18. februar 2019
Når man har fundet den bolig, man ønsker at købe, er der en del formalia, der skal gennemføres, før man kan flytte ind.
Ved et typisk forløb skriver køber købsaftalen under, inden sælger og inden advokaten kommer på banen.
Købsaftalerne indeholder som udgangspunkt altid et såkaldt bank- og advokatforbehold, som giver købers rådgivere mulighed for – på vegne af køber – at træde tilbage fra købsaftalen, hvis der i forbindelse med advokatens og bankens gennemgang af handlens bilag viser sig forhold, der ændrer ved købers ønske om og mulighed for at gennemføre handlen....»
18. februar 2019
Køber man en fast ejendom i fællesskab med andre, bør man overveje at oprette en samejeoverenskomst/-aftale. En samejeaftale regulerer dels ejerforholdet men kan derudover også indeholde de aftaler, der dannes omkring samejet, hvem må bruge huset og hvornår, hvordan skal udgifterne til vedligeholdelse fordeles, og hvad skal der ske, hvis den ene part ikke ønsker at være med i fællesejet mere, mv....»
18. februar 2019
Hvis man køber et større aktiv sammen med andre, skal man overveje, om man ikke samtidig bør lave klare aftaler om, hvordan aktivet skal forvaltes, og hvordan det skal afvikles, hvis en eller flere parter ikke længere ønsker at være en del af aktivets fællesskab....»
29. januar 2019
Når man bliver gift, og man ikke har oprettet en ægtepagt, har man delingsformue. Det betyder, at man i tilfælde af ægteskabets opløsning er forpligtet til at dele sin positive formue med den anden ægtefælle /eller den anden ægtefælles bo.
Mange ægtefæller vælger – af forskellige årsager – at lave en ægtepagt og på den måde selv regulere om og i hvor stort omfang, deres respektive formuer skal deles....»
29. januar 2019
Et testamente er et juridisk dokument, hvori man som arvelader kan bestemme helt eller delvist over, hvad der skal ske med ens formue, når man er død.
Arvelovens regler regulerer i hvor stor grad, man kan bestemme over sin formue. Hvor stor en del man kan bestemme over – den såkaldte friarv – afhænger blandt andet af, om man er gift og har børn....»
29. januar 2019
Beslutningen om separation eller skilsmisse er sjældent nem og de praktiske gøremål som følger herefter, som at skulle fortælle børnene det, finde nye boliger, finde en løsning omkring børnene, dele indboet mv., er ofte svære men nødvendige øvelser, man skal igennem....»
29. januar 2019
Fællesboet
I forbindelse med en samlivsophævelse, hvad enten der er tale om en samlivsophævelse pga. skilsmisse, separation, dødsfald eller mellem ugifte samlevende, forekommer det ofte almindeligt, at man deler det, man har haft fælles.
Er der tale om opløsning af et ægteskab, og har ægtefællerne ikke haft indgået en aftale om særeje, tilhører ægtefællernes respektive værdier og gældsposter dem hver i sær i delingsformue, det der før blev kaldt formuefællesskab....»
10. januar 2019
Lån skal betales tilbage, og gaver giver man uden at få noget til gengæld.
Men beslutningen om, hvilken form for økonomisk håndsrækning man kan og skal vælge, hvis man ønsker at hjælpe en af sine nærmeste, kan godt være forbundet med mange overvejelser.
Derudover har det stor betydning, hvordan den familiemæssige relation er til den eller de personer, man ønsker tilgodeset økonomisk....»
9. januar 2019
Bemærk, at den obligatoriske refleksionsperiode er afskaffet pr. 1. juli 2020.
I december 2018 vedtog folketinget lovforslaget om indførelse af et nyt familieretligt system, hvis sigte er at skabe et mere enkelt system, bedre støtte /hjælp i børnesagerne, herunder sagsbehandlingen i skilsmissesagerne, samt etablere muligheden for et mere ligeværdigt forældreskab, hvor der kan aftales delt bopæl for børnene....»
8. januar 2019
Skal gælden deles, når man bliver skilt?
I forbindelse med en separation og skilsmisse følger typisk en deling af fællesboet.
Er man gift, og har man ikke lavet en ægtepagt om hel eller delvis særejeformue, har man det, der hedder delingsformue i ægteskabet – det tidligere formuefællesskab....»
