Flere og flere par vælger at leve sammen uden at blive gift. Mange par har samtidigt den opfattelse, at man efter flere års samliv må være ligestillet med ægtefæller, hvis man går fra hinanden, eller den ene dør – dette er imidlertid ikke korrekt.
Som samlevende er det derfor vigtigt, at man under samlivet sørger for at sikre sig selv, hinanden og evt. fælles børn. Dette kan gøres på flere måder:
Bolig
Ved køb af fælles bolig bør man overveje at oprette en samejeaftale. En samejeaftale regulerer, hvad der sker med boligen, hvis man går fra hinanden, eller den ene går bort. For ægtepar gælder der regler herom i henhold til lovgivningen, men der er ikke tilsvarende regler for samlevende par, og man er derfor som samlevende selv nødt til aktivt at oprette en samejeaftale, hvis man ønsker at sikre hinanden bedst muligt.
Samlivsophør
Når man går fra hinanden, ophører samlivet. Som udgangspunkt beholder hver part de aktiver, man selv ejer, og man hæfter for sin egen gæld. I modsætning til ægtefæller, som skal skilles eller separeres, laver man ikke en bodeling ved samlivsophør, og man har derfor ikke krav på at modtage aktiver eller kontanter fra den andens formue. Det er derfor vigtigt under samlivet at være opmærksom på, hvem der formelt ejer hvilke aktiver, fordi det har betydning, hvis man går fra hinanden.
Arv
Som samlevende arver man ikke hinanden automatisk – uanset hvor længe samlivet har varet. I modsætning til ægtefæller, som altid vil arve hinanden (som minimum tvangsarv) efter loven, skal man selv oprette et testamente, hvis man ønsker at sikre sin samlever ved død.
Hvis man som samlevende par ønsker at sikre hinanden bedst, kan man oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, så man arver hinanden næsten som hvis man havde indgået ægteskab. For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente skal man have haft fælles bopæl i de seneste 2 år eller have, have haft eller vente fælles barn.
Hvis man ikke opfylder betingelserne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente, kan man i stedet oprette hver sit testamente, hvor den anden tilgodeses, eller sammen oprette et gensidigt testamente.
Pensioner/forsikringer
Ved død tilfalder ens pensions- og forsikringsmidler som udgangspunkt ”nærmeste pårørende”, medmindre man har indsat en navngiven person som begunstiget.
Hvis pensionen eller forsikringen er oprettet før den 1. januar 2008, vil en samlever som udgangspunkt aldrig blive anset som nærmeste pårørende, medmindre man ved testamente har begunstiget sin samlever, eller man har indsat sin samlever som begunstiget på forsikringen eller pensionsordningen.
Hvis pensionen er oprettet efter den 1. januar 2008, vil en samlever blive anset som nærmeste pårørende, hvis man boede sammen på tidspunktet for dødsfaldet, og man enten har boet sammen i de seneste 2 år eller har, har haft eller venter fælles barn.
Hvis man ikke opfylder betingelserne for, at ens samlever bliver anset som nærmeste pårørende, har man mulighed for selv at indsætte sin samlever som begunstiget ved at rette henvendelse til sit forsikrings- eller pensionsselskab.
---oooOooo---
Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i samejeaftaler og testamenter, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende muligheder for at sikre hinanden som ugifte samlevende.
Som samlevende arver man ikke hinanden automatisk. Det vil sige, at det kræver oprettelse af et testamente, ...»
Flere og flere par vælger at leve sammen uden at blive gift. Mange par har samtidigt den opfattelse, ...»
Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer. Skifteportalen ...»
Der findes 24 retskredse i Danmark. Danmark blev i 2007 inddelt i 24 retskredse. Hver retskreds beklædes ...»