- Vi er medlemmer af:
Når ens nære er gået bort, og man bliver arving i et dødsbo, er det ofte rart at vide, hvilke boafgifter og dødsboskatter, boet er forpligtet til at betale.
Boafgift og dødsboskat er ikke det samme. Boafgift er en afgift, som skal betales til staten, og som bestemmes ud fra de samlede værdier, som afdøde måtte efterlade sig. Arver en ægtefælle efter afdøde, skal boet ikke betale boafgift af ægtefællens arveandel. Er det den nærmeste familie, som arver, skal boet betale en boafgift på 15 % af arven. Arvinger, som hører til den nærmeste familie, er børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, adoptivbørn m.v. og afdødes forældre. I særlige tilfælde kan søskende og niecer/nevøer også indgå i denne gruppe. De skal dog opfylde visse krav.
Inden beregningen af boafgiften fratrækkes der et bundfrdrag på DKK 321.700 (2023). Som udgangspunkt skal man benytte bundfradragssatsen, som er gældende for det år, hvor afdøde er gået bort. Såfremt afdøde har hensiddet i uskiftet bo, må der benyttes to bundfradrag. Begge bundfradragssatser skal være fra det år, hvor den længstlevende ægtefælle er gået bort.
Er der arvinger i boet, som ikke hører til den nærmeste familie, så skal boet ud over boafgiften på 15 % betale en tillægsboafgift på 25 %. Den samlede bo- og tillægsboafgift bliver herefter 36,25 %.
Ønsker man at gøre boafgiften mindre, kan ”planlægge” sin arv, inden man dør, og årligt overdrage et beløb svarende til det afgiftsfrie gavebeløb til hver enkelt person i den nærmeste familie. Dette beløb er på DKK 71.500 (2023). Herved kan man mindske boets formue betydeligt, hvis man vælger at starte tidligt. Er der arvinger i boet, som ikke hører til den nærmeste familie, kan man benytte 30 %-løsningen, hvor man vælger at testere en del af arven til en velgørende organisation, for således at lade organisationen betale afgiften. Er boet over en vis størrelse, kan det i mange tilfælde være fordelagtigt at benytte denne metode, da arvinger, som ikke hører til den nærmeste familie, herved modtager en større arv.
Dødsboskat skal betales, hvis enten boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger DKK 3.160.900 (2023). Nettoformuen beregnes ved at fratrække boets gæld fra boets aktiver. Ved bedømmelsen af, om boet skal betale dødsboskat, så skal man også kigge på, hvorvidt der i boet er:
1) En ejendom som kan sælges skattefrit, hvis den har været anvendt til bolig for ejeren eller dennes husstand, og grundarealet ikke er større end 1.400 m2. Der er tale om den såkaldte parcelhusregel, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvorved ejendommen kan holdes uden for boets aktiver.
2) Hvor en eventuel restskat/overskydende skat for mellemperioden/bobeskatningsperioden holdes uden for boets aktiver og nettoformue.
Såfremt en af ovennævnte beløbsgrænser er overskredet, så skal boet betale dødsboskat. Har afdøde givet arveforskud, skal disse beløb også indgå i boets aktiver.
---oooOooo---
Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i arv og dødsbobehandling, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende boafgift og andre generelle spørgsmål om behandling af dødsboer.
Sådan foregår et privat skifte Når en person går bort, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det ...»
Gaveafgift Ægefæller betaler ikke gaveafgift af gaver ægtefællerne imellem. Børn og samlever kan ...»
Kontaktperson I et privat skifte, skal arvingerne udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, ...»
Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret. En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»
