Samejeaftale / samejeoverenskomst, hvornår og hvorfor.

Hvis man køber et større aktiv sammen med andre, skal man overveje, om man ikke samtidig bør lave klare aftaler om, hvordan aktivet skal forvaltes, og hvordan det skal afvikles, hvis en eller flere parter ikke længere ønsker at være en del af aktivets fællesskab.

De typiske tilfælde er boligkøb – hvor enten ugifte samlevende køber en fælles bolig, eller sommerhuse der købes af flere familier i fælleskab.

Uanset samejets form, så giver det mening at have lavet aftaler om forløbet, vedligeholdelsen og afviklingen/ophøret. Det kan spare parterne mange penge og bekymringer på den lange bane.

En samejeoverenskomst bør dels beskrive ejerforholdet. Har parterne bidraget med lige meget ved købet – hvis f.eks. tre vennepar køber et sommerhus sammen, og det ene par betaler halvdelen af købesummen, mens de to andre par bidrager med hver ¼ - ejer og hæfter det ene par så for halvdelen af alle vedligeholdelsesudgifterne, mens de to andre par kan dele den sidste halvdel, eller skal de hver eje og hæfte med 1/3? Eller hvis f.eks. der er tale om et ugift samlevende par, hvor den ene har et provenu fra et tidligere boligsalg, mens den anden kommer uden væsentlige midler – skal de da eje boligen i lige sameje, eller skal den ene eje mere end den anden?

Dernæst kan en samejeaftale indeholde de aftaler, der laves omkring anvendelse af huset. Må det bruges til udlejning, hvor ofte har de respektive ejere ret til at bruge huset, skal der betales for f.eks. strøm, når huset bruges. Hvad med vedligeholdelsen og de udgifter der er i den forbindelse. Hvem bestemmer, hvornår der skal laves forbedringer, og hvem skal betale? Endelig bør en samejeaftale tage konkret stilling til afviklingen af samejet – både i den situation, hvor en part ønsker at udtræde, og de øvrige parter ønsker at fortsætte samejet derfra, men også i den situation hvor parterne hver især ønsker, at samejet skal ophøre helt. Aftaler om hvordan værdiansættelsen skal fastsættes, hvis den ene part ønsker at udtræde og sælge sin andel til de øvrige ejere, og også hvornår man kan kræve at blive frigjort fra samejet.

Hvis der er tale om et sameje af en fællesbolig for et ugift par, og den ene part ønsker at ophæve samlivet – så står de to parter med modsatrettede interesser. Den ene ønsker måske at blive boende i boligen og overtage den andens andel, hvorimod den anden ønsker, at hele ejendommen sælges til højst mulige provenu.

I en måske ellers konfliktpræget samlivsophævelse kan en samejeoverenskomst med klare retningslinjer for ophøret og afviklingen af samejet bidrage til færre uoverensstemmelser, samtidig med at den giver parterne en større overskuelighed omkring økonomien.

Grundlæggende set anbefales det derfor altid, at hvis man køber f.eks. et hus i fællesskab med andre end ens ægtefælle, at man så opretter en samejeoverenskomst eller samejeaftale. På den måde får man på forhånd vendt de situationer, der kan give anledning til konflikter, og med klare retningslinjer og aftaler kender alle spillereglerne fra start. Derved mindsker man konflikterne ved f.eks. et skifte fra den ene part, f.eks. som følge af dennes død, en samlivsophævelse eller et brudt venskab.

 

Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver vi vores klienter omkring samejeoverenskomster og i de situationer, hvor parterne ikke har haft samejeoverenskomster, eller hvor samejeoverenskomsten viser sig at være utilstrækkelig, bistår vi vores klienter med at få juridisk overblik og med at få afviklet og ophævet samejet.

Har du behov for rådgivning omkring et sameje og mulighederne med en samejeoverenskomst, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse på tlf. 4523 0020.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Arver din samlever, hvis du dør?

Hvis du og din partner ikke er gift og I ikke har tilgodeset hinanden i et testamente, arver I ikke hinanden. Det ...»

Hvilken pris skal din ejendom have, når køber er dine børn?

Godt nyt til dig, der overvejer at gennemføre et familiekøb eller familiesalg af hus. Højesteret har ...»

Arveafkald

Arveafkald Arveafkald er, når en arving fraskriver sig retten til at arve, uanset om det sker før (afkald ...»

Indbotestamente

Indbotestamente Et indbotestamente er et uformelt dokument, hvor du kan bestemme, hvem der skal arve ...»

Højesteretsdom - vurdering af arveudlagt ejendoms handelsværdi blev ikke imødekommet

HØJESTERETS KENDELSEafsagt mandag den 26. april 2021Sag 22/2020Boet efter A(advokat Simon Hauch)modSkattestyrelsen(advokat ...»

Højesteretsdom - dødsboers skattepligt og frivillig indbetaling af skat/afgift af gave givet i levende lige var ikke del af boets aktiver

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 26. januar 2021Sag BS-6939/2020-HJR(1. afdeling)Skatteministeriet(advokat ...»

Vi er medlemmer af