En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om, hvilken formueordning de ønsker i ægteskabet.

Udgangspunktet i dansk familielovgivning er, at når man indtræder i ægteskab får man automatisk delingsformue – det der før blev kaldt formuefællesskab.

Ved delingsformue skal parrets respektive formuer deles ligeligt ved et skifte, uanset om der er tale om skifte på grund af uoverensstemmelse (separation /skilsmisse) eller dødsfald.

Ønsker ægteparret ikke at dele deres respektive værdier – enten helt eller delvist - med hinanden, kan de ved indgåelse af en ægtepagt aftale en anden formueordning.

Afhængig af hvilken hensyn og situationer der vægtes, kan der vælges forskellige særejeformer, bl.a. fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje, brøkdelssæreje og sumsæreje.

En ægtepagt kan i visse situationer med fordel suppleres med et testamente, således at der både tages højde for formuernes fordeling i ægteskabet, ved ophør af ægteskabet og ved død.

En ægtepagt skal, for at være gyldig tinglyses i Personbogen.