Pas på med de hjemmelavede testamenter

Med et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med en del af din formue, når du er død.

Arvelovens bestemmer, at hvis du har ægtefælle eller børn, skal disse arve tvangsarven – ¼ af din samlede formue. Resten kan du ved testamente som hovedregel selv bestemme over, og har du ingen børn, børnebørn eller ægtefælle, kan du som udgangspunkt frit bestemme, hvordan din arv skal fordeles.

De fleste testamenter oprettes og underskrives foran notaren, såkaldte notartestamenter. Derudover findes der vidnetestamenter og nødtestamenter.

Notaren forholder sig ikke til indholdet af testamentet, men udelukkende til hvorvidt du er åndsfrisk nok til at kunne forstå omfanget af oprettelsen af testamentet.

Der er ingen formkrav til et testamente. Mulighederne og rækkevidden af en testamentarisk disposition kan være store, og det må derfor altid anbefales, at man rådfører sig med en arveekspert, inden man underskriver et testamente.

En af udfordringerne med et testamente er især, at når det skal bruges, kan man ikke søge afklaring hos arvelader, og hvis testamentet er uklart formuleret, må man fortolke på hensigten bag ordlyden.

En god og betænksom tanke bag et testamente kan desværre gå tabt og kan i nogle tilfælde give mere bøvl, end hvad der må antages at have været meningen.

Dette måtte en af vores ældre klienter forleden erfare. Klienten havde for flere år tilbage oprettet et fællestestamente med sin nu afdøde ægtefælle. Testamentet var skrevet af ægtefællen og testamentet bestemte, at hvis ægtefællen døde først, skulle deres fællesbørn have et kontantbeløb udbetalt straks.

Klienten havde naturligvis et ønske om at opfylde betingelserne i testamentet, men ønskede samtidig at kunne blive boende i parrets fælles hjem og ønskede at sidde i uskiftet bo. For at man kan sidde i uskiftet bo – og dermed udskyde opgørelsen og udbetalingen af arven efter førstafdøde – er der visse betingelser, der skal være opfyldt, herunder;

- førstafdøde skal have livsarvinger (sær- eller fællesbørn),

- det bo der kan siddes i uskiftet bo med skal være delingsformue (tidl. formuefællesskab), og

- den efterlevende ægtefælle skal være i stand til at kunne betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Er der tale om særbørn, skal disse give samtykke. Fællesbørn kan ikke modsætte sig et uskiftet bo. Men et testamente om straks-udbetaling af en testamentarisk arv går forud for efterlevendes muligheder for at sidde i uskiftet bo med hele fællesboet.

I det konkrete tilfælde opfyldte klienten alle betingelserne for at sidde i uskiftet bo. Boets kontante midler var imidlertid ikke tilstrækkelige til den testamentariske kontantarv, som skulle skiftes, inden klienten kunne overtage resten af boet til uskiftet bo, og klienten stod overfor at skulle belåne sin bolig for at kunne udrede den kontante arv, midt i sorgen over at have mistet sin livsledsager.

De to fællesbørn havde dog her et klart ønske om, at klienten kunne blive i sit hus og sin tilværelse uden for mange ændringer, og måtte derfor afgive et skriftligt samtykke til, at klienten kunne sidde i uskiftet bo alligevel, og at de var indforstået med at arven ikke bliver udbetalt, før det uskiftede bo blev skiftes.

Hensigten bag testamentet var god og betænksom, men konsekvensen medførte en del frustration og bekymring for den efterlevende, hvilket næppe har været tilsigtet.

Formuleringen af et testamente er vigtig og kan – som det ses – få afgørende betydning, når testamentet bliver aktuelt. En uforudset ulempe kunne formentlig have været undgået, hvis ægtefællerne havde fået juridisk rådgivning til formuleringen, og konsekvenserne af bestemmelsens rækkevidde, havde været gennemgået.

Derudover er og bør et testamente være et dokument, der afspejler den virkelighed, og de ønsker, ægtefæller konkret har. Husk derfor også at få dit testamente gennemgået for at sikre, at det stadig stemmer overens med din livssituation og dine ønsker.

---oooOooo---

Du er velkommen til at kontakte os for en uformel snak om dine muligheder på tlf. 45 23 00 20.