarv. Tvangsarven udgør ¼ af boet.

Man kan herefter ved testamente bestemme over den resterende ¾ af boet. Har man ikke oprettet testamente, bliver boet delt ligeligt imellem ens børn.

En samlever opnår – uanset om man har børn sammen, og uanset hvor længe man har boet sammen – aldrig automatisk arveret. Ønsker man at sikre sin samlever, skal dette ske i kraft af et testamente.  Samlevende, der har haft mere end 2 års samliv, svarer alene boafgift af arven fra en afdød samlever, men arveretten skal sikres ved testamente.

 

Gift uden børn

Hvis man er gift eller i et registreret partnerskab og ikke har børn, arver efterlevende ægtefælle/registrerede partner som udgangspunkt. Efterlevende ægtefælle har krav på tvangsarv –og man kan derfor, som udgangspunkt fortsat ved testamente, bestemme over ¾ af den resterende del af boet.

Man skal dog være opmærksom på, at der findes særlige udtagelsesrettigheder for ægtefæller ved dødsboer af mindre størrelser; ægtefælleudlæg. Du kan læse mere om ægtefælleudlæg her.

 

Gift med børn

Når en afdød efterlader sig både ægtefælle og børn, har både ægtefællen og børn – i konkurrence med hinanden – ret til tvangsarv. Tvangsarven udgør ¼ af boet, og en efterlevende ægtefælle har ret til halvdelen af tvangsarven, den resterende halvdel af tvangsarven skal herefter deles ligeligt imellem afdødes børn.

Muligheden for ved testamente at bestemme over den resterende ¾ af boet er fortsat til stede.

Reglerne om ægtefælleudlæg og uskiftet bo kan dog give den efterlevende ægtefælle en mulighed for henholdsvis at udtage hele boet eller overtage fællesboet og dermed udskyde en arvedeling til senere. Læs mere om uskiftet bo her.

Hvis det alene er den efterlevende ægtefælle, der har børn – og afdøde således ikke har egne børn, kan efterlevende ikke sidde i uskiftet bo.

 

Variationerne for sammensætningen af en nutidig familie er med tiden blevet mere udbredte, og mange familier består i dag af ”dine, mine og vores børn”. Behovet for testamenter er således tilsvarende blevet større, idet mange ønsker at sikre den efterlevende ægtefælles økonomiske vilkår, men samtidig ønsker ligestilling mellem arvingerne efterfølgende. Modsat kan der i nogle familier være ønske om at sikre enten visse arvinger eller ægtefællen mest muligt – hvilket kan ske ved oprettelse af ægtepagt og gensidigt testamente.

 

Hvis du har behov for at høre mere om din konkrete situation og få et overblik over dine muligheder for selv at bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles, er du velkommen til at kontakte os.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Pas på med de hjemmeladede testamenter

Med et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med en del af din formue, når du er død. Arvelovens ...»

Er du klar til at dø, eller klar til at din medejer dør?

Nogle tænker ”hvis” jeg dør, andre ”når” jeg dør… men sikkert er det, at døden sjældent kan planlægges ...»

Advokatnøglen

Advokatnøglen er Advokatsamfundets landsdækkende database over alle advokater i Danmark. Man kan søge ...»

Generationsskifte

Generatonsskifte af en virksomhed bør altid planlægges i god tid. Skal virksomheden videreføres af næste ...»

Ægtefælleskifte - henvisning til bobehandler ved uenighed om et enkelt aktiv

HØJESTERETS KENDELSEafsagt onsdag den 26. juni 2019 Sag 210/2018 A(advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) mod B(advokat ...»

Kære i faderskabssag - afslag på genoptagelse

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E afsagt fredag den 29. marts 2019 Sag BS‐30204/2018‐HJRA(advokat ...»

Vi er medlemmer af
Error loading MacroEngine script (file: )