Beslutningerne omkring en separation og skilsmisse

Det er sjældent en hurtig og nem beslutning at bryde et parforhold op, og har man fælles børn og sammenblandet økonomi, er der mange forhold at tage med i overvejelserne, og som man skal tage beslutning om.

Men er beslutningen først truffet, så vil de fleste gerne have afklaring og klare linjer.

Først og fremmest skal man finde ud af, om man skal skilles eller separeres. Er man enige, kan ægtefællerne blive skilt uden en forudgående separationsperiode.

Er ægtefællerne derimod ikke enige om at gå fra hinanden, kan der indledningsvis kun søges om separation, med mindre en af følgende forhold er til stede;

-          den anden ægtefælle har været utro,

-          ægtefællerne har boet hver for sig i mindst 2 år på grund af uoverensstemmelser,

-          den anden ægtefælle har begået vold over for ægtefællen eller børnene,

-          der er begået bigami, eller

-          den anden ægtefælle har bortført fællesbørnene til udlandet.

Efter en separationsperiode på 6 måneder har ægtefællerne herefter ret til at søge om skilsmisse ved bevilling.

Anmodning om separation eller skilsmisse ved bevilling er pålagt et gebyr på kr. 350. Søges der om skilsmisse efter separationsperioden, betales der også gebyr ved anmodning om skilsmissen.

Vilkårsforhandling

Man søger om separation eller skilsmisse via NemID eller ved at ud- og underskrive en blanket fra Statsforvaltningens hjemmeside.

I forbindelse hermed kan ægtefællerne også oplyse, hvorvidt de er enige i vilkårene. De vilkår, som ægtefællerne skal træffe afgørelse omkring, er spørgsmålet om ægtefællebidrag og fælles lejebolig.

Kan ægtefællerne ikke blive enige om disse to forhold, kan man anmode Statsforvaltningen at indkalde til en vilkårsforhandling/-møde, hvor Statsforvaltningen vil forsøge at få parternes til at finde en løsning. Kan ægtefællerne ikke opnå enighed, vil sagen blive oversendt til rettens pådømmelse.

Et vilkårsforhandlingsmøde koster kr. 1.500 i gebyr.

Børn

Forældremyndighed

Har ægtefællerne fælles børn, er beslutningen om, hvad der skal ske med børnene, ofte et af de store emner.

Udgangspunktet er, at forældrene bevarer den fælles forældremyndighed. Forældrene kan selv lave aftaler omkring forældremyndigheden, f.eks. at der skal være fælles forældremyndighed (hvis det ikke allerede er tilfældet) og ophøret af den fælles forældremyndighed, så kun den ene har forældremyndigheden.

Det kræves, at forældrene er enige.

Kan forældrene ikke opnå enighed omkring forældremyndigheden, tilbyder Statsforvaltningen at bistå forældrene med at finde en løsning. Kan parterne ikke opnå enighed via Statsforvaltningen, sendes spørgsmålet til retten, som herefter vil træffe en afgørelse. Retten kan i den forbindelse træffe beslutning om at 1) den fælles forældremyndighed opretholdes, 2) den fælles forældremyndighed ophæves og overføres til den ene af de to forældre, 3) at eneforældremyndigheden fastholdes hos den ene, 4) at eneforældremyndigheden hos den ene ophæves, og der etableres fælles forældremyndighed, eller 5) at eneforældremyndigheden hos den ene forælder ophæves, og overføres til den anden forælder.

Retten vil som hovedregel tilstræbe at bevare den fælles forældremyndighed og dermed tilskynde parterne til at samarbejde omkring de væsentlige beslutninger for barnet. Selv om forældrene ikke er enige om, hvor barnet skal bo, kan den fælles forældremyndighed forsat være til stede.

Barnets bopæl

Har forældrene fælles forældremyndighed, kan de selv bestemme, hos hvem barnet skal have bopæl. Er forældrene enige, kan forældrene vælge at orientere Statsforvaltningen om aftalen, men forældrene har som udgangspunkt aftalefrihed herom.

Parterne kan i denne forbindelse overveje, om deres aftale om barnets bopæl skal kunne tvangsfuldbyrdes, hvilket der i så fald skal indføjes i aftalen.

Kan parterne ikke opnå enighed, kan Statsforvaltningen bistå forældrene med at opnå enighed, men eller overlades spørgsmålet til rettens pådømmelse.

Man kan kun have bopæl ét sted, og det er vigtigt at holde sig for øje – at hvis man er fraflyttet den (tidligere) fælles bopæl, vil den forælder, der bliver tilbage i boligen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, som udgangspunkt blive betragtet som bopælsforælder, og den anden som samværsforælderen. Er man fraflyttet, og ønsker man barnets bopæl overført til sin nye bopæl, kræves der samtykke fra den anden forælder.

Debatten om barnets bopæl er igennem årene blevet et større emne for konflikt. Begrundelsen findes ofte i de økonomiske betragtninger. Som bopælsforælder får man retten til børne- og ungeydelsen, man kan søge om børnetilskud, og man kan søge om børnebidrag hos den anden forælder, med mindre den anden forælder lever op til sine forsørgelsesforpligtigelser på anden vis.

Samvær

Når beslutningen om forældremyndighed og bopæl er på plads, skal der også træffes beslutning om, hvor ofte barnet skal have samvær med den forælder, der ikke har barnet boende.

Igen har forældrene mulighed for at aftale, hvordan og hvor ofte samværet skal foregå og på hvilke betingelser. Der findes mange forskellige holdninger til, hvordan en velfungerende samværsordning kan strikkes sammen, og man kan finde inspiration hos både Statsforvaltningen, Børns Vilkår m.fl. Vigtigst må være at tage udgangspunkt i barnet og i den konkrete situation.

Forældrenes samværsaftaler kan laves indbyrdes og ændres løbende, som forældrene kan blive enige om. Der er ikke et formkrav til aftalerne, men skal aftalerne kunne tvangsfuldbyrdes, skal aftalerne være skriftlige og have en tvangsfuldbyrdelsesklausul.

Kan forældrene ikke opnå enighed, kan Statsforvaltningen bistå parterne med at forsøge at finde en fælles løsning. Kan der ikke opnås enighed, kan Statsforvaltningen anmodes om at træffe afgørelse om samværet, herunder om midlertidigt samvær.

Børnebidrag

Den forældre, der ikke har barnet boende, har fortsat pligt til at være med til at forsørge barnet. Forældrene kan selv lave en aftale om børnebidraget – herunder bidragets størrelse og varighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at aftalen om bidragets størrelse kan have en skattemæssig betydning for både bidragsyder og barnet.

Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældrene – ved f.eks. en 7/7 ordning – kan samværsforælderen opfylde sin forsørgelsespligt ved enten af betale for nogle af de ting, barnet har behov for i dagligdagen, eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.

Kan parterne ikke blive enige om bidragets størrelse, kan Statsforvaltningen anmodes om at træffe beslutningen.

Som udgangspunkt træffes beslutningen om bidragets størrelse, ud fra en betragtning af bidragsyderens indkomst. Bidraget beregnes som udgangspunkt med et normalbidrag med tillæg af 0 til 300 % af grundbidraget. Antallet af børn og bidragsyderens indtægtsgrundlag er væsentlige faktorer, der gør sig gældende for beregningen af størrelsen.

 

Beslutningerne om sepatation og skilsmisse er mange, og mange flere end de vilkår der skal danne grundlag for selve beslutningen om ægteskabets ophør. 

 

Hos Privatretsadvokaterne har vi speciale inden for familie- og arveretten, og vi bistår gerne vores klienter med de juridiske overvejelser i forbindelse med en separation, skilsmisse og bodeling. Ønsker du juridisk bistand i forbindelse med ægtefælleskiftet, er du altid velkommen til at kontrakte os telefonisk for en uformel drøftelse på tlf. 4523 0020. 

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Generationsskifte

...

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Artikel: Hvad er mortifikation af ejerpantebreve?

Er en slægtning gået bort, og arver du i den forbindelse en ejendom, bør du sikre dig, at der ikke er gamle uaflyste ejerpantebreve på ejendommen. Er lånet med sikkerhed betalt ud, bør du overveje at få aflyst ejerpantebrevet i tingbogen. Er ejerpantebrevet ikke aflyst i tingbogen, kan det få konsekvenser....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvilke typer af særeje, kan man vælge?

Der findes forskellige typer af særeje, og disse vil blive gennemgået i det følgende. I praksis skal det nævnes, at den mest anvendte type er kombinationssæreje, hvor det aftales, at der skal være skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem denne måtte være....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Skifte af ejerboligen ved bodeling

I forbindelse med en separation og/eller skilsmisse skal fællesboet skal deles. Har familien boet i ejerbolig, ...»

Separation

En separation er en time-out fra ægteskabet, en tænkepause hvor ægtefællerne kan vurdere om de ønsker, ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af