Hvis man ikke har oprettet et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan afdødes formue skal fordeles. Arveloven bygger på et system med tre arveklasser, som sikrer, at arven i første omgang går til de nærmeste slægtninge. Kun hvis den afdøde ikke efterlader sig familie inden for nogen af arveklasserne, går arven til staten.
Første arveklasse – ægtefælle og børn
Den første arveret har ægtefælle og børn. Har man både ægtefælle og børn, deler de ligeligt. Har man ingen ægtefælle, går arven til børnene. Og har man ingen børn, men ægtefælle, arver ægtefællen det hele. Hvis et barn er gået bort før en selv, træder barnets egne børn – altså ens børnebørn – i stedet. Efterlader barnet sig derimod ingen børn, deles arven mellem de øvrige børn i første arveklasse.
Anden arveklasse – forældre og søskende
Hvis en person hverken efterlader sig ægtefælle eller børn, går arven videre til den afdødes forældre. Er en af disse gået bort, arver dine søskende dennes del. Er begge forældre gået bort, deles arven mellem søskende og eventuelle halvsøskende. Hvis en søskende er gået bort, træder dennes børn ind på pladsen.
Tredje arveklasse – bedsteforældre
Er der heller ingen i de første to arveklasser, går arven videre til bedsteforældrene, hvis disse stadig lever. Hver bedsteforælder arver en fjerdedel. Hvis en bedsteforælder er gået bort, fordeles arven til dennes børn – altså den afdødes fastre, mostre eller farbrødre og morbrødre. Efter arveloven går arven ikke længere ud end til bedsteforældrenes børn.
Det betyder, at fætre og kusiner ikke er arvinger.
Ingen arvinger – arven tilfalder staten
Hvis en person ikke efterlader sig familie i nogen af de tre arveklasser og ikke har oprettet et testamente, tilfalder hele arven staten.
Eksempel: Hvis man er enlig uden børn
Hvis en person er enlig og uden børn, går arven til dennes forældre. Er forældrene gået bort, går arven videre til den afdødes søskende. Og er den afdødes søskende også gået bort, træder den afdødes søskendebørn ind på pladsen.
Eksempel: Ugifte samlevende
Lever en person sammen med en samlever uden at være gift, arver samleveren ikke efter personen, hvis der ikke er oprettet et testamente. Dette gælder, uanset, hvor mange år parret har boet sammen. I så fald, går arven direkte videre til den afdødes børn – eller, hvis afdøde ikke har børn, til den øvrige familie i henhold til ovennævnte arveklasser. Hvis man derfor ønsker, at sin samlever skal arve, skal der oprette et samlevertestamente.
Når virkeligheden ser anderledes ud
Arvelovens regler tager ikke højde for alle de familiesituationer, man møder i dag.
Mange par lever som ugifte samlevende, nogle med børn fra tidligere forhold og fællesbørn. Andre ønsker at tilgodese særbørn eller personer, der ikke automatisk arver efter loven.
Hvis du derfor ønsker en anden fordeling af din arv, end den der følger af arveloven, er det nødvendigt at oprette et testamente.
På den måde kan du sikre, at arven fordeles efter dine ønsker – uanset om du ønsker at begunstige din samlever, sikre dine særbørn eller tilgodese andre personer eller sikre arven til velgørende formål.
oooOooo
Hos PrivatretsAdvokaterne har vi stor erfaring med testamenter og arveret.
Vi hjælper dig med at få et overblik reglerne og udforme et testamente, der både er juridisk gyldigt og afspejler dine ønsker for fremtiden.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse på telefon 45 23 00 20 eller pr. mail
Vi afregner efter anvendt tid efter sædvanlig timetakst