Hvordan skal boet skiftes?

Når en person afgår ved døden, skal afdødes formue opgøres. Såfremt formuen er positiv, skal der ske en udlodning af arven til de personer, der er berettiget hertil.

Derudover er der de mere praktiske beslutninger, der skal tages stilling til, så som hvem skal tage sig af begravelsen, hvad skal der ske med afdødes værdier, hvem skal arve, mv.

Det er præsten, der anmelder dødsfaldet til skifteretten og folkeregisteret. Skifteretten orienterer herefter Skat.

Hvis afdøde efterlader sig nærmeste pårørende eller familie, er det typisk en eller flere af disse, der tager hånd herom om planlægning af begravelsen. Har afdøde ingen familie eller pårørende, der kan tage hånd om begravelsen, forestår kommunen denne del.

Indtil skifteretten har besluttet, hvordan boet skal håndteres, må familie og/eller arving ikke disponere over afdødes ting, dvs. man må ikke betale afdødes regninger, afhænde afdødes ting, eller begynde at dele afdødes ting. Det er dog de pårørendes pligt at sørge for, at afdødes værdier er opbevaret på betryggende måde, indtil skifteretten har udlagt boet.

Et dødsbo kan afvikles på forskellige måder afhængig af hvilke økonomiske, faktuelle og praktiske forhold, der gør sig gældende i boet.

Når skifteretten har besluttet, hvordan et dødsbo skal behandles, udstedes en skifteretsattest, som er det officielle bevis og dokument for, at den/de pågældende kan råde over boets aktiver og passiver. Boet kan derefter behandles på en af følgende måder;

 

Boudlæg

Hvis afdødes formue ikke overstiger kr. 44.000 (2018-niveau), kan boets aktiver udlægges til afdødes nærmeste efterladte. Boudlæg er det, man tidligere kaldte begravelsesudlæg.

Udlægsmodtageren forpligter sig til at betale begravelsen, men hæfter derudover ikke for anden ”simpel” gæld. Beløbet beregnes efter fradrag af rimelig begravelsesudgifter, retsafgift og ikke-simpel (f.eks. pantsikret) gæld.

Skifteretten kan derudover pålægge udlægsmodtageren at rydde afdødes bolig.

Hvem, der må antages at være den afdødes nærmeste efterladte, sker ikke ud fra en familiær eller arveretlig betragtning, men ud fra en sociale rimelighedsvurdering, hvorefter ”nærmeste efterladte” er den eller de, der stod afdødes nærmest.

Der kan derfor både være tale om en fysisk person eller f.eks. en organisation, som afdøde har været tæt tilknyttet.

Efterlader afdøde sig en efterlevende ægtefælle, har efterlevende ægtefælle derudover mulighed for at udtage boet til ægtefælleudlæg eller i visse situationer til at sidde i uskiftet bo.

 

Ægtefælleudlæg

Overstiger afdøde og efterlevende ægtefælles samlede formue ikke kr. 760.000 (2018-niveau), har efterlevende ægtefælle mulighed for at overtage hele boet i et såkaldt ægtefælleudlæg.

Efterlevende ægtefælle overtager dermed også afdødes gæld.

Den samlede formue omfatter alt, hvad ægtefællerne ejede til sammen, uanset om der er tale om delingsformue (formuefællesskab) eller særeje – herunder hus, sommerhus, bil, indestående på bankkonti, værdipapirer, feriepenge, tilgodehavende beløb mv. – ægtefællernes gæld og begravelsesudgifter modregnes beløbet.

For at efterlevende ægtefælle har overblik over hvilke aktiver og især hvilke passiver, der skal overtages fra afdøde, bekendtgøres dødsfaldet i Statstidende, ved et såkaldt præklusivt proklama. Eventuelle kreditorer til afdøde har herefter en frist på 8 uger til at anmelde deres krav overfor boet.

Skulle det herefter vise sig at boet er insolvent - dvs. at boets gæld er større end boets værdier - kan efterlevende ægtefælle aflevere boet tilbage til skifteretten, som vil lade boet efter afdøde overgå til bobestyrer behandling.

 

Uskiftet bo

Efterlader afdøde sig både børn og efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle vælge at udskyde skiftet af fællesejemidlerne og overtage boet til uskiftet bo. Hvis afdøde efterlader sig særbørn, skal disse give samtykke til, at efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Ligesom ved ægtefælleudlæg overtager efterlevende ægtefælle afdødes aktiver og passiver og dermed også afdødes gæld. Efterlevende ægtefælle bevarer således rådigheden over hele fællesboet og kan dermed udskyde arveudlodningen til arvingerne.

Også her udstedes præklusivt proklama i Statstidende, så efterlevende kan danne sig et overblik over boets økonomiske situation, og eventuelt aflevere boet tilbage til skifteretten, hvis det måtte vise sig at være for økonomisk belastende.

Betingelserne for uskiftet bo er,

 

Før i tiden var det meget almindeligt, at efterlevende ægtefælle overtog fællesboet i uskiftet bo. Imidlertid er gengifteprocenten i dag forholdsvis høj og sædvanligvis anbefales uskiftet bo kun i de tilfælde, hvor efterlevende ægtefælle selv er ældre og sandsynligheden for at ville gifte sig igen dermed ofte er mindre.

Når efterlevende ægtefælle har overtaget fællesboet til uskiftet bo, er efterlevende ægtefælle forpligtet til ikke at misbruge det uskiftede bo til skade for førstafdødes livsarvinger.

Der er tale om en konkret vurdering, om der kan statueres misbrug af fællesboet, idet efterlevende ægtefælle har sædvanlig råde- og dispositionsret over boet.

Førstafdødes livsarvinger – særligt hvor disse ikke arver længstlevende ægtefælle (førstafdødes særbørn) – kan derfor have en interesse i, at efterlevende ægtefælle ikke opbruger /misbruger arven efter førstafdøde, så deres arv bliver illusorisk når det uskiftede bo skal skiftes.

For at undgå et eventuelt ”overvågningsforhold” mellem førstafdødes særbørn og efterlevende ægtefælle, kan ægtefællerne oprette et gensidigt testamente, hvori særbørnene sikres arv efter længstlevende ægtefælle, og/eller at særbørnene meddeler arveafkald mod vederlag på arven efter førstafdøde, således at efterlevende ægtefælle alene sidder i uskiftet bo med fællesbørnene, hvis sådanne findes.

Hvis en efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo efterfølgende, ønsker at indgå nyt ægteskab, eller af anden årsag ønsker at kunne disponere frit over hele sin formue, skal fællesboet opgøres, og det uskiftede bo skiftes.

I den forbindelse skal boet deles, og der tages her udgangspunkt i boets størrelse på tidspunktet for skiftet, ikke udgangspunkt i boets størrelse ved førstafdødes død. Dette kan have en stor økonomisk betydning for parterne, og det må derfor også være en overvejelse, som den efterlevende ægtefælle skal være fuldt ud bekendt med konsekvensen og virkningen af.

En anden vigtig overvejelse og vurdering som en efterlevende ægtefælle bør gøre sig ved overvejelser om at sidde i uskiftet bo, er hvilke skattemæssige konsekvenser, det får. Se evt. Skats vejledning herom her

Afhængig af om førstafdøde er afgået ved døden før eller efter senest ændring i arveloven (2008), deles førstafdødes boslod i overensstemmelse med de på dødstidspunktet gældende arveregler.

Er førstafdøde afgået ved døden før 1. januar 2008, beregnes arv til efterlevende ægtefælle med 1/3 af førstafdødes boslod, som udgør halvdelen af det uskiftede bo.

Efterlevende ægtefælle udtager derfor i disse tilfælde sædvanligvis 2/3 af det samlede (uskiftede) bo, mens førstafdødes livsarvinger deler den resterende 1/3. Efterlevende ægtefælles egne pensionsordninger holdes uden for skiftet af det uskiftede bo.

Efterlader afdøde – evt. sammen med efterlevende ægtefælle – sig et testamente, kan delingsreglerne være ændret.

Ofte vil et testamente mellem to ægtefæller begunstige den længstlevende af dem mest muligt, således at efterlevende ægtefælle kan opretholde og blive i fælles hjem uden at skulle sidde i uskiftet bo.

Et testamente med bestemmelse om, at efterlevende skal arve mest muligt kan også være med sigte på at begrænse førstafdødes livsarvingers arv – typisk førstafdødes særbørn – til mindst muligt.

Et sådan testamente har normalt kun betydning i de tilfælde, hvor boet skiftes i efterlevende ægtefælles levende live, og efterlevende ægtefælle får således 5/6 af det uskiftede bo, mens (sær)børnene skal dele den resterende 1/6.

Er førstafdøde imidlertid afgået ved døden efter 1. januar 2008, skal skiftet og arven til efterlevende ægtefælle ske således, at arven til efterlevende ægtefælle består af halvdelen af førstafdødes boslod, som udgør halvdelen af det uskiftede bo. Efterlevende ægtefælle modtager derfor i denne situation normalt ¾ af hele det uskiftede bo, og førstafdødes livsarvinger må deles den resterende ¼ af boet. Efterlevende ægtefælles egne pensionsordninger holdes også her uden for skiftet. 

Efterlader afdøde – evt. sammen med efterlevende ægtefælle – sig et testamente, kan delingsreglerne være ændret.

Også i denne situation vil oprettelse af et gensidigt testamente mellem ægtefællerne hvor den længstlevende begunstiges mest muligt, uden at skulle sidde i uskiftet bo. Sådanne ægtefællebegunstigende testamenter, har typisk kun betydning hvor boet skiftes imens efterlevende er levende, og efterlevende ægtefælle udtager i så fald 15/16 af det uskiftede bo, mens (sær)børnene skal dele den resterende 1/16.

 

Privat skifte

Hvis der skal ske et egentligt skifte af boet, kan boet enten skiftes privat eller ved bobestyrer. Afdøde kan ved testamente selv have truffet beslutning om skifteformen, og hvis privat skifte ikke allerede er udelukket af denne vej, kan skifteretten udlevere et dødsbo til privat skifte, hvis

Når et dødsbo udleveres til privat skifte udpeger arvingerne en kontaktperson – enten en af arvingerne, eller den advokat arvingerne har antaget til at behandle boet.

Det er herefter arvingernes/advokatens ansvar at behandle boet – hvilket både betyder at sørge for at der indrykkes i Statstidende, udarbejdes åbningsstatus, betaling af gæld, evt. afvikling og rydning af dødes bolig og andre aktiver, udlægning af de effekter arvingerne måtte ønske at overtage, fordele arven korrekt, udarbejde boopgørelse og eventuel selvangivelse samt afregne bo- og tillægsboafgift og eventuel dødsboskat.

Et privat skifte er underlagt nogle tidsfrister, som skal overholdes. Blandt andet skal åbningsstatus – der er en oversigt over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen – indsendes til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter at boet er udleveret. Endelig boopgørelse skal indleveres til skifteretten inden 15 måneder efter dødsdagen.

Overholdes fristerne ikke, kalder skifteretten skiftefuldmagten tilbage og lader boet overgå til autoriserede bobestyrer.

 

Forenklet privat skifte

Et forenklet privat skifte er et privat skifte, hvor bobehandlingen er mindre omfattende. Der skal alene udarbejdes åbningsstatus.

Det kræves dog, at boet ikke er skattepligtigt eller har så stor en formue, at der skal betales boafgift - dvs. mindre end kr. 289.000 – 2018 niveau.

Ud over de almindelige betingelser for privat skifte kræver et forenklet privat skrifte følgende:

at        ingen af arvingerne er repræsenteret ved værge eller skifteværge,

at        der ikke er legatarer i boet,

at        afdøde op til dødsfaldet ikke have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og

at        ingen af aktiverne i boet er af- eller nedskrivningsberettigede.

 

Bobestyrer bo

I tilfælde af at ovenstående skiftemuligheder ikke er til stede, overgiver skifteretten boets behandling til en bobestyrer.

Der kan enten være tale om situationer,

 

Med mindre afdøde selv eller arvingerne har ønske om en specifik bobestyrer, udpeger skifteretten en autoriseret bobestyrer fra retskredsen.

Skifteretten har mulighed for at udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, hvis både længstlevende ægtefælle og boets øvrige arvinger anmoder herom, og der er særlige grunde til at lade denne ikke-autoriserede bobestyrer behandle boet.

Når boet behandles ved bobestyrer, varetages boets interesser af denne, lige som det er bobestyreren, der har ansvaret for, at der udarbejdes og fremsendes de korrekte og nødvendige opgørelser til hhv. skifteretten og skat.

Fordelingen og udlodningen af arven sker i overensstemmelse med arveloven og eventuelt testamente. Bobestyreren varetager boets interesser og kan som udgangspunkt ikke anses som advokat for arvingerne, hvorfor arvingerne selv kan vælge at lade sig bistå af advokat til at varetage arvingens egne interesser.

Bobestyrerens honorar betales af boet, hvorimod yderligere juridisk bistand til varetagelse af arvingernes interesser skal betales af den/de pågældende arving/-er selv.

 

Hos Privatretsadvokaterne bistår vi med juridisk bistand i forbindelse med boudlæg, skifte af uskiftet bo, ægtefælleudlæg, private skifter og juridisk bistand for arvinger i bobestyrerboer. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Pension

Pension

Pensionsopsparing er et ofte debatteret emne både på politisk plan, i medierne og privat....

Generationsskifte

...

Artikel: Hvem arver mig

Arveloven regulerer som udgangspunkt, hvem der skal arve en afdød person. Hvis man har børn og/eller ægtefælle arver disse i henhold til lovens regler. Ugifte samlevende er ikke omfattet af arvelovens regler, og en ugift samlevende skal derfor altid sikres i form af et testamente....

Læs hele artiklen

Artikel: Hvordan skal boet skiftes?

Når en person afgår ved døden, skal afdødes formue opgøres. Såfremt formuen er positiv, skal der ske en udlodning af arven til de personer, der er berettiget hertil. Derudover er der de mere praktiske beslutninger, der skal tages stilling til, så som hvem skal tage sig af begravelsen, hvad skal der ske med afdødes værdier, hvem skal arve, mv....

Læs hele artiklen

Mette Beck Kofoed

Advokat

45230020
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Hvem arver mig

Arveloven regulerer som udgangspunkt, hvem der skal arve en afdød person. Hvis man har børn og/eller ...»

Hvordan skal boet skiftes?

Når en person afgår ved døden, skal afdødes formue opgøres. Såfremt formuen er positiv, skal der ske ...»

Retsafgift i dødsboer

Afhængig af hvilken skifteform et dødsbo udleveres til, skal der altid svares retsafgift ved udleveringen; - ...»

Boafgift og tillægsboafgift

Arv er underlagt afgiftssystemets beskatningsregler, hvorfor der i som udgangspunkt altid skal svares ...»

Indestående på konto indgår ikke i fællesboskiftet

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017(2. afdeling) A(advokat N)modB(advokat ...»

Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

  D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»

Vi er medlemmer af