Privatskiftet bo ikke genoptaget med henblik på ændring af værdiansættelse

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt tirsdag den 12. september 2017

Sag 38/2017

A, B, C og D ved advokat CL kærer Vestre Landsrets kendelse om ikke at genoptage boet efter E.

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Randers, skifteretten, den 2. september 2016 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 14. oktober 2016.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen.

Påstand

Kærende, de privatskiftende arvinger i boet efter E, har påstået boet genoptaget.

Sagsfremstilling

E afgik ved døden den 28. januar 2016. Han havde oprettet et testamente, hvoraf fremgik bl.a.:

”§ 1 
Det er mit ønske, at min nevø A… ved min død skal arve pantebrev stort kr. 505.000,00, oprettet d. 29. maj 2007 med pant i ejendommen matr.nr. 31 E, beliggende X-vej , X-by. 
Alt hvad jeg i øvrigt måtte efterlade mig skal tilfalde min bror, As far, F…

§ 2 
Såfremt A måtte være afgået ved døden før mig, er det mit ønske, at pantebrevet i stedet skal tilfalde min bror F…

Såfremt F er afgået ved døden før mig, er det mit ønske, at alt hvad der i henhold til dette testamente skulle tilfalde F i stedet tilfalder ovennævnte As bror B samt min afdøde - 2 - nieces 2 børn C og D med halvdelen til min nevø og resten til de to andre til lige deling.”

Boet blev udlagt til privat skifte, og den 25. maj 2016 modtog skifteretten fra boets kontaktperson, A, en åbningsstatus, og der var på blanketten sat kryds i rubrikken ”Opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. Nettoaktiverne i boet blev opgjort til 666.270,50 kr., og under ”AKTIVER pr. dødsdagen (handelsværdi)” blev der i punkt 17 ”obligationer, pantebreve” anført et beløb på 505.000 kr. Dette beløb er således anført som værdien af det pantebrev, der er omtalt i testamentet. Arven blev fordelt således, at afdødes nevø A udtog pantebrevet, mens afdødes nevø B arvede 50 % af den resterende bobeholdning svarende til ca. 80.000 kr., og afdødes nieces to døtre, C og D, hver arvede 25 % af den resterende bobeholdning svarende til ca. 40.000 kr. til hver.

Ejendommen, som pantebrevet giver sikkerhed i, blev ved offentlig ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2015 ansat til 520.000 kr. EDC X-by har den 24. august 2016 vurderet ejendommens salgspris til 525.000 kr.

Ejendommen var blevet solgt til A i forsommeren 2007, og det fremgår af en tingbogsattest af 24. august 2016, at der er lyst adkomst den 2. juli 2007 med en købesum på 535.000 kr. Det fremgår af det oplyste, at A fortsat er ejer af ejendommen, og at han ikke har betalt ydelser på pantebrevet.

Det fremgår endvidere af tingbogsattesten, at pantebrevet på 505.000 kr. (tinglyst den 12. juli 2007) har prioritet efter dels et lån til Nykredit på 636.000 kr. (tinglyst den 14. august 2007), dels et ejerpantebrev til Sparekassen Kronjylland på 100.000 kr. (tinglyst den 18. marts 2013).

Den 19. juli 2016 opkrævede skifteretten boafgift på i alt 210.405,55 kr.

På vegne af arvingerne i boet efter E anmodede advokat Claus Lynge herefter den 15. august 2016 skifteretten om at genoptage boet med henvisning til bl.a., at pantebrevets værdi er væ- sentligt lavere end det angivne beløb på 505.000 kr. 

Den 2. september 2016 afsagde skifteretten kendelse om ikke at genoptage boet. Det fremgår af kendelsen bl.a.:

”Efter de foreliggende oplysninger, herunder særligt, at anmodningen om genoptagelse alene er begrundet i, at værdiansættelsen af pantebrevet skal ændres, er der efter skifterettens vurdering ikke grundlag for at genoptage boet, jf. dødsboskiftelovens § 103, stk. 1. Skifteretten har endvidere lagt vægt på, at arvingerne forud for indleveringen af boopgørelsen kunne have undersøgt den korrekte værdi af pantebrevet. Skifteretten tager derfor ikke anmodningen om genoptagelse til følge.”

Kendelsen blev den 16. september 2016 kæret til Vestre Landsret, der ved kendelse af 14. oktober 2016 stadfæstede skifterettens afgørelse. Det hedder i landsrettens kendelse bl.a.:

”Det fremgår af tingbogsattesten af 24. august 2016, at A i sommeren 2007 købte Es ejendom X-vej i X-by, og at han i henhold til et pantebrev skylder 505.000 kr. til boet efter E. Efter sagens oplysninger har A ikke tilbagebetalt noget beløb.

Boets krav på 505.000 kr. mod A er herefter et aktiv, der med rette er medtaget i boopgørelsen. På denne baggrund, og da det, som er kommet frem for landsretten ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at genoptage boet, jf. dødsboskiftelovens § 103, stk. 1.”

Anbringender 
De privatskiftende arvinger i boet efter E har anført bl.a., at pantebrevet har en væsentlig lavere handelsværdi end de 505.000 kr., som var angivet i boopgørelsen, hvilket har bevirket, at boafgiften er beregnet forkert. Det er en fejl, at de som aktiv har angivet pantebrevets pålydende værdi og ikke handelsværdien (kursværdien).

Endvidere har skifteretten ikke opfyldt sin vejledningspligt i forbindelse med angivelsen af pantebrevets værdi i boopgørelsen. Det er derfor nødvendigt at genoptage boet for at beregne boafgiften korrekt.

Retsgrundlag mv. 
Adgangen til genoptagelse af et dødsbo er reguleret i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, der lyder: 
”§ 103. Skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet, navnlig fordi 
1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver, 
2) arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert, 
3) der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, 
4) boafgiften eller tillægsboafgiften er beregnet forkert og en arving eller legatar anmoder derom, 
5) boet skal udleveres til anden behandlingsmåde eller 
6) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling.

Stk. 2. Skifteretten kan betinge genoptagelse eller omgørelse af, at der helt eller delvis stilles sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet hermed.”

Om skifterettens vejledningspligt bestemmer dødsboskiftelovens § 7, stk. 3, at skifteretten vejleder de pårørende og bistår med udfærdigelse af anmodninger og opgørelser, der skal indgives i forbindelse med bobehandlingen. Bestemmelsen skal sammenholdes med dødsboskiftelovens § 91, der nærmere regulerer skifterettens vejledningspligt. Følgende fremgår af § 91:

”§ 91. Skifteretten bistår med udfærdigelse af anmodninger og opgørelser mv. og vejleder ægtefælle, arvinger, legatarer, kreditorer og andre berettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemuligheder, medmindre bistanden på grund af boets størrelse eller andre forhold vil være særlig tidskrævende eller vil kræve særlige undersøgelser.”

I dødsboskiftelovens § 80 er bl.a. følgende fastsat vedrørende skifterettens beregning og opkrævning af bo- og tillægsboafgift:

”§ 80. Skifteretten beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen opkræver boafgift efter boafgiftslovens § 1 b, stk. 1.

…

Stk. 3. Arvinger, legatarer og told- og skatteforvaltningen kan klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Klagefristen er 4 uger, der regnes fra modtagelsen af meddelelsen om afgiftsberegningen. I privatskiftede boer anses alle arvinger for underrettet fra det - 5 - tidspunkt, hvor den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person modtager meddelelsen,… Indgives klage ikke rettidigt, er afgiftsberegningen endelig.”

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget om skifte af dødsboer fremsat den 8. december 1995 fremgår bl.a. (Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, lovforslag nr. L 120, s. 2845-2846, 2898 og 2903-2904):

”Til § 7

…

Bestemmelsen i stk. 3, jf. § 91, omhandler skifterettens vejledningspligt. Skifterettens vejledningspligt ved dødsboskifter følger i dag af retsplejelovens § 14, stk. 3, men findes rettelig at burde indgå i en sammenhæng med de øvrige skifteretlige regler og foreslås derfor i stedet lovfæstet i forslaget til den nye lov om skifte af dødsboer. Skifterettens vejledning og retshjælp har stor betydning i forbindelse med afholdelse af førstegangsmødet, hvor de fleste pårørende møder uden professionel bistand. Vejledningspligten angår først og fremmest arve- og skifteretlige spørgsmål, men også hovedpunkterne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Skifteretten har efter bestemmelsen pligt til at vejlede den afdødes pårørende om deres retsstilling og bistå med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal udfærdiges og indgives af de pårørende. Retshjælpen kan omfatte bistand til udfærdigelse af anmodning om boudlæg, om 150.000 kr.'s udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte, samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. I ukomplicerede boer kan retshjælpen tillige omfatte bistand til udfærdigelse af fællesboopgørelser og boopgørelser. Derimod er det ikke skifterettens opgave at bistå med udfærdigelse af selvangivelser og andre påbudte indberetninger til skattemyndighederne. Uden for skifterettens retshjælpsopgaver falder ligeledes udfærdigelse af arveafkald og overdragelsesdokumenter. Hertil kommer, at boets størrelse eller forhold i øvrigt kan tilsige, at de pårørende i stedet henvises til privat rådgivning.

…

Til § 91

Bestemmelsen er i det væsentligste overført fra retsplejelovens § 14, stk. 3, og fastslår, at skifteretten har en egentlig vejledningspligt over for arvinger, legatarer og andre berettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemuligheder. Vejledningspligten omfatter som hidtil rådgivning om korrekt udfyldelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives til skifteretten.

Pligten til vejledning er ganske vidtgående i relation til arveretlige og skifteretlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med drøftelserne om, hvorledes et bo bedst kan berigtiges. Også mere standardmæssige spørgsmål, der har relation til dødsboskatteforhold, herunder om de anmeldelser, der skal indgives til skattemyndighederne, omfattes af vejledningspligten. Da skifterettens personale imidlertid ikke er specialuddannet i vanskeligere dødsboskattemæssige spørgsmål, og da en fejlagtig rådgivning kan være erstatningspådragende for statskassen, bør spørgsmål herom henvises til privat rådgivning ved advokat eller revisor. En anden begrænsning af vejledningspligtens omfang følger af, at boets forhold kan være så komplicerede, at en korrekt vejledning ville være særlig tidskrævende eller kræve særlige undersøgelser.

Bistand til udfærdigelse af skøder, pantebreve og arveafkald m.v. falder som efter hidtidig praksis uden for området for skifterettens vejledningspligt.

Vejledningspligten består, indtil boet er sluttet. I boer, der er udleveret til forenklet privat skifte og dermed teknisk set er afsluttet ved udleveringen, består vejledningspligten i indtil 15 måneder fra dødsdagen, jf. herved § 35, stk. 2. Vejledningspligten kan som angivet ved bestemmelsen f.eks. angå privatskiftende arvingers mulighed for at indbringe en tvist for skifteretten eller eventuelle klagemuligheder. Pligten kan også angå rådgivning om genoptagelsesmuligheder.

…

Til § 103 
En udtømmende angivelse af de situationer, hvor omgørelse og genoptagelse skal kunne finde sted, er ikke mulig. Bestemmelsen er på den baggrund opbygget efter en tilsvarende skabelon som retsplejelovens § 504, således at der angives en række typetilfælde, som i retspraksis har ført til omgørelse eller genoptagelse. I øvrigt overlades det til den fremtidige retsanvendelse at fastlægge i enkelttilfælde, hvornår omgørelse og genoptagelse mere præcist skal tillades efter de nye systemer i forslaget.

…

Ved kravet om, at omgørelse og genoptagelse kun kan finde sted, når det findes påkrævet, er anvendt en kriterium svarende til retsplejelovens.

Efter bestemmelsens nr. 1 kan omgørelse eller genoptagelse finde sted, når der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver. Efter bestemmelsens nr. 2 kan omgørelse eller genoptagelse finde sted, når arven er fordelt forkert, eller når udlodningen er foretaget forkert. …

Efter bestemmelsens nr. 3 kan genoptagelse eller omgørelse ske, når der er begået væ- sentlige fejl i forbindelse med boets behandling. Bestemmelsen har særlig betydning for omgørelse, idet genoptagelse normalt vil blive afvist, når fejlen ikke har givet sig udslag i, at arven er fordelt forkert, eller udlodningen er foretaget forkert.

…

Bestemmelsen i nr. 4 er ny og har nær sammenhæng med forslagets § 80, hvorefter skifterettens afgørelse om bo- og tillægsboafgift gøres judiciel. Når klagefristen i § 80, stk. 3, er udløbet, uden at klage er indgivet, eller når skifteretten har truffet endelig afgørelse i en klagesag, og skifterettens endelige afgørelse ikke er påkæret, er afgiftsberegningen endelig, og eventuel inddrivelse kan finde sted.

Kan arvinger eller legatarer imidlertid dokumentere, at de har betalt for meget i boafgifter, findes de at burde have adgang til tilbagebetaling.

…

Ved bestemmelsens nr. 5 gøres det muligt at omgøre en tidligere truffet afgørelse eller at genoptage et bo, når der er behov for at udlevere boet til anden behandlingsmåde.

Efter bestemmelsens nr. 6 kan genoptagelse eller omgørelse endelig ske, når der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for trediemands retsstilling. ...”

Loven bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer. Af betænkningens side 143 f. fremgår følgende om skifterettens vejledningspligt:

”Skifteretten har… pligt til at vejlede den afdødes pårørende om deres retsstilling og i nødvendigt omfang bistå med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal udfærdiges og indgives af de pårørende. Såfremt bistanden på grund af boets størrelse eller forhold vil være særligt tidkrævende, eller såfremt den vil kræve særlige undersøgelser, kan skifteretten i stedet henvise de pårørende til privat rådgivning.

Skifterettens vejledning og retshjælp har stor betydning i forbindelse med afholdelse af førstegangsmødet, hvor de fleste pårørende møder uden professionel bistand. Vejledningspligten angår først og fremmest arve- og skifteretlige spørgsmål, men også hovedpunkterne i skatte- og afgiftslovgivningen. Retshjælpsarbejdet forudsættes som hidtil i vidt omfang udført af medarbejdere, der i henhold til retsplejelovens § 17 a, stk. 2, med særlig bemyndigelse beklæder skifteretten.

Intensiteten af skifterettens retshjælp skal være størst, hvor de pårørende møder uden professionel bistand og ikke selv er i stand til at udfærdige de nødvendige papirer. Retshjælpen omfatter bistand til udfærdigelse af anmodning om boudlæg, om 150.000 krs. udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte, samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. I ukomplicerede boer omfatter retshjælpen tillige bistand til udfærdigelse af fællesboopgørelser og boopgørelser. Derimod kan skifteretten ikke udfærdige selvangivelser og andre påbudte indberetninger til skattemyndighederne. Uden for skifterettens retshjælpsopgaver falder tillige udfærdigelse af arveafkald og overdragelsesdokumenter. …”

For så vidt angår værdiansættelserne i boopgørelsen fremgår det af boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at

”Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.” 

Om klageadgangen fremgår følgende af boafgiftslovens § 35, stk. 1:

”§ 35. Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.”

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget om afgift af dødsboer og gaver fremsat den 4. maj 1995 fremgår bl.a. (Folketingstidende 1994-95, Tillæg A, lovforslag nr. L 254, s. 3851- 3852):

”Til § 12
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 17 skal et aktivs eller passivs værdi fastsættes til handelsværdien på skæringsdagen eller på det tidspunkt, hvor det udlægges til en arving. Det foreslås i stk. 1, at disse regler fortsat skal være gældende.

…

Ved efterprøvelse af de afgiftspligtige værdier vil kildeskattelovens regler herom, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 3-5, også fortsat være gældende. Boet skal således selv foretage værdiansættelsen af et aktiv eller passiv og denne værdiansættelse er bindende for boet og arvingerne. Den kommunale skattemyndighed er derimod ikke bundet af værdiansættelsen, men kan ændre den eller forlange vurdering.

Selv om boet har baseret sin værdiansættelse på en sagkyndig vurdering, der er udmeldt efter kildeskattelovens § 16, stk. 3, er den kommunale skattemyndighed ikke bundet af resultatet, jf. stk. 2. Skattemyndigheden er heller ikke bundet af en vurdering udmeldt af skifteretten efter skiftelovens § 48. I praksis godkender skattemyndigheden imidlertid disse vurderingsresultater. Kun hvis der er begået fejl ved vurderingen eller lignende, ændres en værdiansættelse, eller omvurdering finder sted.

Principperne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning og den praksis, der er etableret på området, vil fortsat være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget. …”

Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, at den værdi, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, er værdien i handel og vandel. I cirkulærets pkt. 19 og 20, der findes under overskriften ”Værdipapirer”, anføres: 

”19. Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til kursværdi. Normalt anerkender man en kursværdi beregnet af et anerkendt vekselererfirma eller en bank, men en sådan er dog ikke bindende for skattemyndighederne. Den kursværdi, som afdøde har anvendt i sine selvangivelser uden indsigelser, kan ikke uden videre lægges til grund.

Arvingsgæld, dvs. en fordring, som afdøde havde på en arving, kan både i opgørelsen efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, og i selve boopgørelsen indtægtsføres til en kursværdi. Denne kursværdi kan lægges til grund ved afgiftsberegningen. Det gør ingen forskel, at fordringen udlægges i arv til debitorarvingen, jf. skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj 1980. Det samme gælder, dersom fordringen overdrages som gave til debitor.

 

20. Udestående fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke. Såfremt en dubiøs eller næsten værdiløs fordring udlægges til arvingerne, skal den ansættes til kursværdien, evt. 0 kr. Uerholdelighed kan dokumenteres på flere måder. Det er ikke altid en betingelse, at der er foretaget forgæves udlæg.”

Af skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj 1980, som der henvises til i pkt. 19, fremgår bl.a. følgende:

”Ved højesterets dom af 20. december 1979 (Ugeskrift for Retsvæsen 1980, side 118) statueredes det, at sælgerpantebreve i fast ejendom, der i et bo udlægges som arv til debitor efter pantebrevene, ved arveafgiftsberegningen kan ansættes til værdien i handel og vandel.

Skattedepartementet har hidtil fulgt den praksis, at pantebreve skulle ansættes til pålydende værdi ved arveafgiftsberegningen, når de blev udlagt til debitorarvingen. Det samme er antaget med hensyn til gældsbreve uden pantesikkerhed. Man kan herved henvise til »Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36« af april 1976, side 108. Efter højesteretsdommen må denne praksis anses for at være forladt.”

Den blanket, der skal indleveres til skifteretten som åbningsstatus i et privat skiftet bo, er tillige endelig boopgørelse, såfremt der sættes et kryds på blankettens første side i feltet ”Opgø- relsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. Af den tilhørende ”Vejledning om udfyldelse af åbningsstatus” fremgår bl.a.:

”Forsiden

…

Du kan vælge at slutte boet pr. dødsdagen.

Du skal så sætte X i rubrikken Opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgø- relsesdag pr. dødsdagen og vedlægge et særskilt ark med fordeling af arven til arvingerne og evt. legatarer. Konsekvensen er, at aktivernes værdi opgøres pr. dødsdagen, og at arvingerne overtager aktiverne pr. denne dag.

Begravelsesudgifter og andre udgifter tages med, selvom de ikke eksisterede på dødsdagen.

Hvis du vælger, at boet skal have en senere opgørelsesdag end dødsdagen, skal du indsende en boopgørelse. I boopgørelsen skal indgå indtægter og udgifter under boets behandling.

Dit valg af opgørelsesdag kan få skattemæssige konsekvenser.

Aktiver, side 2 
Alle aktiver skal angives til handelsværdien. Handelsværdien er den pris, som du forventer at få for aktiverne, hvis de sælges. Hvis der er tvivl om et aktivs handelsværdi, kan du få det vurderet. Det skal være en upartisk sagkyndig person, der foretager vurderingen. Vurderingen er bindende, og det er den værdi, der skal med i opgørelsen.

Det er SKAT’s opgave at kontrollere, at aktiverne er angivet til handelspriser. SKAT kontrollerer værdierne, når SKAT har fået boopgørelsen. Hvis SKAT ikke kan godkende værdierne, kan SKAT ændre værdierne eller bede skifteretten om at udpege en sagkyndig til at fastslå handelsværdien. Den sagkyndiges værdiansættelse er bindende.

…

Hvis åbningsstatus samtidig er endelig boopgørelse, skal punkterne 13-23 specificeres, enten på særskilte side (hjælpebilag), som du kan få i skifteretten, eller ved underbilag.

…

Passiver/gæld, side 3

…

Af praktiske grunde er der i åbningsstatus også medtaget nogle gældsposter, der vedrø- rer dødsboet, f.eks. udgifter til begravelsen. Størrelsen af nogle af disse poster kan imidlertid først fås nogen tid efter dødsfaldet. Indlevering af åbningsstatus må så afvente dette.

Punkt 15-20 skal ligesom aktivposterne specificeres på særskilte ark eller underbilag med vedhængende eller beregnede renter. Hvis gælden har en kurs, skal kursværdien angives.”

 

Højesterets begrundelse og resultat

Boet efter E blev udlagt til privat skifte, og i maj 2016 modtog skifteretten fra boets kontaktperson, A, en åbningsstatus, hvor der i blanketten var sat kryds i rubrikken ”Opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. Nettoaktiverne i boet blev opgjort til 666.270,50 kr., og under ”AKTIVER pr. dødsdagen (handelsværdi)” blev der under - 11 - punkt 17 ”obligationer, pantebreve” anført et beløb på 505.000 kr. Arven blev fordelt således, at afdødes nevø A udtog pantebrevet, mens den resterende del af arven blev fordelt blandt tre andre familiemedlemmer. Skifteretten opkrævede den 19. juli 2016 en beregnet boafgift på 210.405,55 kr. Den 15. august 2016 rettede advokat Claus Lynge på vegne af boet henvendelse til skifteretten med begæring om genoptagelse af boet med henvisning til bl.a., at pantebrevets handelsværdi var væsentligt lavere end det pålydende beløb på 505.000 kr., og at boafgiften derfor var beregnet med et for stort beløb.

Efter boafgiftslovens § 35, stk. 1, kan arvinger og legatarer inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 3. Højesteret finder, at arvingerne under en sådan klagesag vedrørende afgiftsberegningen ikke kan anfægte de oplysninger i boopgørelsen, som de selv er fremkommet med, herunder om værdiansættelse, og som er lagt til grund ved afgiftsberegningen. Når der er tale om en endelig boopgørelse, f.eks. fordi der er sket afkrydsning i rubrikken ”Opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen” på åbningsstatusblanketten, må ændring af sådanne oplysninger, som boet selv er fremkommet med, i givet fald ske efter reglerne om genoptagelse i dødsboskiftelovens § 103. Det er derfor med rette, at skifteretten og landsretten har behandlet klagen som en anmodning om genoptagelse og ikke som en klage over afgiftsberegningen.

Sagen angår herefter, om boet efter E skal genoptages med henblik på ændring af værdiansættelsen af pantebrevet på 505.000 kr. og dermed nedsættelse af boafgiften.

Efter dødsboskiftelovens § 103 kan skifteretten, når det findes påkrævet, genoptage et bo, bl.a. hvis der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, eller hvis boafgiften er beregnet forkert.

Det fremgår af § 12, stk. 1, 1. pkt., i boafgiftsloven, at aktiver og passiver i dødsboer ansættes til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. I bemærkningerne til § 12 er det anført bl.a., at boet selv skal foretage værdiansættelsen, og at denne er bindende for boet og arvingerne, jf. Folketingstidende 1994-95, Tillæg A, lovforslag nr. L 254, s. 3852. Af den skriftlige vejledning om udfyldelse af åbningsstatus fremgår bl.a., at alle aktiver skal angives til handelsværdien, og at handelsværdien er den pris, som arvingerne forventer at få for aktiverne, hvis de sælges.

Højesteret finder efter det anførte, at arvingerne som udgangspunkt ikke kan kræve genoptagelse af et bo efter dødsboskiftelovens § 103 med henblik på ændring af en værdiansættelse af aktiver, som boet selv har foretaget.

Højesteret finder, at der i den foreliggende sag ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og lægger herved navnlig vægt på, at boets kontaktperson, A, der er debitor i henhold til pantebrevet og ejer af den pantsatte ejendom, måtte vide, om pantebrevets handelsværdi var mindre end den pålydende værdi. Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at skifteretten har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse.

 

Thi bestemmes:

 

Landsrettens kendelse stadfæstes.