Forrige
Næste

Skifteværge

Når en umyndig person bliver arving i et dødsbo, skal personen have en værge til at varetage sine interesser under arvesagen, ligesom at arvingens interesser skal varetages af en værge, hvis der er tvivl om, hvorvidt en arving er i live eller ikke kan findes.

 

Sædvanligvis er den person, der kan repræsentere den mindreårige/umyndige arving, arvingens ene forælder, en anden slægtning eller den umyndiges sædvanlige værge.

 

Værgen må imidlertid ikke have en personlig interesse under arvesager, hvorfor der i de tilfælde, hvor en forælder også er arving i dødsboet, må udpeges en anden person til at varetage den mindreårige arvings interesser under arvesagen, en såkaldt skifteværge.

 

I de situationer, hvor et mindreårigt barn mister den ene af sine forældre, vil den anden forælder – hvis han eller hun også er arving og ægtefælle – have en personlig interesse i arvesagen. Den efterlevende ægtefælle vil sædvanligvis kunne udtage samtlige af boets ejendele, og den eller de mindreårige børns arv vil blive udlagt som kontant arv, da ægtefæller har en generel udtagelsesret over boet.

 

Det vil under arvesagen være i den umyndiges interesse, at boets værdier bliver værdiansat så højt som muligt, og i den efterlevendes ægtefælles interesse, at boets værdier værdiansættes lavt.

 

Skifteværges rolle er at repræsentere og varetage den umyndige arvings interesser under boets behandling og, hvis den umyndige arving arver mere end 75.000 kr., at sikre, at arven bliver sat ind på en forvaltningskonto.

 

Det er skifteretten, der udpeger skifteværgen, ofte efter anmodning. Hvis skifteværgehvervet kan varetages af et familiemedlem, der ikke har en personlig eller økonomisk interesse i boet, udpeger skifteretten sædvanligvis dette familiemedlem. Alternativt kan skifteretten udpegede en advokat, enten via specifik anmodning, eller ved at skifterettens udpeger en advokat.

 

Skifteværgen vil herefter træde i stedet for den umyndige arving under bobehandlingen og sørge for, at den umyndiges interesser bliver varetaget.

 

Skifteværgens honorar fastsættes af skifteretten og afholdes som udgangspunkt af den umyndiges arv.

 

---oooOooo---

 

Har du behov for rådgivning omkring skifteværger, eller står du med et konkret behov for en skifteværge til at bistå dine børn i en aktuel arvesag, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Beck Kofoed for en uformel og uforpligtende telefonisk drøftelse.

 

PrivatretsAdvokaterne har speciale indenfor familie- og arveretten og rådgiver omkring de fleste forhold inden for områderne.

 

PrivatretsAdvokaterne kan kontaktes på tlf. 45 23 00 20.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Sådan foregår et privat skifte

Sådan foregår et privat skifte Når en person går bort, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det ...»

Arv og Gave - satser og beløbsgrænser fra 2018 - 2023

  Gaveafgift Ægefæller betaler ikke gaveafgift af gaver ægtefællerne imellem.  Børn og samlever kan ...»

Kontaktperson

Kontaktperson I et privat skifte, skal arvingerne udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, ...»

Skifteret

Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret.  En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»

Højesteretsdom - Ejerandele, der var indsat i successionsrækkefølge, skulle ikke indgå i opgørelse af særbo efter afdøde

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. september 2021  Sag 111/2020    A (advokat Michael Serup, ...»

Skattemyndighederne skulle ikke respektere af værdiansættelse med grundlag i seneste off. vurdering og "15%'s-reglen"

HØJESTERETS KENDELSE afsagt den 18. oktober 2022 Sag 27777/2021     Boet efter A (adv. Svend Erik ...»

Vi er medlemmer af