Ugifte samlevende

Flere og flere vælger i dag at danne familie uden at have indgået ægteskab – og er dermed omfattet af betegnelsen ugifte samlevende/papirløse samliv.

Politisk set har der været fokus på ønsket om at ligestille de samlevende med ægtepar, og med blandt andet den nye arvelov er der sket en væsentlig ændring.  Derudover har man i arveafgift lempet samlevende par med mere end 2 år samliv og/eller fællesbørn fra at skulle betale 36,25% i bo- og tillægsboafgift til nu kun at betale 15% i boafgift. Men med ægtefællers afgiftsfritagne arveret er der fortsat ikke en ligestilling, og der er fortsat en del væsentlige områder, hvor det er nødvendigt som ugifte samlevende at foretage aktive skridt for at sikre hinanden.

Uanset baggrunden for at man vælger at bo sammen og ikke indgå ægteskab, opstår behovet og ønsket om fælles ansvar og gensidig sikring af hinanden typisk i samlivsforholdet.

Udgangspunktet for ægtefolk er, at de ved ægteskabets indgåelse automatisk får delingsformue, det tidligere formuefællesskab. Ønsker ægtefæller ikke delingsformue under ægteskabet, skal der oprettes en ægtepagt. Ugifte samlevende kan ikke opnå delingsformue og har derfor ikke et økonomisk fællesskab.

Der er ved papirløse samliv ikke den samme beskyttelse og forsørgelsespligt af hinanden, som et ægteskab iht. lovgivningen giver, og mange vælger derfor at sikre hinanden i form af testamente og samejeoverenskomster.

Opløsning af et papirløst samliv er ikke underlagt samme betingelser og vilkår som opløsning af ægteskaber/registrerede partnerskaber, og parterne kan i princippet blot gå hver til sit.

Hver part råder over og hæfter således fuldt ud for egen formue. Ejer parret aktiver i sameje, tilhører deres respektive del hver part og skal ikke deles med den anden i tilfælde af samlivsophævelse.

Vælger man – enten bevidst eller ubevidst at bo sammen uden at være gift – bør man kende til og overveje følgende forhold:

 

Sameje aktiver/gæld

Først og fremmest er der den fælles bopæl. Er fællesboligen en ejerbolig, som begge parter skal bidrage økonomisk til, anbefales det, at der oprettes en samejeoverenskomst /samejeaftale.

En samejeoverenskomst er et skriftlig aftaledokument, hvor parterne i fællesskab har aftalt de betingelser og vilkår, der er gældende for ejerforholdet, adgang og anvendelse af samejet, men også regulerer hvordan ophøret og opgørelse af samejet ved f.eks. samlivsophævelse skal finde sted.

Hvis f.eks. den ene part ønsker at købe den anden part ud af samejet (f.eks. boligen), hvilke vilkår skal så være gældende. Tilsvarende gælder naturligvis, hvis den ene part dør, og den efterlevende samlever ønsker at blive i huset og købe afdødes andel af boet.

Er der tale om et større samejeaktiv med en underliggende fælles gældspost, skal man huske at lave en aftale med kreditorerne om, at hæftelsen for gælden overtages af den af parterne, der udtager/overtager aktivet. Ellers risikerer begge parter fortsat at hæfte for gælden over for kreditorerne.

Har man ikke indgået en samejeoverenskomst, kan processen omkring ophøret og evt. afviklingen af det økonomiske fællesskab bidrage negativt til konfliktniveauet, samtidig med at det ofte bliver en omkostningstung og tidskrævende proces.

Kan parterne ikke opnå enighed indbyrdes omkring deling af de ting, der er købt sammen, kan spørgsmålet om deling af flere ”fælles” genstande indbringes for Skifteretten, alternativt må der anlægges et civilt søgsmål (en retssag) ved domstolene.

Der kan under visse betingelser søges om fri proces til en retssag – se de nærmere betingelser herfor på Civilstyrelsens hjemmeside 

Det må derfor altid anbefales, at uanset hvilket økonomisk fællesskab man indgår i, så bør man have en klar aftale omkring ejerforholdet og ophøret af det økonomiske fælleskab.

 

Børn

Antallet af ugifte samlevende par med børn udgør en stadig større og større andel af familiekonstellationerne i dagens Danmark. For at begge forældre får del i forældremyndigheden, skal man som ugifte forældre afgive en omsorgs- og ansvarserklæring. Er forældrene gift på fødselstidspunktet, tilfalder fadderskabet og del af forældremyndigheden automatisk ægtemanden. Omsorgs- og ansvarserklæringen omkring fader- og medmoderskab indsendes til Statsforvaltningen, hvorefter forældrene får fælles forældremyndighed over barnet.

Som forælder er det altid en god ide at overveje, hvem der skal drage omsorg for ens børn, hvis barnets forældre dør, mens børnene stadig er små.

Beslutningen om, hvad der skal ske med børnene, hvis forældrene dør, ligger også hos Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har den endelige beslutningskompetence.

Med et børnetestamente kan man som forælder tilkendegive sine ønsker og overvejelser over for Statsforvaltningen – og i de fleste tilfælde, vil Statsforvaltningen inddrage en sådan skriftlig tilkendegivelse i sin beslutning.

Er kun den ene forælder afgået ved døden, og bor barnet hos begge forældremyndighedsindehavere, tilfalder forældremyndigheden automatisk den anden forælder alene.  Har den nu-afdøde forælder forældremyndigheden alene, og ser barnet f.eks. ikke den anden forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Statsforvaltningen.

Som forældre har man ofte en klar mening om, hvem der skal varetage opdragelsen og drage omsorg for ens barn, hvorfor det anbefales, at man sørger for at gøre Statsforvaltningen opmærksom på ens overvejelser og ønsker. 

 

Arv

Uanset hvor længe ugifte samlevende har boet sammen og/eller har fælles børn, kan ugifte samlevende ikke opnå direkte arveret ikke hinanden.

Denne retsstilling kan måske undre, idet samfundsudviklingen har tilstræbt at sidestille ugifte par med ægtefolk.

I forbindelse med seneste ændring af arveloven blev ugiftes arveret debatteret og resultatet blev, at til trods for at ugifte samlevende fortsat ikke har direkte arveret efter hinanden, er testationskompetencen, dvs. friarven, blevet forøget fra før at omfatte ½ af boet til nu at omfatte ¾ af boet, hvis arvelader har tvangsarvinger (eksempelvis børn eller ægtefælle).

For at ugifte kan arve hinanden, skal de testamentere til den anden part i form af et testamente. Oprettes et såkaldt ”udvidet samlevertestamente”, hvori de samlevende tilgodeser hinanden mest muligt og dermed arver hinanden, vil den efterlevende samlever arve i alt 7/8 af boet. Visse af de ægteskabslige beskyttelsesregler som forlodsret, fortrins udtagelsesret og suppleringsretten vil i disse tilfælde tilsvarende finde anvendelse.

Forudsætningerne for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente er 1) at parterne formelt opfylder de betingelser, der stilles for at kunne indgå ægteskab, 2) at parterne ikke har oprettet et udvidet samlevertestamente med en anden samlever, og 3) at parterne ved førstafdødes død var samboende i et ægteskabslignende forhold og enten har, har haft eller venter fællesbarn eller har boet sammen de seneste 2 år forud for dødsfaldet.

Opretter den ene af parterne i stedet et ensidigt testamente og indrømmer den anden part en arv, finder ovenstående forhold ikke anvendelse, ligesom parret kan oprette et gensidigt samlevertestamente, hvis betingelserne for et udvidet samlevertestamente ikke er til stede.

 

Pensions- og livsforsikring

Derudover har de samlevende mulighed for at begunstige hinanden i pensions- og forsikringsmidler. Udgangspunktet er, at medmindre man aktivt har navngivet en begunstiget i sine pensioner og forsikringer, vil pensions-/forsikringssummen tilfalde ”nærmeste pårørende”.

Er pensionen eller forsikringen oprettet efter 1. januar 2008, vil forsikrings- eller pensionsudbetalingen med ”nærmeste pårørende” blive udbetalt til den/de pårørende i følgende prioriteret rækkefølge:

1)      Ægtefælle/registreret partner

2)     Samlever, hvis de boede sammen ved dødsfaldet og har, har haft eller venter fælles barn, eller hvis parterne har boet sammen de sidste 2 år forud for dødsfaldet,

3)     Livsarvinger

4)     Testamentsarvinger

5)     Øvrige legale arvinger (i forældre- eller bedsteforældrelinjen)

Er forsikringen derimod tegnet før 31. december 2007, kommer ugifte samlevende ikke i betragtning som ”nærmeste pårørende”, medmindre samleveren er indsat som testamentsarving eller indsat som navngivet begunstiget.

Endvidere har man muligheden for at tegne en krydslivsforsikring.

En krydslivsforsikring er reelt to livsforsikringer, hvor parterne hver især tegner en forsikring på den andens liv. Ved den ene parts død bliver forsikringssummen udbetalt direkte til den anden part – her efterlevende samlever - skattefrit og uden om boet.

 

ATP

Som samlever har man ret til at få udbetalt et engangsbeløb fra den andens ATP i tilfælde af dennes død. Det er imidlertid nødvendigt, at man forud for dødsfaldet har orienteret ATP om samlivet.  På Borger.dk kan man læse mere om retten til engangsbeløbet og om anmodningsprocessen.

Du skal være opmærksom på, at der er visse andre ordninger, hvor man ikke selv har beslutningsretten over, hvem udbetalingen tilfalder ved død. Dette er f.eks. tjenestemandspensioner og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) m.fl.

 

Hos PrivatretsAdvokaterne har vi speciale inden for familie- og arveret. Ønsker du at høre mere, om hvad der gælder for dig, og/eller har du spørgsmål til mulighederne for ugifte samlevende, er du velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse på tlf. 45 23 00 20.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Generationsskifte

...

Artikel: Ugifte samlevende

Flere og flere vælger i dag at danne familie uden at have indgået ægteskab – og er dermed omfattet af betegnelsen ugifte samlevende/papirløse samliv. Politisk set har der været fokus på ønsket om at ligestille de samlevende med ægtepar, og med blandt andet den nye arvelov er der sket en væsentlig ændring....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvem arver mig

Arveloven regulerer som udgangspunkt, hvem der skal arve en afdød person. Hvis man har børn og/eller ægtefælle arver disse i henhold til lovens regler. Ugifte samlevende er ikke omfattet af arvelovens regler, og en ugift samlevende skal derfor altid sikres i form af et testamente....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op
Ugifte samlevende

Ugifte samlevende

Flere og flere vælger i dag at danne familie uden at have indgået ægteskab – og er dermed omfattet af ...»

Hvem arver mig

Arveloven regulerer som udgangspunkt, hvem der skal arve en afdød person. Hvis man har børn og/eller ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af