Når man som forældre får et barn sammen, får man som udgangspunkt fælles forældremyndighed over barnet. Hvis man ikke er gift, når barnet bliver født, skal man huske at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab på www.borger.dk – således at barnets far bliver registreret som far til barnet....»
Et barn, der ikke bor sammen med begge sine forældre, har som udgangspunkt ret til samvær med begge forældre. Det er forældrenes ansvar at sikre, at barnet har en god kontakt til begge forældre. I forbindelse med en separation, skilsmisse eller samlivsophævelse, vil man som forældre først skulle tage stilling til, hvor barnet skal bo, og dernæst hvilken samværsordning der skal gælde for barnet....»
Hvis du ønsker at tilgodese en velgørende organisation i dit testamente, kan du overveje at gøre brug af den såkaldte 30 %-regel. 30 %-reglen er særligt relevant, hvis du kun har arvinger uden for din nærmeste familie, fordi disse arvinger betaler 36,25 % i bo- og tillægsboafgift af arven efter dig....»
Når man som forældre har et barn sammen og ikke bor sammen, skal barnet have bopæl hos den ene forælder. Den forælder, som barnet har bopæl hos, bliver bopælsforælder. Den anden forælder kaldes samværsforælder, og det er den forælder, som barnet har samvær hos....»
Når man bliver separeret eller skilt, skal man opgøre sin delingsformue ved en bodeling. Hver ægtefælle skal dele sin positive nettobodel med den anden ægtefælle, så ægtefællerne stilles lige. Hvis man ikke har en ægtepagt om særeje, ejer man som udgangspunkt alt som delingsformue og derfor indgår samtlige aktiver, herunder indestående på bankkonti, værdipapirdepoter, aktier mv....»
Når man som forældre går fra hinanden, er det typisk en af de største og vigtigste beslutninger, hvor barnet skal bo – og dermed hvem af forældrene, der skal være bopælsforælder. Her kan du blive klogere på, hvordan I som forældre bestemmer, hvor barnet skal have bopæl....»
Når en person dør, skal boet efter den afdøde skiftes. Skifte af et dødsbo kan ske på flere forskellige måder, og det vil afhænge af den konkrete situation, hvilken skifteform der vælges. I det følgende gennemgås de forskellige måder, hvorpå der kan ske skifte af et dødsbo: Privat skifte Hvis arvingerne efter afdøde er enige om, at dødsboet skal skiftes privat, kan man anmode skifteretten om et privat skifte....»
Et testamente er et afgørende dokument, da testamentet beskriver, hvad der skal ske med dine ejendele, når du ikke længere er her. Har du oprettet et testamente, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at din livssituation kan ændre sig – og dermed også de ønsker, du måtte have til fordelingen af dine ejendele ved din død....»
Hvis man som forældre er uenige om barnets bopæl, samvær eller forældremyndighed, skal man kontakte Familieretshuset. I Familieretshuset vil der som udgangspunkt blive lagt op til, at forældrene selv skal blive enige om den bedste løsning for barnet. Hvis det ikke lykkes forældrene at nå til enighed, kan forældrene anmode om, at der træffes en afgørelse....»
Hvis du har taget beslutningen om, at du ikke længere ønsker at være i dit ægteskab, er der to muligheder for at opløse ægteskabet: separation eller skilsmisse. Juridisk set har separation og skilsmisse mange af de samme retsvirkninger, men der er alligevel forskelle på de to, som du kan læse mere om her....»
Hvis den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, overtager ægtefællen dermed også ...»
Sådan foregår et privat skifte Når en person går bort, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det ...»
Kontaktperson I et privat skifte, skal arvingerne udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, ...»
Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret. En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»
