Hvad sker der i praksis ved separation/skilsmisse i forhold til bodeling?

Står du og skal separeres eller skilles, kan det være rart at vide, hvordan fællesboet skal deles mellem dig og din ægtefælle, såfremt I ikke har indgået en ægtepagt med særeje.

Er der ikke indgået en ægtepagt med særeje, er udgangspunktet, at fællesboet skal deles ligeligt mellem jer. Når fællesboet skal deles, vil det være de aktiver og passiver, som hver af jer ejer ved udgangen af det døgn, hvor Statsforvaltningen modtager anmodningen om separation eller skilsmisse, som skal indgå i fællesboet. Dette betegnes også ophørsdagen. Er der endnu ikke udbetalt løn eller lignende, som vil være omfattet af perioden forinden ophørsdagen, skal dette medtages i fællesboet. Arver en af jer en stor sum penge lige efter ophørsdagen, skal denne sum penge imidlertid ikke medtages i fællesboet. Den, som arver, kan herved få hele summen for sig selv.  

Deling af fællesboet, hvis der ikke er indgået ægtepagt:

Er der ikke indgået en ægtepagt med særeje, så fordeles jeres fællesbo efter de almindelig regler, og fællesboet skal som udgangspunkt deles ligeligt mellem jer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at I ikke bare skal dele jeres samlede formue i to. Bodelingen sker ved, at I hver især gør egen bodel op for derefter at overdrage halvdelen af værdierne af hver jeres aktiver til den anden, såfremt I har en positiv bodel. Er den ene af jeres bodele negativ, overdrages der ikke fra denne bodel til den anden. 

Har den ene af jer et hus til en værdi af 2,5 mio. kr., men hvor der er gæld i huset på 1,8 mio. kr., og vedkommende samtidig ejer af en hest til en værdi af 300.000 kr., så vil dennes samlede aktiver være på 1 mio. kr. Dette skyldes, at passiver (gæld) skal fratrækkes, inden værdien af aktiver kan bestemmes. Halvdelen skal herefter overdrages til den anden, dvs. 500.000 kr. Har den anden af jer en virksomhed til en værdi af 1 mio. kr., en bil til 300.000 kr. og gæld på 100.000 kr. til diverse kreditorer, så er dennes samlede aktiver 1,2 mio. kr. Halvdelen, dvs. 600.000 kr., skal derefter overdrages til den anden. Hver ægtefælle får således 1,1 mio. kr. Beløbene, som I hver især modtager efter fordelingen, vil være de samme, da begge bodele er positive. Har begge ægtefæller derfor positive bodele, vil det ikke volde de store vanskeligheder ved fordeling, og havde man tilsvarende lagt begge bodele sammen og herefter delt det samlede beløb i to, ville det have givet det samme.

Er den ene af bodelene negativ, vil fordelingen dog se anderledes ud. Dette skyldes, at måtte den, som ejer hus og hest, tillige have gæld på 1,2 mio. kr., så vil dennes bodel være minus 200.000 kr., og da man som udgangspunkt ikke overdrager gæld, skal der ikke overdrages beløb fra den negative bodel til den anden part. Hvorimod ejeren af virksomhed og bil stadig skal overdrage 600.000 kr., da bodelen er positiv. Herved bliver fordelingen 600.000 kr. til den ene og 400.000 kr. til den anden, da de 200.000 kr. er gæld og således skal fratrækkes. Havde man i dette tilfælde ”bare” delt den samlede formue i 2, ville hver ægtefælle have modtaget 500.000 kr., og den ene ville således have gået glip af 100.000 kr. Det er derfor vigtigt, at man gør bodelene op for sig, inden der overdrages til den anden.

Derudover kan der selvfølgelig være indbo og mindre aktiver, som skal deles mellem jer. Udgangspunktet er altid, at man har fortrinsret til at udtage egne aktiver ved separation eller skilsmisse.

Bolig:

Ejer I et hus i fællesskab, skal I ved separation eller skilsmisse finde ud af, hvem af jer der skal overtage ejendommen, såfremt en af jer måtte ønske dette. Er der optaget lån i ejendommen, er det vigtigt, at den, som ønsker at overtage ejendommen, får godkendelse fra banken forinden. Banken skal godkende, at denne kan overtage det eksisterende lån og således hæfte for lånet alene. I mange tilfælde vil det ikke være muligt, og man kan være nødsaget til at låne fra forældre eller blive nødt til at sælge ejendommen. Man skal ligeledes være enige om værdiansættelsen af ejendommen.

I andre tilfælde kan det være, at ingen ønsker at overtage ejendommen, og man derfor sammen bliver enig om at sælge til tredjemand. Herefter skal man finde en mægler, som kan stå for salget. Udover at finde en mægler, skal man være enige om salgsprisen.

Når huset bliver solgt, skal salgsprisen fratrukket gæld og diverse omkostninger i forbindelse med salget indgå i fællesboet.

Er der i stedet tale om en lejebolig, og ønsker I begge at overtage lejemålet, skal der ses på en række forhold, forinden det kan bestemmes, hvem af jer der skal have lov til at blive boende. Kan I ikke blive enige herom, skal sagen for retten. Retten vil herefter afgøre, hvem af jer der må overtage lejemålet. Momenter, der ses på, er blandt andet, er der mindreårige børn, hvem skal disse bo hos, helbredsforhold, alder og personlige forhold, forholdene før ægteskabet, hvem skaffede egentlig lejligheden, hvem har størst tilknytning og hvad med økonomi – hvem vil det være sværest for at finde en ny bolig.

Værdiansættelser:

Hovedreglen er, at både aktiver og passiver fastsættes til den værdi, de har ved skiftets afslutning og ikke på ophørsdagen. Er der aktiver i fællesboet, som skal sælges, værdiansættes de til den pris, man reelt set kan forvente at få for det ved et salg til tredjemand. Det vil sige, det skal ikke fastsættes til nyværdi men salgsværdi i fri handel.

Herudover er det indestående på bankkonti frem til boopgørelsesdagen inklusiv renter, som skal medtages i boopgørelsen.

Pensioner:

Har I hver især kun opsparet rimelige pensionsopsparinger, skal I som udgangspunkt ikke dele disse med den anden. I kan derfor hver især forlods udtage egne pensionsopsparinger, så længe de er rimelige. Pensionsopsparinger, som anses for rimelige, er, når I hver især har indbetalt det, en anden person med samme uddannelse og arbejdsmæssige situation ville have indbetalt. Det vil derfor ikke have betydning, hvis den ene af jer måtte have en meget større pensionsopsparing end den anden.

Er der derimod tale om ”ekstra” pensionsopsparinger, kan det godt bestemmes, at disse skal deles mellem jer.

Fordeling af fællesboet, hvis der er indgået ægtepagt:

Såfremt I forinden ægteskabets indgåelse eller under ægteskabet har indgået en ægtepagt, vil jeres aktiver og eventuel gæld blive fordelt i overensstemmelse hermed.

Det vil sige, har I f.eks. indgået en ægtepagt med enten skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, vil I altid ved separation eller skilsmisse beholde egne aktiver eller det, som måtte være gjort til særeje. Det behøver ikke nødvendigvis være alle ens aktiver, men kan også blot omfatte enkelte. Man kan altså aftale, at noget skal være særeje og andet delingsformue. Alt afhængig af hvilken særejetype, der er tale om, så kan fordelingen være anderledes ved død. Dette vil ikke blive behandlet i denne artikel.

Det skal endvidere nævnes, at det nu også er muligt på forhånd at aftale i en ægtepagt, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling ved separation, skilsmisse og død.

Kombinationssæreje med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende er den mest anvendte form for særeje i dag.

Når fællesboet er delt, skal der laves en bodelingsoverenskomst over boets aktiver og passiver og fordeling heraf, som I begge skal være enige om. Denne bodelingsoverenskomst skal underskrives af jer begge, hvorefter I begge kan være sikre på, at fællesboet er endeligt delt mellem jer.

 

 

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familie- og arveret, og har du spørgsmål til skilsmisse, herunder bodeling, er du altid velkommen til at kontakte os på 45 23 00 20.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Generationsskifte

...

Artikel: Virksomhedsejere og særeje

Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse at få ejerens andel af virksomheden gjort til dennes særeje og dermed skærmet fra de uhensigtsmæssigheder, der er ved, at ejers personlige forhold involveres i virksomheden....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvad sker der i praksis ved separation/skilsmisse i forhold til bodeling?

Står du og skal separeres eller skilles, kan det være rart at vide, hvordan fællesboet skal deles mellem dig og din ægtefælle, såfremt I ikke har indgået en ægtepagt med særeje. Er der ikke indgået en ægtepagt med særeje, er udgangspunktet, at fællesboet skal deles ligeligt mellem jer....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Virksomhedsejere og særeje

Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse at få ...»

Hvad sker der i praksis ved separation/skilsmisse i forhold til bodeling?

Står du og skal separeres eller skilles, kan det være rart at vide, hvordan fællesboet skal deles mellem ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Et vilkår i en ægtepagt om kompensation ugyldigt

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017 Sag 25/2017 (2. afdeling)   A (advokat D) mod B (advokat ...»

Vi er medlemmer af