Hvad sker der i praksis ved separation/skilsmisse i forhold til bodeling?

Står du og skal separeres eller skilles, kan det være rart at vide, hvordan fællesboet skal deles mellem dig og din ægtefælle, såfremt I ikke har indgået en ægtepagt om særeje.

Deling af fællesboet, hvis der ikke er indgået ægtepagt

Er der ikke indgået en ægtepagt om særeje, er udgangspunktet, at fællesboet skal deles ligeligt mellem jer. Når fællesboet skal deles, vil det være de aktiver og passiver, som hver af jer ejer ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse, som skal indgå i fællesboet. Dette tidspunkt betegnes også ophørsdagen. Er der endnu ikke udbetalt løn eller lignende, som vil være omfattet af perioden forinden ophørsdagen, skal dette medtages i fællesboet. Arver en af jer en stor sum penge lige efter ophørsdagen, skal denne sum penge imidlertid ikke medtages ved opgørelsen af fællesboet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at I ikke bare skal dele jeres samlede formue i to. Bodelingen sker ved, at I hver især gør egen bodel op for derefter at overdrage halvdelen af værdierne af hver jeres aktiver til den anden, såfremt I har en positiv bodel. Er den ene af jeres bodele negativ, overdrages der ikke fra denne bodel til den anden.

Eksempel på deling af fællesboet

Har den ene af jer et hus til en værdi af DKK 2,5 mio., men hvor der er gæld i huset på DKK 1,8 mio., og vedkommende samtidig ejer en hest til en værdi af DKK 300.000, vil dennes bodel være DKK 1 mio. Dette skyldes, at passiver (gæld) skal fratrækkes, inden værdien af aktiverne kan bestemmes. Halvdelen af bodelen skal herefter overdrages i boslod til den anden ægtefælle, dvs. DKK 500.000. Har den anden af jer en virksomhed til en værdi af DKK 1 mio., en bil til en værdi af DKK 300.000 og gæld på DKK 100.000 til diverse kreditorer, så udgør dennes bodel DKK 1,2 mio, hvoraf halvdelen, dvs. DKK 600.000, skal overdrages til den anden ægtefælle i boslod. Hver ægtefælle har krav på DKK 1,1 mio.

Er den ene af bodelene negativ, vil fordelingen dog se anderledes ud. Man overdrager ikke et beløb fra den negative bodel til den positive bodel, og den ægtefælle med den positive bodel vil således skulle overdrage halvdelen af sin bodel til den insolvente ægtefælle.

Derudover kan der selvfølgelig være indbo og mindre aktiver, som skal deles mellem jer. Udgangspunktet er altid, at man har fortrinsret til at udtage egne aktiver ved separation eller skilsmisse.

Bolig

Ejer I et hus i fællesskab, skal I ved separationen eller skilsmisse finde ud af, hvem af jer der skal overtage ejendommen, såfremt en af jer måtte ønske dette. Er der optaget lån i ejendommen, er det vigtigt, at den, som ønsker at overtage ejendommen, får godkendelse fra banken forinden. Banken skal godkende, at ægtefællen kan overtage det eksisterende lån og således hæfte for lånet alene. I mange tilfælde vil det ikke være muligt, og man kan være nødsaget til at låne fra forældre eller blive nødt til at sælge ejendommen. Ægtefællerne skal være enige om værdiansættelsen af ejendommen.

I andre tilfælde kan det være, at ingen af ægtefællerne kan eller ønsker at overtage ejendommen, og man derfor sammen bliver enige om at sælge til tredjemand. Herefter skal man finde en ejendomsmægler, som kan stå for salget, og ægtefællerne skal være enige om salgsprisen.

Når huset bliver solgt, skal salgsprisen fratrukket gæld og diverse salgsomkostninger indgå i delingen af fællesboet.

Er der tale om en lejebolig, som begge ønsker at overtage, skal der ses på en række forhold, inden det kan bestemmes, hvem der skal have lov til at blive boende. Kan I ikke blive enige, skal sagen for retten. Retten vil herefter afgøre, hvem af jer der må overtage lejemålet ud fra momenter som f.eks. hvor skal (mindreårige) børn bo, ægtefællernes helbredsforhold, alder og personlige forhold, forholdene før ægteskabet, hvem der har skaffet lejligheden, hvem der har størst tilknytning til lejligheden, og hvem der vil have sværest ved at finde en ny bolig.

Værdiansættelse

Hovedreglen er, at både aktiver og passiver fastsættes til den værdi, de har ved skiftets afslutning (opgørelsesdagen) og ikke på ophørsdagen. Er der aktiver i fællesboet, som skal sælges, værdiansættes de til den pris, man reelt set kan forvente at få ved et salg til tredjemand. Det vil sige, at aktiverne ikke skal værdiansættes til nyværdi, men til salgsværdien i fri handel.

Herudover er det indestående på bankkonti frem til opgørelsesdagen inklusiv renter, som skal medtages i boopgørelsen.

Pensioner

Har I hver især kun opsparet rimelige pensionsopsparinger, skal I som udgangspunkt ikke dele disse med den anden. I kan derfor hver især forlods udtage egne pensionsopsparinger, så længe de er rimelige. Pensionsopsparinger, som anses for rimelige, er, når I hver især har indbetalt det, en anden person med samme uddannelse og arbejdsmæssige situation ville have indbetalt. Det vil derfor ikke have betydning, hvis den ene af jer måtte have en meget større pensionsopsparing end den anden.

Er der derimod tale om ekstra pensionsopsparinger, kan det godt bestemmes, at disse skal deles mellem jer.

Fordeling af fællesboet, hvis der er indgået ægtepagt

Såfremt I forinden ægteskabets indgåelse eller under ægteskabet har indgået en ægtepagt, vil jeres aktiver og eventuel gæld blive fordelt i overensstemmelse hermed.

Bodelingsaftale

Når fællesboet er delt, skal der laves en bodelingsaftale med oversigt over boets aktiver og passiver og fordeling heraf, som I begge skal være enige om. Denne bodelingsaftale skal underskrives af jer begge, hvorefter I begge kan være sikre på, at fællesboet er endeligt delt mellem jer.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret og bodeling, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende separation og skilsmisse eller deling af fællesboet.

Vi afregner efter anvendt tid efter almindelig timesats.