En person der efterlader sig tvangsarvinger, herunder ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn) kan ikke fuldt ud bestemme, hvordan arven efter sig skal fordeles.

Arvelovens regler bestemmer, at livsarvinger og ægtefælle har ret til den såkaldte tvangsarv.

Tvangsarven udgør ¼ eller 25% af den afdødes formue og udgør således den del af formuen, som man ikke frit kan bestemme over.

Hvis der ikke er oprettet testamente og afdøde alene efterlader sig såkaldte livsarvinger – vil hele formuen efter afdøde blive delt ligeligt imellem livsarvingerne, med mindre boet er af mindre værdi og dermed omfattet af reglerne om boudlæg.

Er der derimod oprettet testamente, kan livsarvingernes tvangsarv reduceres til ¼ eller 25% af boet. Testator kan frit bestemme over de restende ¾ eller 75% af formuen.

Efterlader afdøde sig både ægtefælle og livsarvinger, skal tvangsarven – dvs. ¼ eller 25% af formuen – deles mellem hhv. ægtefællen og livsarvingerne, således at ægtefællen arver halvdelen og livsarvingerne den anden halvdel af tvangsarven, til ligelig fordeling imellem sig.