Det er helt naturligt, at man som ægtefæller ønsker at give hinanden gaver – både små gaver i hverdagen og måske større gaver som en bil, et sommerhus eller en andel af huset. 

Men mange bliver usikre, når spørgsmålet handler om økonomi og gæld: Kan kreditorer kræve en gave tilbage, hvis den ene ægtefælle skylder penge?  

Gaver mellem ægtefæller 

Som udgangspunkt kan ægtefæller frit give hinanden gaver. Almindelige lejlighedsgaver – som fx jule- eller fødselsdagsgaver – giver sjældent anledning til problemer. Før den 1. januar 2018 var det et krav, at ægtefæller oprettede en ægtepagt, hvis den ene gav den anden en større gave. Uden ægtepagt var gaven således ikke gyldig – hverken i forholdet mellem ægtefællerne eller over for kreditorer. Det krav blev ophævet den 1. januar 2018, og i dag er gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt gyldige, uanset om der oprettes en ægtepagt eller ej. 

Gavebrev som dokumentation 

Selvom en ægtepagt ikke længere er et gyldighedskrav, anbefales det at oprette et gavebrev, når der er tale om større gaver. 

Et gavebrev er et simpelt dokument, hvor det fremgår, hvad gaven består af, og hvornår den er givet.  Gavebrevet fungerer som dokumentation, hvis der senere skulle opstå spørgsmål om ejerskab – for eksempel ved en skilsmisse eller, hvis en af ægtefællerne får økonomiske problemer.  

Hvis en ægtefælle går konkurs 

Hvis en ægtefælle går konkurs, kan gaver i visse tilfælde omstødes, det vil sige kræves tilbage af konkursboet. Gaver givet inden for 6 måneder før konkursen kan normalt kræves tilbage, uanset giverens økonomiske situation. Gaver givet op til 2 år før konkursen kan også omstødes, hvis specifikke betingelser er opfyldt. Mindre lejlighedsgaver, der står i rimeligt forhold til økonomien, kan som udgangspunkt ikke kræves tilbage.  

Sådan kan I beskytte jer

Ægtefæller har som udgangspunkt stor frihed til at indrette deres økonomi, som de ønsker. 
Hvis den ene ægtefælle for eksempel driver virksomhed med en vis risiko, kan det være en fordel, at den anden ægtefælle ejer aktiverne, såsom bolig, bil eller sommerhus. 

På den måde kan kreditorerne kun rette krav mod den ægtefælle, der har påtaget sig gælden – og ikke mod den anden ægtefælle.  

Vælger man at give sin ægtefælle f.eks. sommerhuset som særeje ved ægtepagt, så skal man være opmærksom på, at særejet også består, hvis ægtefællerne bliver skilt.  
Hvis der skal ske overdragelse af aktiver som gave, kan det ske uden ægtepagt, men et gavebrev er fortsat en god idé af bevismæssige grunde. 

oooOooo

Har du behov for rådgivning og juridisk hjælp til udarbejdelse af en ægtepagt eller et gavebrev, er du velkommen til at kontakte PrivatretsAdvokaterne.