Økonomiske overvejelser du bør gøre dig, hvis du skal separeres/skilles

En separation eller skilsmisse kan ofte være en stor belastning, hvor mange kan opleve en emotionelle udfordringer og forvirring. Hvis der tillige er børn, er der også hensynet til dem, som skal med i ens overvejelser.

Derfor glemmer mange at overveje, hvilke økonomiske konsekvenser en separation eller skilsmisse kan have. En separation eller skilsmisse kan koste en mange penge, og derfor bør man gøre sig en del overvejelser forinden.

Er der ikke indgået en ægtepagt med særeje, er udgangspunktet, at alt deles ligeligt undtaget pensionsordninger. Er der derimod indgået en ægtepagt, fordeles aktiverne i overensstemmelse hermed.

Bodeling:

I henhold til de almindelige regler skal et fællesbo som udgangspunkt deles ligeligt ved separation eller skilsmisse. Hver af ægtefællernes bodel skal gøres op for sig, hvorefter halvdelen af værdien af ens aktiver overdrages til den anden. Det er kun aktiver, som skal overdrages, dvs. har den ene af ægtefællerne kun passiver (gæld), så overdrages der ikke fra dennes bodel til den anden. Dette kan medføre, at ægtefællerne ikke altid går ud af ægteskabet med lige meget hver. Læs mere om bodeling her

Skævdelingsreglen:

Er der tale om et kortvarigt ægteskab, hvor det er den ene ægtefælle, som har indbragt størstedelen af formuen i ægteskabet, og en ligedeling af fællesboet vil være helt urimelig, kan man i disse tilfælde anvende skævdelingsreglen, hvorefter man ved separation eller skilsmisse hver især går ud af ægteskabet med egne aktiver enten helt eller delvis.

Ægteskaber, som har varet i ca. 5 år, anses som udgangspunkt ikke for at være kortvarige. Har der endvidere været et forudgående samliv i forholdet, skal man også kigge på denne periode, og det vil herefter være den samlede periode, som lægges til grund. Ved disse sager skal der også ses på, om der har bestået fællesøkonomi under ægteskabet.

Denne regel sikrer ægtefællen med den ”store” formue – hvis denne har giftet sig med en partner med forkerte intentioner, uden at have indgået ægtepagt forinden stadig er beskyttet af loven. Dette vil dog kun være gældende for kortvarige ægteskaber.

Pensionsopsparinger:

Rimelige pensionsopsparinger skal ikke deles ved separation eller skilsmisse, og ægtefællerne udtager som udgangspunkt egne pensionsopsparing.

Er der tale om en ”ekstra” pensionsopsparing, kan det bestemmes, at denne skal deles, således at den ene part ikke bliver stillet urimeligt.

Ægtefællebidrag:

I forbindelse med en separation eller skilsmisse, skal der desuden tages stilling til, hvorvidt den ene ægtefælle skal betale bidrag til den anden. Kan ægtefællerne ikke blive enige om spørgsmålet, skal det afgøres af retten under en separation eller skilsmissesag.

Ægtefællebidrag skal ofte overvejes, hvis en af ægtefællerne har været hjemmegående eller arbejdet færre timer end det normale for at varetage familiens interesser. Dette kan have medført, at den anden herved har haft mulighed for at gøre karriere.

En separation eller skilsmisse kan stille den ene ægtefælle ringere, hvis vedkommende ikke har et ”ordenligt” indtægtsgrundlag, og derfor kan det bestemmes, at den anden skal betale ægtefællebidrag til denne.

I disse tilfælde skal man finde ud af, hvor længe der skal betales bidrag, og hvor meget der skal betales.

Udgangspunktet er, at det skal anses for at være rimeligt. Bliver ægtefællerne ikke selv enige, er det retten, som tager stilling til, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, hvorimod det er Statsforvaltningen, som tager stilling til beløbets størrelse.

Bidragspligten vil i de fleste tilfælde være tidsbegrænset og oftest i maksimalt 10 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Som hovedregel fastsættes ægtefællebidragets størrelse som 1/5 af forskellen mellem indtægten hos den bidragspligtige og den bidragsberettigede. Derudover tages der hensyn til hvilken indtægt den bidragsberettigede har. Har den bidragsberettigede ingen indtægt, kan det være bebyrdende for den bidragspligtige, og derfor vil Statsforvaltningen benytte et fiktivt indtægtsgrundlag på ca. kr. 120.000 om året for den bidragsberettigede. Herefter kan man beregne størrelsen på bidraget. Lønindkomsten bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, dog med fradrag for ATP og obligatoriske pensionsindbetalinger, som måtte anses for rimelige.

Bidragets størrelse kan i visse tilfælde blive ændret senere, hvis indtægterne for den bidragspligtige eller bidragsberettigede tilsvarende ændrer sig.

Kompensation:

Det kan også bestemmes, at den ene ægtefælle skal betale kompensation til den anden, hvis denne ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue under ægteskabet. Der kan her være tale om et særeje, som ikke skal medtages ved delingen af fællesformuen ved separation eller skilsmisse. Den anden ægtefælle vil ofte have udført arbejde i hjemmet, sørget for børnene, sørget for familiens udgifter eller lignende.

Dette sikrer, at den som ikke måtte eje særejet, men som har medvirket til at bevare og forøge særejet, ikke vil gå ud af ægteskabet tomhændet.

Børnebidrag:

Ved separation eller skilsmisse vil forældre som udgangspunkt bevare den fælles forældremyndighed over deres børn. Ved separation eller skilsmisse skal man finde ud af, hvordan børnene skal deles mellem sig. Uanset hvordan denne fordeling måtte blive, har begge forældre pligt til at forsørge deres børn. Ved fælles forældremyndighed kan man sammen aftale, hvordan forsørgelse af barnet skal ske, den ene kan f.eks. hjælpe med at betale for nogle af barnets udgifter, som f.eks. tøj, rejser, fritidsaktiviteter osv. Hvorefter at det kan aftales, at ingen betaler børnebidrag til den anden. Dette vil ofte være tilfældet, hvis det aftales at børn skal være lige meget ved hver.

Såfremt man ikke overholder forsørgelsespligten, kan Statsforvaltningen bestemme, at den ene skal betale børnebidrag til den anden, dvs. til den som barnet bor hos.

Får den ene ægtefælle ved separation eller skilsmisse fuld forældremyndighed, vil den anden normalt skulle betale børnebidrag til denne.

Børnebidrag er noget forældre som udgangspunkt selv aftaler omfanget og behovet for. Kan forældrene imidlertid ikke blive enige, kan man anmode Statsforvaltningen om hjælp, som herefter vil fastsætte bidragets størrelse.

 

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familie- og arveret, og har du spørgsmål til skilsmisse, herunder bodeling, er du altid velkommen til at kontakte os på 45 23 00 20.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Generationsskifte

...

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Artikel: Hvad er mortifikation af ejerpantebreve?

Er en slægtning gået bort, og arver du i den forbindelse en ejendom, bør du sikre dig, at der ikke er gamle uaflyste ejerpantebreve på ejendommen. Er lånet med sikkerhed betalt ud, bør du overveje at få aflyst ejerpantebrevet i tingbogen. Er ejerpantebrevet ikke aflyst i tingbogen, kan det få konsekvenser....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvilke typer af særeje, kan man vælge?

Der findes forskellige typer af særeje, og disse vil blive gennemgået i det følgende. I praksis skal det nævnes, at den mest anvendte type er kombinationssæreje, hvor det aftales, at der skal være skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem denne måtte være....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Skifte af ejerboligen ved bodeling

I forbindelse med en separation og/eller skilsmisse skal fællesboet skal deles. Har familien boet i ejerbolig, ...»

Separation

En separation er en time-out fra ægteskabet, en tænkepause hvor ægtefællerne kan vurdere om de ønsker, ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af