Ugifte samlevende

Flere og flere vælger i dag at danne familie uden at have indgået ægteskab – og er dermed omfattet af betegnelsen ugifte samlevende/papirløse samliv.

Politisk set har der været fokus på ønsket om at ligestille de samlevende med ægtepar, men der er en del væsentlige områder, hvor det fortsat er nødvendigt som ugifte samlevende at foretage aktive skridt for at sikre hinanden.

Uanset baggrunden for at man vælger at bo sammen og ikke indgå ægteskab, opstår behovet og ønsket om fælles ansvar og gensidig sikring af hinanden typisk i samlivsforholdet.

Udgangspunktet for ægtefolk er, at de ved ægteskabets indgåelse automatisk får delingsformue, som tidligere blev kaldt fælleseje. Ønsker ægtefæller ikke delingsformue under ægteskabet, skal der oprettes en ægtepagt. Ugifte samlevende kan ikke opnå delingsformue og har derfor ikke et økonomisk fællesskab.

Der er ved papirløse samliv ikke den samme beskyttelse og forsørgelsespligt af hinanden, som et ægteskab i henhold til lovgivningen giver, og mange vælger derfor at sikre hinanden i form af testamenter og samejeoverenskomster.

Opløsning af et papirløst samliv er ikke underlagt samme betingelser og vilkår som opløsning af ægteskaber/registrerede partnerskaber, og parterne kan i princippet blot gå hver til sit. Hver part råder over og hæfter således fuldt ud for egen formue. Ejer parret aktiver i sameje, tilhører deres respektive del hver part og skal ikke deles med den anden i tilfælde af samlivsophævelse.

Vælger man at bo sammen uden at være gift bør man kende til og overveje følgende forhold:

Samejeaktiver/gæld

Først og fremmest er der den fælles bopæl. Er fællesboligen en ejerbolig, som begge parter skal bidrage økonomisk til, anbefales det, at der oprettes en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst kaldes også en samejeaftale.

En samejeoverenskomst er et skriftlig aftaledokument, hvor parterne i fællesskab har aftalt de betingelser og vilkår, der er gældende for ejerforholdet, adgang og anvendelse af samejet, men også regulerer hvordan ophøret og opgørelse af samejet ved f.eks. samlivsophævelse skal finde sted.

Hvis den ene part ønsker at købe den anden part ud af samejet (f.eks. boligen), kan man tage stilling til de vilkår, der skal gælde for overtagelsen. Tilsvarende gælder naturligvis, hvis den ene part dør, og den efterlevende samlever ønsker at blive i huset og købe afdødes andel af boet.

Er der tale om et større samejeaktiv med en underliggende fælles gældspost, skal man huske at lave en aftale med kreditorerne om, at hæftelsen for gælden overtages af den af parterne, der udtager/overtager aktivet. Ellers risikerer begge parter fortsat at hæfte for gælden over for kreditorerne.

Har man ikke indgået en samejeoverenskomst, kan processen omkring ophøret og evt. afviklingen af det økonomiske fællesskab bidrage negativt til konfliktniveauet, samtidig med at det ofte bliver en omkostningstung og tidskrævende proces.

Kan parterne ikke opnå enighed indbyrdes omkring deling af de ting, der er købt sammen, kan spørgsmålet om deling af flere ”fælles” genstande indbringes for Skifteretten. Alternativt må der anlægges et civilt søgsmål (en retssag) ved domstolene.

Der kan under visse betingelser søges om fri proces til en retssag – se de nærmere betingelser herfor på Civilstyrelsens hjemmeside.

Det må derfor altid anbefales, at uanset hvilket økonomisk fællesskab man indgår i, så bør man have en klar aftale omkring ejerforholdet og ophøret af det økonomiske fælleskab

Børn

Antallet af ugifte samlevende par med børn udgør en stadig større og større andel af familiekonstellationerne i dagens Danmark. For at begge forældre får del i forældremyndigheden, skal man som ugifte forældre afgive en omsorgs- og ansvarserklæring. Er forældrene gift på fødselstidspunktet, tilfalder fadderskabet og del af forældremyndigheden automatisk ægtemanden. Omsorgs- og ansvarserklæringen omkring fader- og medmoderskab indsendes til Familieretshuset, hvorefter forældrene får fælles forældremyndighed over barnet.

Som forælder er det altid en god ide at overveje, hvem der skal drage omsorg for ens børn, hvis barnets forældre dør, mens børnene stadig er små.

Beslutningen om, hvad der skal ske med børnene, hvis forældrene dør, ligger også hos Familieretshuset, som har den endelige beslutningskompetence.

Med et børnetestamente kan man som forælder tilkendegive sine ønsker og overvejelser over for Familieretshuset – og i de fleste tilfælde vil Familieretshuset inddrage en sådan skriftlig tilkendegivelse i sin beslutning.

Er kun den ene forælder afgået ved døden, og bor barnet hos begge forældremyndighedsindehavere, tilfalder forældremyndigheden automatisk den anden forælder alene. Har den afdøde forælder forældremyndigheden alene, og ser barnet f.eks. ikke den anden forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Familieretshuset.

Som forældre har man ofte en klar mening om, hvem der skal varetage opdragelsen og drage omsorg for ens barn, hvorfor det anbefales, at man sørger for at gøre Familieretshuset opmærksom på ens overvejelser og ønsker i et børnetestamente.

Arv

Uanset hvor længe ugifte samlevende har boet sammen, og de har/ikke har fælles børn, kan ugifte samlevende ikke opnå automatisk arveret efter hinanden.

Denne retsstilling kan måske undre, idet samfundsudviklingen har tilstræbt at sidestille ugifte par med ægtefolk.

For at ugifte kan arve hinanden, skal de testamentere til den anden part i form af et testamente. Oprettes et såkaldt ”udvidet samlevertestamente”, hvori de samlevende tilgodeser hinanden mest muligt og dermed arver hinanden, vil den efterlevende samlever kunne arve i alt 7/8 af boet. Visse af de ægteskabslige beskyttelsesregler som forlodsret, fortrins udtagelsesret og suppleringsretten vil i disse tilfælde tilsvarende finde anvendelse.

Forudsætningerne for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente er

1) at parterne formelt opfylder de betingelser, der stilles for at kunne indgå ægteskab,

2) at parterne ikke har oprettet et udvidet samlevertestamente med en anden samlever, og

3) at parterne ved førstafdødes død var samboende i et ægteskabslignende forhold og enten har, har haft eller venter fællesbarn eller har boet sammen de seneste 2 år forud for dødsfaldet.

Opretter den ene af parterne i stedet et ensidigt testamente og indrømmer den anden part en arv, finder ovenstående forhold ikke anvendelse, ligesom parret kan oprette et gensidigt testamente, hvis betingelserne for et udvidet samlevertestamente ikke er til stede.

Pensions- og livsforsikring

Ugifte samlevende har mulighed for at begunstige hinanden i pensions- og forsikringsmidler. Udgangspunktet er, at medmindre man aktivt har navngivet en begunstiget i sine pensioner og forsikringer, vil pensions-/forsikringssummen tilfalde ”nærmeste pårørende”.

Er pensionen eller forsikringen oprettet efter den 1. januar 2008, vil forsikrings- eller pensionsudbetalingen med ”nærmeste pårørende” blive udbetalt til den/de pårørende i følgende prioriteret rækkefølge:

1)     Ægtefælle/registreret partner

2)     Samlever, hvis de boede sammen ved dødsfaldet og har, har haft eller venter fælles barn, eller hvis parterne har boet sammen de sidste 2 år forud for dødsfaldet,

3)     Livsarvinger

4)     Testamentsarvinger

5)     Øvrige legale arvinger (i forældre- eller bedsteforældrelinjen)

Er forsikringen derimod tegnet før den 1. januar 2008, kommer ugifte samlevende ikke i betragtning som ”nærmeste pårørende”, medmindre samleveren er indsat som testamentsarving eller indsat som navngivet begunstiget.

Endvidere har man muligheden for at tegne en krydslivsforsikring.

En krydslivsforsikring er reelt to livsforsikringer, hvor parterne hver især tegner en forsikring på den andens liv. Ved den ene parts død bliver forsikringssummen udbetalt direkte til den anden part – her efterlevende samlever - skattefrit og uden om boet.

ATP

Som samlever har man ret til at få udbetalt et engangsbeløb fra den andens ATP i tilfælde af dennes død. Det er imidlertid nødvendigt, at man forud for dødsfaldet har orienteret ATP om samlivet. På Borger.dk kan man læse mere om retten til engangsbeløbet og om anmodningsprocessen.

Du skal være opmærksom på, at der er visse andre ordninger, hvor man ikke selv har beslutningsretten over, hvem udbetalingen tilfalder ved død. Dette er f.eks. tjenestemandspensioner og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) m.fl.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i samejeaftaler og testamenter, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende muligheder for at sikre hinanden som ugifte samlevende.