Skifte af et dødsbo

Når en person dør, skal boet efter den afdøde skiftes. Skifte af et dødsbo kan ske på flere forskellige måder, og det vil afhænge af den konkrete situation, hvilken skifteform der vælges. I det følgende gennemgås de forskellige måder, hvorpå der kan ske skifte af et dødsbo:

Privat skifte

Hvis arvingerne efter afdøde er enige om, at dødsboet skal skiftes privat, kan man anmode skifteretten om et privat skifte. Ved et privat skifte er det arvingerne selv, der står for bobehandlingen og indlevering af de nødvendige opgørelser over boet til skifteretten og SKAT.

For at få boet udlagt til et privat skifte, skal det se ud til, at værdien af boets aktiver overstiger passiverne – dvs. at der er et økonomisk overskud i boet. Desuden skal mindst én af arvingerne være solvent og ikke være repræsenteret af en værge. Et privat skifte forudsætter, at alle arvinger er enige om de beslutninger, der træffes i boet. Hvis afdøde har udelukket et privat skifte i sit testamente, f.eks. ved at indsætte en bobestyrer, kan boet som udgangspunkt ikke skiftes privat.

I et privat skifte skal der indleveres en åbningsstatus (en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen) senest 6 måneder efter dødsdagen. Senest 12 måneder efter dødsdagen skal boet være afsluttet, dvs. at der herefter ikke må være andre værdier end penge på boets konto – alle aktiver skal forinden være solgt eller udlagt til arvingerne. Senest 15 måneder efter dødsdagen skal der indleveres en endelig boopgørelse, hvorefter arven kan udredes, og boet afsluttes.

Retsafgiften for et privat skifte udgør DKK 1.500 ved boets udlevering. Hvis nettobobeholdningen viser sig at overstige DKK 1.500.000, betales yderligere en retsafgift på DKK 9.000 ved boets afslutning.

Forenklet privat skifte

For at få boet udlagt til et forenklet privat skifte, skal der være tale om et afgiftsfrit dødsbo – dvs. at der skal være et økonomisk overskud i boet, som dog ikke må overstige DKK 321.700 (2023) / DKK 333.100 (2024), som er bundfradraget for betaling af boafgift. Et forenklet privat skifte kræver desuden, at alle arvinger tilhører afdødes nærmeste familie, da der altid skal betales tillægsboafgift, hvis der er arvinger uden for den nærmeste familie.

Ved et forenklet privat skifte skal mindst én af arvingerne være solvent, og ingen af arvingerne må være repræsenteret af en værge. Et forenklet privat skifte forudsætter, ligesom et privat skifte, at alle arvinger er enige om beslutningerne vedrørende boet. Hvis afdøde har udelukket et forenklet privat skifte i sit testamente, f.eks. ved at indsætte en bobestyrer, kan boet som udgangspunkt ikke skiftes ved et forenklet privat skifte.

Ved et forenklet privat skifte indleveres der en åbningsstatus (en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen) senest 6 måneder efter dødsdagen. Åbningsstatus er samtidig den endelige boopgørelse, og der indleveres derfor kun denne ene opgørelse over boet, hvorefter arven kan udredes, og boet afsluttes.

Retsafgiften for et forenklet privat skifte udgør DKK 1.500 ved boets udlevering.

Boudlæg

Hvis afdøde efterlader sig værdier for under DKK 51.000 (2024), kan boet udleveres som boudlæg til afdødes nærmeste pårørende eller til den, der har sørget for begravelsen. Den, der får boet udlagt til boudlæg, skal betale begravelsesomkostningerne og sørge for rydning af afdødes bolig, men hæfter ikke for afdødes eventuelle gæld.

Ved et boudlæg udredes der ikke arv efter afdøde, da dødsboet er næsten uden værdi. Der tages derfor ikke højde for eventuelle bestemmelser i afdødes testamente om, hvem der skal arve. Den, der fået boet udlagt, betaler ikke boafgift og/eller tillægsboafgift af boet.

Ved boudlæg indleveres der en oversigt over afdødes aktiver pr. dødsdagen samtidigt med anmodning om udlevering af boet. Der udarbejdes herefter ikke hverken åbningsstatus eller boopgørelse, og der udredes ikke arv efter afdøde.

Der betales ingen retsafgift ved boudlæg.

Uskiftet bo

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan ægtefællen anmode om at få boet udleveret til uskiftet bo. Ved et uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle rådigheden over boet, og der udredes ikke arv til afdødes arvinger, før det uskiftede bo skiftes – enten ved den efterlevende ægtefælles død, eller fordi den efterlevende ægtefælle skifter boet på et senere tidspunkt. Ved et uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle den afdødes gældsforpligtelser.

Uskiftet bo forudsætter, at afdøde ikke har særbørn, som ikke vil give samtykke til det uskiftede bo.

Hvis afdødes særbørn ikke samtykker til uskiftet bo, skal der skiftes med særbørnene. Som efterlevende ægtefælle har man altid ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene.

Et uskiftet bo kræver desuden, at der er delingsformue i ægteskabet, da man alene kan sidde i uskiftet bo med delingsformue.

Afdødes eventuelle fuldstændige særeje skal derfor skiftes ved dødsfaldet, uanset om den efterlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo med delingsformuen.

Ved uskiftet bo indleveres der en formueopgørelse over ægtefællernes formuer pr. dødsdagen senest 6 måneder efter dødsdagen. Der udarbejdes ikke en boopgørelse, da der ikke udredes arv efter afdøde, før det uskiftede bo skiftes.

Der betales ingen retsafgift ved uskiftet bo.

Ægtefælleudlæg

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan ægtefællen få boet udleveret som ægtefælleudlæg, hvis ægtefællernes samlede formue ikke overstiger DKK 870.000 (2024). Ligesom ved uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle den afdødes gældsforpligtelser.

Ved ægtefælleudlæg udredes der ikke arv efter afdøde. Der tages derfor ikke højde for eventuelle bestemmelser i afdødes testamente om, hvem der skal arve. Den længstlevende ægtefælle overtager hele boet efter afdøde.

Ved ægtefælleudlæg indleveres der en oversigt over ægtefællernes formuer pr. dødsdagen samtidigt med anmodning om udlevering af boet. Der udarbejdes herefter ikke hverken åbningsstatus eller boopgørelse, og der udredes ikke arv efter afdøde.

Der betales ingen retsafgift ved ægtefælleudlæg.

Bobestyrerbo

Et bobestyrerbo er et dødsbo, som behandles af en professionel bobestyrer (autoriseret bobestyrer eller advokat). I nogle tilfælde skal et bo skiftes med bobestyrer – det gælder f.eks., hvis afdøde i sit testamente har bestemt, at dødsboet skal skiftes ved bobestyrer, eller hvis arvingerne ikke kan blive enige om et privat skifte. Hvis der er tale om et insolvent bo, dvs. at boets passiver overstiger aktiverne, skal boet også skiftes ved bobestyrer.

Hvis betingelserne for boudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo er opfyldt, og der anmodes om dette, kan boet imidlertid ikke skiftes ved bobestyrer.

Skifteretten vil udpege en bobestyrer til at forestå skiftet af dødsboet, som sørger for håndtering af boets aktiver og passiver samt indlevering af de nødvendige dokumenter og opgørelser til skifteretten.

Retsafgiften for et bobestyrerbo udgør DKK 1.500 ved boets udlevering.

Hvis nettobobeholdningen viser sig at overstige DKK 1.500.000, betales yderligere en retsafgift på DKK 9.000 ved boets afslutning.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i arv og dødsbobehandling, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende skifte af et dødsbo og valg af skifteform.