Tinglysningen er blevet elektronisk, og på sigt kommer det til at betyde, at alle tinglyste dokumenter kan findes elektronisk. Men vejen til total digitalisering er lang endnu, da mange af de - især gamle -ejerpantebreve, der i dag er tinglyst, vedrører gamle ”papir ejerpantebreve”, som er forsvundet i tidens løb.
Men betyder det overhovedet noget, at der står et gammelt ejerpantebrev, som ikke længere kan findes? Ja, det gør det. Går du f.eks. med planer om at sælge din bolig, så vil en ny ejer kræve, at pantet slettet.
Er ejerpantebrevet væk, skal det for at kunne slettes i tingbogen først erklæres for dødt, og den bagvedliggende gæld skal bekræftes indfriet.
En mortifikation er tidskrævende og det er derfor altid en god ide at få processen i gang, inden boligen sættes til salg.
Hvordan forløber en mortifikation?
For at domstolene kan erklære et pantebrev for dødt, skal ejerpantet offentliggøres, og eventuelle panthavere vedrørende ejerpantebrevet skal have mulighed for at gøre deres krav gældende.
Det sker efter nye regler pr. 15. juni 2024 ved, at man anlægger en mortifikationssag ved Tinglysningsretten og derefter indrykkes der en meddelelse i Statstidende.
Mortifikationssager kan anlægges hele året og der oprettes herefter automatisk en annonce i Statstidende. Statstidende udgiver imidlertid kun mortifikationsbekendtgørelser fire gange om året. Der er frist for anmeldelse til Tinglysningsretten 4 uger før meddelelsen i Statstidende. For ikke at spilde unødig tid, skal man derfor være opmærksom på fristerne.
Offentliggørelsestidspunkterne i Statstidende og anmeldelsesfristerne er følgende for 2025:
Offentliggørelse den 1. april 2025. Anmeldelsesfrist den 1. marts 2025.
Offentliggørelse den 1. juli 2025. Anmeldelsesfrist den 1. juni 2025.
Offentliggørelse den 1. oktober 2025. Anmeldelsesfrist den 1. september 2025.
Offentliggørelse den 2. januar 2026. Anmeldelsesfrist den 2. december 2025.
I Statstidende bliver eventuelle panthavere opfordret til skriftligt at fremsætte deres indsigelser overfor Tinglysningsretten inden eller senest ved retsmødet, hvor ejerpantebrevet behandles. Fra offentliggørelse i Statstidende til retsmødet, går der som udgangspunkt 12 måneder.
Kan man ikke vente de 12 måneder på at få en dom, kan man i nogle tilfælde forkorte ventetiden til 3 måneder ved at stille sikkerhed for hovedstolen samt et års renter. Sikkerhedsstillelsen kan ske ved bankgaranti eller en kontant deponering hos Tinglysningsretten.
Garantien/deponeringen skal som minimum være gældende i 18 måneder fra indrykningstidspunktet og frigives først efter et år og ankefristens 4 uger.
Uanset om retsmødet er berammet til 3 eller 12 måneder fra indrykningen i Statstidende, afklarer Tinglysningsretten der, om der er rejst krav iht. pantebrevet. Er der ikke det, afsiges mortifikationsdom af retten.
Dommen er først endelig, når ankefristen er udløbet.
Ankefristen er 4 uger, og først når fristen er udløbet, skal retten påtegne dommen med, at den ikke er anket.
Ejerpantebrevet er nu erklæret for dødt og mortificeret og kan herefter blive aflyst/afgiftsparkeret fra tingbogen.
oooOooo
Mortifikationsprocessen er lang, og har du derfor et gammelt ejerpantebrev tinglyst i din bolig, er det en god ide at få sat processen i gang.
Der er udgifter til annoncering i Statstidende, til retsafgift og gebyr for ankepåtegning på i alt DKK 975.
oooOooo
Hos PrivatretsAdvokaterne hjælper vi dig med få mortificeret og slettet gamle ejerpantebreve. Vi bistår dig igennem hele processen, og sørger for at de rigtige erklæringer bliver udarbejdet og underskrevet, så ejerpantebrevet kan blive mortificeret. Vores honorar for en mortifikation af et ejerpantebrev er DKK 10.000 inkl. moms.
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse på tlf. 45 23 00 20 eller send os en mail på advokat@privatretsadvokaterne.dk
Skal du have mortificeret et ejerpantebrev, skal du være opmærksom på at der er visse frister, der følger ...»
En sag om mortifikation tager lang tid, og der er visse frister man skal være opmærksom på, for at processen ...»
Et dødsbo er betegnelsen for alle de ejendele, aktiver og gældsposter, som en afdød person har, når de ...»
Dødsbobehandling er det ord, der beskriver den proces og behandling et dødsbo følger under et skifte. Bobehandlingen ...»