Boligkøb som samlevende/ugifte - bør man drøfte samejeoverenskomst og testamente?

Når man køber bolig, kræver det grundig overvejelse, da der er en masse forhold, der skal tages højde for. Et af disse er særligt for samlevende/ugifte, hvad der skal ske med boligen, såfremt man vælger at gå fra hinanden, eller hvis den ene skulle gå bort. Årsagen hertil er, at der ikke er et særligt regelsæt, som regulerer dette i modsætning til f.eks. ægtepar, som køber bolig. Vælger man derfor at gå fra hinanden, og boligen skal sælges, kræver det at begge parter skriver under, inden boligen kan sættes til salg. Er man ikke enige, kan det spærre for et salg af boligen. Det vil således være hensigtsmæssigt inden et boligkøb at få lavet en skriftlig aftale, som sikrer parterne samt indeholder, hvad der skal ske med boligen i de forskellige situationer. 

En samejeoverenskomst er en aftale mellem to eller flere parter, der sammen har købt en bolig, som de derfor ejer i fællesskab. En samejeoverenskomst regulerer som udgangspunkt forhold, som parterne i fællesskab aftaler, og som ikke bliver reguleret af andre regler. En samejeoverenskomst kan blandt andet indeholde, hvor stor en procentdel hver part ejer, hvordan løbende udgifter skal betales, forsikringer, hvad boligen må bruges til, og hvordan man kommer ud af et sameje – det kan være ved, at boligen straks sættes til salg, eller at den ene får lov til at overtage. Hertil kan man aftale, hvordan et salg skal ske, og hvordan man skal vurdere prisen på boligen. Dette kan f.eks. være ved, at 2 eller 3 uvildige ejendomsmæglere, bliver sat til at vurdere boligen. Når parterne har indgået sådan en aftale, er man stillet bedre og ikke i tvivl om sine pligter og rettigheder, og hvad der skal ske med boligen i fremtiden, såfremt der skulle ske en hændelse. 

Det kan tillige være en god ide at oprette et udvidet samlevertestamente eller blot et almindeligt testamente, når man som samlevende/ugifte vælger at købe bolig sammen. Årsagen hertil er, at man som samlevende/ugifte ikke automatisk arver hinanden, og man bør derfor sikre, at den længstlevende får lov til at blive i boligen, såfremt den ene skulle gå bort. Er der ikke blevet oprettet et testamente, arver man ikke hinanden, hvorefter den længstlevende vil stå i en ærgerlig situation og skulle flytte fra hjemmet, da det vil være den afdødes børn eller forældre, som vil komme til at arve efter afdøde. Det er derfor meget vigtigt at sikre hinanden bedst muligt, hvis man som samlevende/ugifte vælger at købe bolig sammen. 

Har I spørgsmål til samejeoverenskomster eller køb af bolig, er I altid velkomne til at kontakte PrivatretsAdvokaterne på 45 23 00 20.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Advokatens rolle ved bolighandler

Når man har fundet den bolig, man ønsker at købe, er der en del formalia, der skal gennemføres, før man ...»

Advokatens rolle ved samejeoverenskomster

Køber man en fast ejendom i fællesskab med andre, bør man overveje at oprette en samejeoverenskomst/-aftale. ...»

Uskiftet bo

Hvis en afdød ægtefælle og længstlevende ægtefælle efterlader sig fællesbørn, kan den længstlevende ægtefælle ...»

Notar

Notaren er en officiel person, der kan bekræfte underskrivning af testamenter og andre dokumenter ved ...»

Ugyldig ægtepagt med rette slettet af tinglysningen

HØJESTERETS KENDELSEafsagt onsdag den 4. september 2019Sag 39/2019A(advokat Lise Høgh)modTinglysningsretten(selv)I ...»

Ægtepagt tinglyst efter separationsanmodning var ugyldig

HØJESTERETS KENDELSEafsagt onsdag den 4. september 2019Sag 44/2019A(advokat Lise Høgh)modB(advokat Sonja ...»

Vi er medlemmer af
Error loading MacroEngine script (file: )