Hvis en afdød ægtefælle og længstlevende ægtefælle efterlader sig fællesbørn, kan den længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo og dermed "udskyde" arvdelingen efter førstafdøde.

Boet efter førstafdøde skiftes først den dag den længstlevende ægtefælle går bort.

Når en ægtefælle sidder i uskiftet bo, indtræder ægtefællen i førstafdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

Retsvirkninger ved et uskiftet bo er, at længstlevende ægtefælle har rådighed over boet i levende live, men kun rådighed over halvdelen ved død. Længstlevende ægtefælle kan således ikke testere over den anden halvdel, som er arv til førstafdødes børn.

Uskiftet bo medfører også en rådighedsbegrænsning, idet længstlevende ægtefælle ikke må misbruge boet eller indgå nyt ægteskab. Vælger længstlevende ægtefælle at indgå nyt ægteskab, så skal der skiftes med førstafdødes børn.

Har førstafdøde særbørn, skal disse samtykke inden efterlevende kan sidde i uskiftet bo