Ægtepagt

Hvis du er gift eller snart bliver det, bør du overveje at indgå en ægtepagt. En ægtepagt kan være med til at sikre, at du ikke behøver overdrage egne midler til den anden ved separation eller skilsmisse. Ved at indgå en ægtepagt kan du tillige være med til at undgå en konflikt i fremtiden, idet der ved en ægtepagt bliver indgået en klar aftale om fordeling. 

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem jer, hvor du og din ægtefælle tager stilling til, hvad der skal ske med hver jeres aktiver ved separation, skilsmisse og død. Ved ægtepagt kan særeje stiftes, enten over bestemte aktiver eller alt hvad I hver især måtte eje. Der findes følgende typer af særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Er der stiftet særeje, skal de aktiver, som måtte være omfattet, ikke deles ved separation eller skilsmisse. Der gives på forhånd afkald på boslod. Dette kan være anderledes ved dødsfald - alt afhængig af hvilken særejetype, der vælges.

Det er også muligt, at I ved ægtepagt kan aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling ved separation, skilsmisse og død.

En ægtepagt er hensigtsmæssig, hvis en eller begge af jer går ind i ægteskabet med en større formue eller f.eks. er ejer af hus eller virksomhed. Har I ikke indgået en ægtepagt med særeje, bliver hver af jeres formuer ved ægteskabets indgåelse til delingsformue, og I skal ved separation, skilsmisse og død dele værdien af jeres samlede aktiver. Dvs. den af jer, som f.eks. ejer en virksomhed, skal ved separation eller skilsmisse overdrage halvdelen af virksomhedens værdi til den anden. Dette kan i praksis volde vanskeligheder, da den, som måtte eje virksomheden, herefter skal ud og finde midler til at betale den anden. Dette bliver således ofte en belastning for virksomhedsejeren og andre involverede parter.

Det kan også være hensigtsmæssigt at oprette en ægtepagt, hvis en af jer har stor gæld. Dette skyldes, at måtte den af jer, som bærer på gælden, gå bort først, skal den anden overdrage halvdelen af dennes formue til afdødes kreditorer i forbindelse med bodelingen. Dette kan medføre, at den længstlevende bliver nødt til at flytte fra hjemmet, hvis denne ikke har råd til at blive boende i boligen.  

Såfremt du eller I begge er enige om fordelingen efter loven og synes, dette er mest rimeligt, således at alt som udgangspunkt deles ligeligt undtaget rimelige pensionsopsparinger, vil det i mange henseender ikke være nødvendigt med en ægtepagt.

Hvad er processen

  1. Indledende møde – kan ske telefonisk. General rådgivning omkring ægtepagter og hvordan du sikrer dig selv bedst, hvis du og din ægtefælle skulle gå fra hinanden. I mange tilfælde, vil det være en god ide, at den anden får egen advokat.
  2. Afholdelse af møde – vi afholder et møde med enten dig eller både dig og din (kommende) ægtefælle, hvor vi gennemgår din/jeres situation, hvilke aktiver der skal gøres til særeje, samt andre ønsker og behov og finder den bedste løsning. Har I valgt hver jeres advokat, vil der også være anden korrespondance forbundet hermed. 
  3. Udarbejdelse af udkast til ægtepagt – på baggrund af vores møde udarbejder vi et udkast til ægtepagten, som afspejler det vi har aftalt.
  4. Gennemgang af ægtepagten – vi fremsender udkastet, som I skal gennemgå og godkende. Udkastet kan evt. justeres, såfremt der er bemærkninger hertil.
  5. Tinglysning af ægtepagt – vi sørger for at registrere ægtepagten, som I skal underskrive elektronisk med NemID, hvorefter den sendes til tinglysning.

Hos PrivatretsAdvokaterne oplyser vi altid en timepris og et forventet tidsforbrug inden arbejdet påbegyndes. Udover vores salær skal der betales en tinglysningsafgift på kr. 1.660 til Tinglysningsretten. Vi afregner som udgangspunkt efter anvendt tid og til en timepris på kr. 2.500 inkl. moms.

Læs mere om advokaten rolle med ægtepagter her

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familie- og arveret, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til dine ønsker og behov i forbindelse med udarbejdelse af en ægtepagt.


Bør man lave testamente, når man er gift?

”Testamente, nej vi er jo gift !” Det er ofte svaret, når man spørger ind til, om ægtefæller med børn ...»

Advokatens rolle med ægtepagter

Når man bliver gift, og man ikke har oprettet en ægtepagt, har man delingsformue. Det betyder, at man ...»

Uskiftet bo

Hvis en afdød ægtefælle og længstlevende ægtefælle efterlader sig fællesbørn, kan den længstlevende ægtefælle ...»

Notar

Notaren er en officiel person, der kan bekræfte underskrivning af testamenter og andre dokumenter ved ...»

Ugyldig ægtepagt med rette slettet af tinglysningen

HØJESTERETS KENDELSEafsagt onsdag den 4. september 2019Sag 39/2019A(advokat Lise Høgh)modTinglysningsretten(selv)I ...»

Et vilkår i en ægtepagt om kompensation ugyldigt

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017 Sag 25/2017 (2. afdeling)   A (advokat D) mod B (advokat ...»

Vi er medlemmer af