Bør man oprette testamente, når man er gift?

Bør man oprette testamente, når man er gift?

Hvem skal arve

Hvem skal arve

Advokatens rolle

Advokatens rolle

Livsforsikring og pension ved død

Livsforsikring og pension ved død

Forrige
Næste

Vil arven splitte familien?

Medierne kører ofte udsendelser om familier, der er blevet splittet på grund af arvestridigheder.

Det må desværre bekræftes at det gamle ordsprog om, at man først kender sin familie, når man har arvet, mange gange har lidt sandhed i sig.

Det er de færreste, der har et ønske om, at deres efterladte skal ende i en længerevarende retssag omkring arvens fordeling, hvorfor mange sørger for at oprette et testamente, hvor arvens fordeling er klarlagt.

Afhængig af ens familiemæssige situation og egne ønsker, kan det være mere eller mindre nødvendigt med et testamente om arvens fordeling.

Er man gift, har man kun fællesbørn, og ønsker man, at arven skal tilfalde både ens efterlevende ægtefælle og børn, fremgår det af arvelovens almindelige regler, at den efterlevende ægtefælle har ret til halvdelen af tvangsarven og livsarvingerne deler den resterende del ligeligt imellem sig.

Tvangsarven udgør ¼ af afdødes samlede bo. Har afdøde ikke efterladt sig et testamente, hvor der er testamenteret over den resterende ¾ af boet - friarven – deles hele boet efter arvelovens fordelingsnøgle.

Er man derimod barnløs, ugift eller samboende, skal man være særligt opmærksom på, om arven tilfalder den eller de slægtninge, man ønsker. Særligt i disse situationer er det værd at overveje, om man bør oprette et testamente.

Du kan læse mere om arvens fordeling her

Ugifte samlevende arver ikke hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Ønsker man derfor, at ens samlever skal kunne arve, skal man oprette et testamente.

Du kan læse mere om ugifte samlevendes muligheder med samlevertestamente her.

Når man ikke at oprette et testamente, kan man risikere enten at det er de ”forkerte” slægtninge, der arver, eller at ens slægtninge skal igennem en opslidende arvesag med uoprettelige konsekvenser for slægtskabet.

 

En anden overvejelse, man kan gøre sig i forbindelse med oprettelse af et testamente er, hvordan boet skal behandles. Du kan som testator selv bestemme om boet efter dig skal behandles som et privat skifte - hvor arvingerne bl.a. skal være enige om alle beslutninger under vejs i boets behandling - eller om boet skal behandles ved bobestyrer - hvor det er bobestyrer, der bestemmer. Du kan her selv beslutte, hvem du ønsker at udpege som bobestyrer eller overlade beslutningen til skifteretten.  

 Du kan læse mere om hvordan et privat skifte forløber her

oooOooo

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi specialister indenfor familie- og arveretten. Vi kan derfor rådgive dig om dine muligheder i din konkrete situation, ligesom vi kan vejlede dig i den for dig rigtige model, så du kan mindske risikoen for strid om fordelingen af arven efter dig.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør oprettet et testamente, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende telefonisk drøftelse på tlf. 45 23 00 20.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Begrænsning af tvangsarv

Ved oprettelse af testamente kan man som arvelader beslutte at begrænse tvangsarven til en bestemt eller ...»

Åbningsstatus i privat skifte

Når en person afgår ved døden, opstår der et dødsbo, som skal behandles og i sidste ende skal arven fordeles ...»

Dødsbo

Et dødsbo er betegnelsen for alle de ejendele, aktiver og gældsposter, som en afdød person har, når de ...»

Dødsbobehandling

Dødsbobehandling er det ord, der beskriver den proces og behandling et dødsbo følger under et skifte.  Bobehandlingen ...»

Statens afståelse af arv

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. maj 2025 Sag BS-32672/2024-HJR (2. afdeling) Boet efter B mod Civilstyrelsen   I ...»

Vestre landsrets dom om 15% reglen i værdiansættelsescirkulæret

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. september 2023 BS-20774/2022-VLR (13. afdeling)   Skatteministeriet ...»

Vi er medlemmer af