Det omvendte forældrekøb

Forældrekøb er ofte populære i storbyer, hvor det for mange unge kan være svært at leje en bolig til en rimelig pris. Forældre vælger derfor at købe en bolig, ofte en lejlighed, som de lejer ud til deres barn. Der er tale om et rigtigt udlejer-lejer forhold, og barnet skal derfor også betale husleje til forældrene. Forældrene kan efterfølgende vælge at sælge boligen til deres barn til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15%. Sælger forældrene boligen til deres barn efter denne 15% ‘s regel, vil det som udgangspunkt ikke udløse en gaveafgift. Uanset om barnet måtte opnå en fortjeneste ved et senere salg til tredjemand.

Et omvendt forældrekøb er, når børn køber en bolig, som udlejes til deres forældre. I mange tilfælde vil det være, hvor børnene køber forældrenes faste ejendom, for derefter at lade forældrene leje sig ind i boligen, mod at der betales husleje. Huslejen skal svare til markedslejen og må ikke være meget mindre. Vælger forældrene at sælge til deres børn, kan dette gøres til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15%, uden at salget vil blive anfægtet af SKAT. Det er ofte en fordel at benytte denne overdragelsesform, da børnene herved overtager boligen til en lavere pris end markedsværdien. I visse tilfælde kan det være, at forældrene er nået pensionsalderen og måske ikke længere har råd til at blive boende, medmindre børnene hjælper til med det finansielle. Har børnene derfor en sund økonomi, kan det ofte være en fordel for begge parter.

En anden type omvendt forældrekøb er, hvor børnene køber en bolig, ofte i storbyen og placeret tæt på dem selv. Der er ofte tale om et investeringskøb. Børnene lejer herefter boligen ud til deres forældre. Af huslejeindtægten er børnene pligtige til at betale skat ligesom et almindeligt lejemål. Er lejen lavere end markedslejen, vil dette også være gældende. Forældrene kan tillige søge om boligstøtte. Ved denne form for køb, kan forældrene være tæt på deres børn og eventuelle børnebørn. Hensigten med sådan et køb er at investere i en bolig med håb om, at markedsværdien med tiden vil stige, og der vil være en fortjeneste i et fremtidigt salg. I mellemtiden kan forældrene så benytte boligen. Dette kan ofte være en hjælp for forældrene, hvis de ikke længere har råd til at bo i deres gamle bolig eller råd til at købe en ny.

Børn, som er højtlønnede, eller som har en god økonomi, kan ofte gøre brug af det omvendte forældrekøb. Det anbefales, at man tager en snak med sin bankrådgiver forinden. Dertil kan det også oplyses, at udlånsrenten foreløbigt er relativt lav, hvilket er med til at styrke en investering.

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i fast ejendom og ejendomshandler, og I er altid velkomne til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til det omvendte forældrekøb og andre generelle spørgsmål om boligkøb.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Generationsskifte

...

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Artikel: Hvad er mortifikation af ejerpantebreve?

Er en slægtning gået bort, og arver du i den forbindelse en ejendom, bør du sikre dig, at der ikke er gamle uaflyste ejerpantebreve på ejendommen. Er lånet med sikkerhed betalt ud, bør du overveje at få aflyst ejerpantebrevet i tingbogen. Er ejerpantebrevet ikke aflyst i tingbogen, kan det få konsekvenser....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvilke typer af særeje, kan man vælge?

Der findes forskellige typer af særeje, og disse vil blive gennemgået i det følgende. I praksis skal det nævnes, at den mest anvendte type er kombinationssæreje, hvor det aftales, at der skal være skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem denne måtte være....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Fortrydelsesret og advokatforbehold

At købe hus eller lejlighed er for de fleste en beslutning, der kræver grundig overvejelse, både med ...»

Gave eller arveforskud

Ønsker man at tilgodese en person med et økonomisk gode – skal man beslutte om der skal være tale om ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af