Forrige
Næste

Indgår pensionen i dødsboet?

Når en person går bort, kan det komme som en overraskelse for mange, at pensionsmidler sædvanligvis ikke indgår i dødsboet.  

Det betyder, at pensionen hverken kan bruges til at betale afdødes gæld eller fordeles mellem arvingerne efter arveloven eller et testamente.  

I stedet udbetales midlerne direkte til den eller de personer, der er begunstiget i pensionsaftalen. 
 

Begunstiget i pensionsaftalen 

Som udgangspunkt har du selv mulighed for at indsætte en eller flere bestemte personer som du ønsker at tilgodese med din pensionsudbetaling ved død. Det kan være din ægtefælle, dine børn eller helt andrepersoner, der ikke i øvrigt er arvinger efter dig.  

For at være en gyldig begunstigelse, skal begunstigelsen være skriftlig og registreret hos pensionsselskabet.  

Mange selskaber stiller deres egne formularer til rådighed, som skal anvendes. 

Har du indsat andre end din ægtefælle eller dine børn, kan din ægtefælle /dine børn dog i visse situationer gøre indsigelser mod udbetalingen til tredjemand.  

Det skal herefter afgøres, om begunstigelsen af denne tredjeperson kan anses for rimelig. Før pensionsmidlerne udbetales, sørger pensionsselskabet for at fratrække eventuelle afgifter til staten. 
 

Hvad sker der, hvis ingen er indsat? 

Hvis der ikke er indsat en navngivne begunstiget i pensionen, følger udbetalingen de almindelige standardbestemmelser om ”nærmeste pårørende”.  

Efter forsikringsaftalelovener den nærmeste pårørende som udgangspunkt afdødes ægtefælle. Hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, vil det være en samlever, forudsat at man har, venter eller tidligere har haft barn sammen, eller at afdøde og samleveren har levet sammen i et ægteskabslignende forhold i mindst to år forud for dødsfaldet. 

Efterlader afdøde sig hverken ægtefælle eller samlever, går pensionsmidlerne videre til livsarvingerne, det vil sige børn, børnebørn eller oldebørn.  

Hvis afdøde hverken har ægtefælle, samlever, børn - eller andre, der falder ind under definitionen af nærmeste pårørende, tilfalder pensionsmidlerne dødsboet og fordeles i henhold til testamentes bestemmelser eller efter arvelovens regler. 
 

Tag selv aktiv stilling 

Rigtig mange har idag ikke uvæsentlige pensionsmidler stående, hvorfor det kan have stor betydning, hvem der modtager pensionsmidlerne. Derfor bør man altid overveje, om man kan “nøjes” med begunstigelsesklausulen ”nærmeste pårørende”, eller om der er behov for særskilt indsættelse.  

Hvis du har ønske om en specifik fordeling af udbetalingssummen eksempelvisen ligedeling mellem din ægtefælle og dine børn, eller hvis dit særbarn skal tilgodeses særskilt – bør du indsende en begunstigelseserklæring til dit pensionsselskab. 

Det samme gælder, hvis du ikke ønsker, at pensionen skal indgå i boet, og deles i henhold til f.eks. arvelovens regler.  

Ved aktivt at tage stilling hertil kan du sikre, at dine pensionsmidler fordeles, som du selv ønsker det, og at samtidig sikre, at dine kære ikke bliver stillet anderledes, end du har forestillet dig. 

oooOooo 

Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver vi om alle forhold vedrørende arveplanlægning, og drøftelser af pensionsmidler indgår som en naturlig del af arveplanlægningen og udarbejdelse af et testamente.  

Vi kan hjælpe dig med at sikre, at dine ønsker bliver opfyldt, og at du får taget stilling, så dine pensionsmidler fordeles præcis efter dine intentioner. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os telefonisk på tlf. 45 23 00 20 eller pr. mail advokat@privatretsadvokaterne.dk 

Mette Beck Kofoed Ostenfeld

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Indgår pensionen i dødsboet?

Når en person går bort, kan det komme som en overraskelse for mange, at pensionsmidler sædvanligvis ...»

Gensidigt Testamente

Et gensidigt testamente er et testamente, som to personer opretter sammen – typisk ægtefæller – for ...»

Skifteret

Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret.  En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»

Suppleringsarv

Suppleringsarv Når en ægtefælle dør, har den anden ægtefælle som udgangspunkt altid ret til tvangsarv. ...»

Dødslejegaver givet 5 dage før død, skulle medregnes i opgørelse af boafgiften

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. oktober 2023 Sag 21/2023   A kærer på vegne af boet efter ...»

Vi er medlemmer af