Pas på med ægtepagt om rent skilsmissesæreje.

Hvad betyder en ægtepagt med skilsmissesæreje, når den ene ægtefælle dør?

En ægtepagt er en aftale med ægtefæller om, hvilken formueart de ønsker i ægteskabet og ved ægteskabets ophør, delingsformue eller særeje, og for hele eller dele af formuen.

Har man ikke oprettet en ægtepagt om særeje, bliver ægtefællernes formuer til delingsformue – hvilket betyder at ægtefællernes respektive positive formuer skal ligedeles ved ægteskabets ophør, uanset om det er på grund af separation, skilsmisse, eller hvis den ene af dem dør.

Baggrunden for, at ægtefæller vælger at lave en ægtepagt om særeje, varierer, men ofte er der et element af behov for at sikre sig selv og egne værdier.

De mest gængse former for særeje er skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller en kombination af særeje og delingsformue, et såkaldt kombinationssæreje.

De fleste har godt styr på, at en ægtepagt regulerer ægtefællernes deling ved skilsmisse. Har de oprettet en ægtepagt om særeje for hele eller dele af formuen, skal denne del ikke deles med den anden ægtefælle ved separationen eller skilsmissen.

Men det kan desværre fortsat komme som en overraskelse for nogle, at en ægtepagt også har stor indflydelse på, hvor stor en del af ens egen formue, man reelt kan råde over med et testamente.

Eksempel

Et modent par vælger at gifte sig. De har begge børn fra tidligere ægteskaber men ingen fællesbørn. Inden de bliver gift, er de enige om, at de vil lave en ægtepagt for at holde deres formuer adskilt, både for dem selv og for deres børn. Manden ejer en andel af en større virksomhed, og hustruen har et lønnet job, men derudover ingen formue. Inden de bliver gift, er de hos en advokat, der laver en ægtepagt med skilsmissesæreje for deres respektive formuer. Ægtefællerne tror herefter, at de har sikret sig i tilfælde af separation og skilsmisse, men også sikret at deres respektive børn arver dem.

En del år inde i ægteskabet ønsker manden at lave et testamente, idet han specifikt ønsker, at hans formue bliver delt således, at hans hustru skal arve 1/4, hans datter ½, og en god ven skal arve den sidste ¼, idet det er mandens ønske, at datteren og vennen skal kunne overtage og videreføre hans andel af virksomheden.

Under mødet hos advokaten bliver ægtepagten gennemgået. Da der i ægtepagten er bestemt, at ægtefællernes formue er skilsmissesæreje, betyder det, at uanset hvem af ægtefællerne, der måtte gå bort først, skal begge ægtefællers positive formuer ligedeles, inden arven efter den førstafdøde skal deles.

Manden vil derfor være forpligtet til at dele halvdelen af sin formue med hustruens dødsbo, idet der i eksemplet nu er stor forskel på ægtefællernes formuers størrelse. Mandens formue er DKK 5.000.000, og hustruens er DKK 1.000.000.

Måtte hustruen gå bort som den første, betyder det, at manden skal dele halvdelen af sin formue med hustruens bo (dvs. DKK 2.500.000), og hustruens bo skal godtgøre manden halvdelen af hustruens formue (DKK 500.000). Ægtefællernes respektive formuer er herefter DKK 3.000.000.

Hustruen har oprettet et testamente, hvor hun har tilgodeset sine to børn mest muligt. Manden skal således kun modtage tvangsarv af hustruens formue – svarende til 1/8 af hustruens formue.

Hustruen kan ved testamente råde over ¾ af sin formue, som nu består af DKK 3.000.000. Den sidste ¼ er tvangsarv og skal deles mellem ægtefællen og livsarvingerne. Ægtefællen arver altid ½ af tvangsarven, hvorfor mandens arv efter hustruen udgør 1/8 af DKK 3.000.000 – i alt DKK 375.000.

Manden står herefter tilbage med en formue på DKK 3.375.000 af sin oprindelige formue på DKK 5.000.000, fordi hustruen går bort. Udfordringen for manden er herefter, at hans andel af virksomheden er bundet værdier i virksomheden og udgør DKK 4.000.000 af mandens formue. Dette betyder, at manden, hvis hustruen dør før ham, vil være nødt til at skaffe likviditet til at finansiere fællesbodelingen med hustruens dødsbo, for at manden kan godtgøre hustruens bo halvdelen af mandens formue.

Går manden bort som den første, vil fællesbodelingen fortsat skulle gennemføres, hvorfor den formue, der tilfalder mandens arvinger, er DKK 3.000.000. Har manden ikke nået at oprette testamentet, da han går bort, hvorfor mandens arvinger kun er hustruen og datteren. Hustruen arver halvdelen af formuen som tvangsarv (DKK 1.500.000), og datteren arver den anden halvdel (DKK 1.500.000), hvorefter hustruen som følge af mandens død har en formue på i alt DKK 4.500.000, og mandens datter - hvem han ønskede skulle have andelen i virksomheden – arver DKK 1.500.000.

En konsekvens ægtefællerne ikke var opmærksomme på, da de oprettede ægtepagten med rent skilsmissesæreje.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hvis man i sin ægtepagt har aftalt ”rent” skilsmissesæreje, så kan det have store økonomiske konsekvenser ved den ene ægtefælles død. Er der stor forskel på ægtefællernes formuer, og/eller ejer den ene ægtefælle en virksomhed, som skal videreføres, så bør ægtefællerne overveje, om ægtepagten støtter op om ægtefællernes respektive ønsker og behov, særligt i forhold til hvordan deres respektive formuer ønskes delt ved fællesbodelingen forud for arvens fordeling – idet ægtefælles formue kan være reduceret så kraftigt, inden arven skal fordeles, at testamentet får en mindre væsentlig betydning.

Hos PrivatretsAdvokaterne bistår vi ofte vores klienter med oprettelse af både ægtepagter og testamenter, og har en klient en eksisterende ægtepagt, gennemgås ægtepagten og ægtepagtens konsekvenser med klienten – både i tilfælde af separation og skilsmisse men også i tilfælde af død.

Før der overblik over, hvordan ægteskabets formueordning er, kan man ikke yde tilstrækkelig vejledning eller rådgive om mulighederne og konsekvenserne for arvens fordeling, både i henhold til arveloven og med et testamente.

Konklusionen for ægtefællerne i eksemplet ovenfor blev, at de fik lavet en ny ægtepagt med kombinationssæreje, og manden fik lavet et testamente, hvor han sikrede, at datteren og vennen kunne videreføre virksomheden, og hustruen arvede sin tvangsarv.

Men dialogen om ændringer af en ægtepagt kan være vanskelig at tage på hjemmefronten, og det sker jævnligt, at hvis den ene af ægtefællerne ikke vil være med til at ændre ægtepagten, kan den anden ægtefælle ikke tvinge ægtefællen til at ændre den eksisterende ægtepagt.

--- oooOooo ---

Har du brug for en gennemgang af din eksisterende ægtepagt og/eller testamente, eller ønsker du vejledning i, hvordan du sikrer, at din formue ”går” til de rigtige personer, når du ikke er her mere, er du velkommen til at kontakte os. Jeg tager gerne en kort uformel telefonisk drøftelse om din situation. Ønsker du herefter vores hjælp, aftaler vi et møde, hvor vi går i dybden med dine ønsker, behov og muligheder.

Kontakt os på tlf. 45 23 00 20.