Forskellen på privat skifte og forenklet privat skifte

Et privat skifte, uanset om det er under den forenklede proces eller ej, kræver enighed blandt arvingerne. For at få et dødsbo udleveret til privat skifte eller forenklet privat skifte, skal alle afdødes arvinger være enige herom. Arvingerne skal også være enige om samtlige beslutninger vedrørende boets behandling, herunder hvordan boets aktiver skal fordeles/sælges, og hvordan arveforholdene er.

Afdøde kan ved testamente have udelukket privat skifte eller forenklet privat skifte. Det vil typisk være tilfældet, når der i testamentet står, at afdøde ønsker boet skiftet ved bobestyrerbo, eventuelt med udpegelse af en navngiven bobestyrer. I sådanne dødsboer kan boet som udgangspunkt ikke skiftes privat – uanset om det er et forenklet privat skifte eller ej.

Et forenklet privat skifte er, som navnet antyder, en lettere proces for dødsbobehandling end et almindeligt privat skifte. Der er to former for forenklet privat skifte – den ene hvor ægtefællen er den eneste arving (dødsboskiftelovens § 34), og den anden hvor der er flere arvinger (dødsboskiftelovens § 33).

For at få boet udleveret til privat skifte eller forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33, skal det se ud til, at værdien af boets aktiver overstiger passiverne. Der skal altså umiddelbart være et økonomisk overskud i dødsboet. Desuden er der krav om, at mindst én af arvingerne er solvent (dvs. at den pågældende kan betale sine regninger efterhånden, som de forfalder).

Ved et privat skifte skal mindst én arving ikke være repræsenteret ved værge – ved et forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33 er der krav om, at ingen arvinger er repræsenteret ved værge eller skifteværge. Ved et forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33 er det desuden en betingelse, af afdøde ikke var selvstændigt erhvervsdrivende på tidspunktet for dødsfaldet, og at der ikke er skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver i boet.

Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle som eneste arving, kan boet udleveres til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 34. For at få udleveret boet til forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving, er det et krav, at afdøde og dennes ægtefælle ikke var separeret på dødstidspunktet.

Det er desuden en betingelse, at den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling (dette kaldes succession). Den efterlevende ægtefælle vil dermed blive beskattet både af afdødes indkomst i året for dødsfaldet frem til dødsdagen samt af sin egen indkomst i dødsåret.

Et forenklet privat skifte, uanset om det er efter dødsboskiftelovens § 33 eller § 34, adskiller sig fra et almindeligt privat skifte ved, at der kun skal indleveres én opgørelse til skifteretten over afdødes aktiver og passiver.

I et almindeligt privat skifte skal arvingerne indlevere både en åbningsstatus og en boopgørelse. 

Åbningsstatussen er en opgørelse af boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Boopgørelsen er en opgørelse af boets aktiver og passiver på den dag, hvor boet afsluttes – når alle boets aktiver og passiver er opgjort.

Åbningsstatussen skal indleveres til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen. I et privat skifte skal boet være afsluttet senest 12 måneder efter dødsdagen, hvorefter boopgørelsen indleveres til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen.

Du kan læse meget mere om hvordan et privat skifte foregår her

I et forenklet privat skifte skal der alene indleveres åbningsstatus til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen. Åbningsstatussen er samtidigt den endelige boopgørelse. Et forenklet privat skifte vil derfor altid have dødsdagen som skæringsdag.

For at få boet udlagt til et forenklet privat skifte, skal det være et afgiftsfrit dødsbo. Hvis der er andre arvinger end afdødes ægtefælle, må arven til de øvrige arvinger ikke overstige bundfradraget for betaling af boafgift på DKK 321.700 (2023) / DKK 333.100 (2024).

Desuden skal alle arvinger tilhøre afdødes nærmeste familie, fordi arvinger, der ikke tilhører afdødes nærmeste familie, altid betaler tillægsboafgift.

Den nærmeste familie omfatter afdødes livsarvinger (børn, børnebørn mv.), forældre, børns ægtefæller, frasepareret/ fraskilt ægtefælle samt samlever (med fælles bopæl i min. 2 år forud for dødsfaldet).

Hvis der er arvinger uden for denne kreds, skal der betales tillægsboafgift uanset boets størrelse, og boet er derfor ikke være afgiftsfrit – boet kan dermed ikke udleveres til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33.

Ved både et privat skifte og et forenklet privat skifte har arvingerne mulighed for at tilbagelevere boet til skifteretten og kræve, at boet overgår til en anden form for bobehandling.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i arv og dødsbobehandling, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende skifte af et dødsbo og valg af skifteform.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Gave eller dødslejegave?

Når en person dør, skal boet efter den afdøde gøres op og arven efter afdøde skal deles til arvingerne. Afdødes ...»

Ny tinglysningsproces i uskiftet boer

Hvis den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, overtager ægtefællen dermed også ...»

Skifteportalen

Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer.  Skifteportalen ...»

Kontaktperson

Kontaktperson I et privat skifte, skal arvingerne udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, ...»

Vestre landsrets dom om 15% reglen i værdiansættelsescirkulæret

    VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. september 2023               BS-20774/2022-VLR (13. ...»

Skifterettens kompetence til at behandle bo efter svensk statsborger

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. november 2019 Sag 158/2018 A, B og C (advokat Johan Hartmann ...»

Vi er medlemmer af