Forskellen på bopælsforælder og samværsforælder

Når man som forældre har et barn sammen og ikke bor sammen, skal barnet have bopæl hos den ene forælder. Den forælder, som barnet har bopæl hos, bliver bopælsforælder. Den anden forælder kaldes samværsforælder, og det er den forælder, som barnet har samvær hos.

Uanset om man som forældre har en deleordning, hvor barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, f.eks. en 7/7-ordning, vil barnet have bopæl hos den ene forælder. Der vil derfor også være en bopælsforælder og en samværsforælder i tilfælde, hvor barnet er lige meget hos begge forældre.

Juridisk set har det betydning for forældrenes rettigheder, om man er bopælsforælder eller samværsforælder, og det er derfor ikke ligegyldigt, om man er bopælsforælder eller samværsforælder.

I de fleste tilfælde vil man som forældre have fælles forældremyndighed over barnet, hvilket betyder, at forældrene skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnet. Men der er andre beslutninger, som bopælsforælderen kan træffe alene.

Bopælsforælderen kan på egen hånd bestemme hvilken daginstitution, barnet skal gå i, samt forhold vedrørende skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning. Desuden – og vigtigst for mange forældre – kan bopælsforælderen selv træffe beslutning om flytning inden for Danmarks grænser.

Hvis man som bopælsforælder ønsker at flytte med barnet, skal man huske varslingspligten. Man skal varsle den anden forælder minimum 6 uger inden flytningen. Man skal samtidig være opmærksom på, at flytningen kan give samværsforælderen grund til at søge om at blive bopælsforælder – særligt hvis flytningen betyder, at barnet skal flytte væk fra sine vante rammer, skole mv.

Både bopælsforælder og samværsforælder kan på egen hånd træffe bestemmelse om forhold, der relaterer sig til den direkte daglige omsorg for barnet. Forældrene kan desuden hver for sig bestemme over de fritidsaktiviteter, som barnet deltager i, når barnet opholder sig hos hver af forældrene.

Hvis man som forældre kan blive enige om det, er der mulighed for, at man kan aftale en såkaldt delt bopæl for barnet. Det betyder i praksis, at barnet har folkeregisteradresse hos den ene forælder, men at begge forældre juridisk set er at betegne som bopælsforælder, og at forældrene derfor skal være enige om samtlige forhold vedrørende barnet. Har man en aftale om delt bopæl, kan man som forælder ikke flytte med barnet, uanset om man har barnets folkeregisteradresse.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i børnesager, herunder sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende spørgsmål om bopæl og samvær.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Thea Rosleff

Advokatfuldmægtig

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op
Vores kompentencer

Forældremyndighed

Når man som forældre får et barn sammen, får man som udgangspunkt fælles forældremyndighed over barnet. ...»

Samværsordning - hvad er bedst for barnet?

Et barn, der ikke bor sammen med begge sine forældre, har som udgangspunkt ret til samvær med begge forældre. ...»

Adoptivbarn

Adoptivbarn Et adoptivbarn er et barn, som er blevet adopteret ved bevilling om adoption....»

Adoption

Adoption Adoption er et slægtsskab, som etableres ved bevilling om adoption. ...»

Fortsættelse af bopælsforældreskab og bopæl i Sverige

HØJESTERETS DOMafsagt onsdag den 15. september 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt ...»

Højesteretsdom - vurdering af arveudlagt ejendoms handelsværdi blev ikke imødekommet

HØJESTERETS KENDELSEafsagt mandag den 26. april 2021Sag 22/2020Boet efter A(advokat Simon Hauch)modSkattestyrelsen(advokat ...»

Vi er medlemmer af