Projektkøb

Et projektkøb er, hvor man køber en bolig, som er under opførelse, eller som slet ikke er bygget endnu. I de fleste tilfælde vil man ikke kunne se den færdige bolig, men blot få et indtryk af boligen via salgsopstilling, plancher eller brochurer, som sælger gør brug af.

Da man ikke kan se det færdige resultat, kan det være en god ide at gøre brug af en advokat som køberrådgiver. Med en advokat er man sikker på, at købsaftalen og diverse bilag bliver gennemgået grundigt og ned til mindste detalje. Derudover kan man med et advokatforbehold underskrive købsaftalen uden at ”hænge” på handlen, medmindre ens køberrådgiver (advokat) godkender handlen. Læs mere om advokatforbehold her

Forhold som køber skal være opmærksom på

  • Kan sælger udskyde projektet – er der konsekvenser herved, f.eks. bliver man kompenseret med dagbod
  • Kan der tilbageholdes i købesummen for fejl og mangler
  • Er der tale om en kendt entreprenør, kan de stå for projektet osv.
  • Hvordan ser ejerforeningens vedtægter ud
  • Hvordan ser ejerforeningens regnskab og budget ud – er det realistisk
  • Må sælger overdrage en mindre/større bolig end aftalt og evt. hvornår skal der justeres i købesum, hvis det er tilfældet
  • Er der planlagt andre ejendomsopførelser i området, f.eks. hvis der skal bygges en højere bygning i nærheden, som kommer til at skygge for en god udsigt
  • Indgår der hårde hvidevarer
  • Hvornår skal fællesarealer afleveres? 

Ovennævnte er blot nogle af forholdene, som man skal være opmærksom på, og der kan sagtens være en masse andre forhold, som vil være relevante for det enkelte køb.

Hvad er processen og pris

  1. Valg af køberrådgiver – først og fremmest oplyser I over for mægler, at I ønsker at bruge os som jeres rådgivere, hvorefter vi vil sørge for at indkalde jer til et møde.
  2. Gennemgang af købsaftale og bilag – vi afholder et møde med jer, hvor vi gennemgår købsaftalen og diverse bilag. Vi gør jer opmærksomme på faldgruber og forhold, som har betydning for projektkøbet.
  3. Mægler- og bankkontakt – vi står for korrespondancen med mægler og jeres bankrådgiver og vi vil erklære handlen for endelig, såfremt I vælger at købe boligen.
  4. Berigtigelse af ejendomshandlen – ofte vil det i projektkøb være sælgers rådgiver, som sørger for udarbejdelse af skøde/tinglysning, refusionsopgørelse, frigivelse af købesum mv. vi sørger dog for at tjekke op på, at det bliver gjort korrekt.

Hos PrivatretsAdvokaterne koster det en fast pris på kr. 12.500 inkl. moms for køberrådgivning inkl. skødeskrivning, ekskl. afgifter. Vi går altid op i at levere en grundig, dybdegående og personlig gennemgang af jeres ejendomskøb. Det er trods alt en stor investering, I kommer til at foretage.

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i ejendomshandler, og I er altid velkomne til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til projektkøb.


Fortrydelsesret og advokatforbehold

At købe hus eller lejlighed er for de fleste en beslutning, der kræver grundig overvejelse, både med ...»

Gave eller arveforskud

Ønsker man at tilgodese en person med et økonomisk gode – skal man beslutte om der skal være tale om ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af