Bodeling

Når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, skal der foretages en deling af fællesboet. Udgangspunktet for ægteskaber indgået i Danmark er, at formueordningen er delingsformue (tidligere formuefællesskab), hvilket betyder at med mindre ægtefællerne har etableret helt eller delvist særeje, skal ægtefællernes respektive formuer opgøres og deles imellem dem. 

Særeje kan enten etableres ved ægtepagt eller være bestemt ved modtagelse af gave eller som arv ved et testamente. Et særeje skal som hovedregel ikke deles.

Læs mere om særejer her.

Når ægteskabet ophører, skal delingsformuen deles.

Hver af ægtefællerne opgør deres respektive fællesformuer. En opgørelse af ægtefællens aktiver fratrukket eventuel gæld udgør ægtefællens bodel. Der skal i den forbindelse medtages alle de fællesejeaktiver, man hver især ejer, som for eksempel hus (enten hele huset eller ejerandelen), bil, bankkonti, værdipapirer, indbo mv. Fra beløbet trækkes gæld af delingsformuen.

Har den ene eller begge et særeje, hvorpå der er stiftet gæld, skal gæld og særeje holdes ude af fællesbodelingen.

Pensionsordninger holdes som udgangspunkt også uden for bodelingen.

Er en ægtefælles bodel positiv, skal ægtefællen dele halvdelen af værdien af bodelen med den anden ægtefælle. Er bodelen derimod negativ – dvs. er gælden større end aktiverne - skal der ikke deles.

Ægtefællen med større gæld end aktivmasse kan således ikke komme af med halvdelen af sin gæld til den anden ægtefælle. Har den ene ægtefælle negativ bodel og den anden ægtefælle positiv bodel, deles kun den ægtefælles bodel, der er positiv.

Der er tale en kvalitativ deling, hvorefter ejer-ægtefællen som udgangspunkt kun er forpligtet til, at godtgøre den anden ægtefælle halvdelen af værdien ved kontantudredning. Ikke-ejer-ægtefællen har derfor som hovedregel ikke udtagelsesret til genstande, der tilhører ejer-ægtefællens bodel.

Undtagelsen hertil er de tilfælde, hvor ikke-ejer-ægtefællen må antage at have en stærkere tilknytning til aktivet end ejer-ægtefællen har. I disse tilfælde kan ikke-ejer-ægtefællen påberåbe sig krydsende udtagelsesret. Omfattet af den krydsende udtagelsesret kan f.eks. være familiens bolig, familiens sommerbolig, erhvervsvirksomhed, hvor ikke-ejer-ægtefællen i det væsentlige har drevet virksomheden, erhvervsløsøre og bohave/løsøre, der må antages at være nødvendigt for opretholdelse af hjemmet.

Værdiansættelsen sker som udgangspunkt til handelsværdien – det vil sige til den værdi, aktivet kan sælges til tredjemand til. Parterne kan imidlertid aftale at medregne et aktiv til en anden værdi.

Regneeksempel på en bodeling

Mandens bodel:

Hus

Gæld i hus

3.000.000 kr.

-3.700.000 kr.

 

-700.000 kr.

Bil

450.000 kr.

-100.000 kr.

 

350.000 kr.

½ Sommerhus

Gæld i sommerhus

500.000 kr.

-300.000 kr.

 

200.000 kr.

Indbo

 

50.000 kr.

Bankkonti

Bankgæld

27.000 kr.

- 37.000 kr.

 

-10.000 kr.

Værdipapirer

 

150.000 kr.

I alt

 

40.000 kr.

 

 

 

Hustruens bodel:

Bil

 

50.000 kr.

½ Sommerhus

Gæld i sommerhus

500.000 kr.

-300.000 kr.

 

200.000 kr.

Indbo

 

50.000 kr.

Bankkonti

 

18.000 kr.

Værdipapirer

 

350.000 kr.

I alt

 

668.000 kr.

 

 

 

Mandens bodel udgør 40.000 kr., og hustruens bodel udgør 668.000 kr. Fællesboet udgør herefter 708.000 kr.  Hustruen skal derfor tilsvare manden 314.000 kr., hvorefter begges formuer udgør 354.000 kr.

Når opgørelserne er lavet, og ægtefællerne hver især har et overblik over den andens økonomiske situation, står det ægtefællerne frit for selv at aftale sig til en for begge parter acceptabel bodeling.

Ægtefællerne har i det store og hele aftalefrihed – og så længe aftalen indgås på et fuldt oplyst grundlag, og der ikke foreligger ugyldighedsomstændigheder (som svig, tvang mv.) – kan de fordele bomassen, som det passer dem.

Derefter udarbejdes en bodelingsoverenskomst, som underskrives af begge parter, og som herefter danner grundlag for ejerskabet. Skal den ene del af huset f.eks. overføres til den anden ægtefælle, fremgår det heraf, og overførslen kan derefter gennemføres. 

Kan ægtefællerne imidlertid ikke opnå enighed – og heller ikke ved hjælp fra parternes juridiske rådgivere -  må spørgsmålet overlades til skifteretten.

Skifteretten indkalder til et møde, hvor Skifteretten forsøger at findes en løsning med parterne. Kan parterne fortsat ikke blive enige, udpeger skifteretten en bobehandler, som værdiansætter og udarbejder en boopgørelse til parternes godkendelse. Hvis enten den ene eller begge parter fortsat ikke kan acceptere fællesboets opgørelse, vil sagen herefter skulle indbringes for retten, som vil træffe en afgørelse over bodelingen.

 

Hos PrivatretsAdvokaterne har vi speciale indenfor arveretten og familieretten, og vi rådgiver vores klienter om de juridiske forhold der relatrer sig til privatlivet, som f.eks. separation, skilsmisse, bodeling og arv. 

Du er velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelses på tlf. 4523 0020. Ønsker du bistand i forbindelse med en bodeling er du velkommen til at kontakte os. Vi afregner for anvendt tid, med en timesats på kr. 2.500 inkl. moms.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Generationsskifte

...

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Artikel: Hvad er mortifikation af ejerpantebreve?

Er en slægtning gået bort, og arver du i den forbindelse en ejendom, bør du sikre dig, at der ikke er gamle uaflyste ejerpantebreve på ejendommen. Er lånet med sikkerhed betalt ud, bør du overveje at få aflyst ejerpantebrevet i tingbogen. Er ejerpantebrevet ikke aflyst i tingbogen, kan det få konsekvenser....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvilke typer af særeje, kan man vælge?

Der findes forskellige typer af særeje, og disse vil blive gennemgået i det følgende. I praksis skal det nævnes, at den mest anvendte type er kombinationssæreje, hvor det aftales, at der skal være skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem denne måtte være....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Skifte af ejerboligen ved bodeling

I forbindelse med en separation og/eller skilsmisse skal fællesboet skal deles. Har familien boet i ejerbolig, ...»

Separation

En separation er en time-out fra ægteskabet, en tænkepause hvor ægtefællerne kan vurdere om de ønsker, ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af